Værneting for den sikrede – når sagsøgte er forsikringsselskabet

Efter Bruxelles I-forordningens særlige regler for forsikring kan den sikrede som udgangspunkt sagsøge det udenlandske forsikringsselskab ved sit eget hjemting i Danmark. Reglen er udtryk for et beskyttelseshensyn om, at den økonomisk svagere part i forsikringsforholdet ikke skal tvinges til at føre en sag i forsikringsselskabets hjemland. Denne beskyttelse kan for den sikrede ikke uden videre fraviges ved en værnetingsklausul indgået mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren. En sådan klausul binder som udgangspunkt således ikke den sikrede, medmindre den sikrede selv udtrykkeligt har tiltrådt den. Det er fastslået i EU-retspraksis og blev også lagt til grund af Højesteret i U.2021.3017 H. 

Udgangspunktet er således, at man som den sikrede under en tegnet forsikring, kan stævne forsikringsselskabet ved sit danske hjemting, uanset at policen indeholder vilkår om udenlandsk værneting.

I forsikringsretten er den sikrede den person/virksomhed, hvis risiko er omfattet af policen, og som derfor har den materielle ret til dækning efter policevilkårene. Den sikrede er dermed ikke nødvendigvis den samme som forsikringstageren (der har tegnet og betaler policen) eller den begunstigede (der kan være udpeget til at modtage udbetalingen). Hvem som er den sikrede, beror på policens ordlyd – man kan være navngivet i policen, omfattet af en definition (f.eks. koncernselskaber) eller optaget via en endorsement (f.eks. additional insured). Afklaring af, om man er sikret på en police, er dermed afgørende både for dækningsretten, men også for muligheden for at kunne gøre et eventuelt krav gældende mod forsikringsselskabet.

Det er i den forbindelse dog vigtigt at skelne mellem værneting (hvor sagen kan anlægges) og lovvalg (hvilket lands ret sagen skal afgøres efter).

At sagen kan føres i Danmark, betyder ikke automatisk, at dansk ret finder anvendelse. Efter Rom I-forordningens artikel 7 om forsikringsaftaler kan resultatet, afhængig af sagens konkrete forhold omkring særligt risikoens beliggenhed, derfor blive, at fremmed ret skal anvendes. Dette blev netop Højesterets resultat i U.2021.4661 H, hvor en sag, på trods af at blive ført ved en dansk domstol, skulle afgøres efter tysk ret.