Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
Sagens baggrund
I 2021 foretog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en kontrolundersøgelse hos den danske interiørvirksomhed, Hübsch A/S. Gennemgangen af Hübsch' materiale viste ifølge Konkurrencerådet, at Hübsch havde koordineret priser og udvekslet prisoplysninger med den konkurrerende virksomhed, Broste Copenhagen A/S. Ved udenretligt bødeforlæg den 19. april 2023 anerkendte Broste at have overtrådt konkurrenceloven. Da vedtagelsen af en civil bøde herefter - i medfør af konkurrencelovens § 23 j - medfører bortfald af den videre forfølgning, vedrører den nye sag alene Hübsch' konkurrencebegrænsende adfærd.
I forbindelse med lanceringen af sin forårs- og sommerkollektionen for 2021 i januar, havde Hübschen række telefonsamtaler, mailkorrespondancer, SMS'er og anden korrespondance med Broste. I følge Konkurrencerådet viste det, at Hübsch og Broste havde udvekslet konkurrencefølsomme oplysninger om deres fremtidige prisadfærd. Eksempelvis kunne Konkurrencerådet konstatere, at interne mailkorrespondancer fra begge virksomheder indikerede, at virksomhederne havde drøftet denne fremtidige prisadfærd. Dette blev fulgt op af en (stiltiende) horisontal aftale og/eller samordnet praksis, som indebar, at virksomhederne indførte et Covid-19-gebyr på fire pct. samt en generel prisstigning pr. 1. februar 2021.
Endnu en prisstigningHübsch kommunikerede med Broste igen i juli 2021 i forbindelse med lanceringen af efterårs- og vinterkollektionen for 2021. Konkurrencerådet fandt, at sagens materiale viste, at Hübsch udvekslede fortrolige informationer med Broste i perioden med henblik på at fremlægge sin fremtidige prisadfærd, der mundede ud i, at Hübsch igen indførte en generel prisstigning d. 16. august 2021.
Det er denne dialog mellem Hübsch og Broste samt de efterfølgende prisjusteringer, der er genstand for Konkurrencerådets afgørelse fra den 20. marts 2024, hvor det vurderes, om den samlede adfærd kunne anses for en samordnet praksis i strid med konkurrencelovens § 6 og TEUF artikel 101, stk.1.
Overblik over parternes kommunikation og prisadfærd
Konkurrencerådets afgørelse
Særligt relevant i Konkurrencerådets vurdering var spørgsmålet om, hvorvidt Hübsch' prisadfærd var et resultat af en samordnet praksis i strid med konkurrenceloven § 6, stk. 1 og TEUF artikel 101, stk. 1, når virksomhederne ikke havde indgået en decideret aftale om deres fremtidige prisadfærd. Det fandt rådet var tilfældet. En samordnet praksis er der, hvor der ikke kan føres bevis for eksistensen af en egentlig konkurrencebegrænsende aftale, men hvor hændelsesforløb og adfærd viser, at parterne har ageret ud fra en fælles vilje til at koordinere.
I sin vurdering fremhævede Konkurrencerådet indledningsvist, at det afgørende er, om de involverede virksomheder har udtrykt en samstemmende vilje til at indrette deres adfærd på markedet på en bestemt måde. Ved denne vurdering lagde Konkurrencerådet blandt andet vægt på følgende:
- At Hübsch og Broste i januar 2021 havde telefonisk kontakt i form af både SMS'er og telefonopkald, som Konkurrencerådet dog ikke var bekendt med det præcise indhold af. Dog kunne interne mailkorrespondancer fra begge virksomheder afsløre, at virksomhederne havde kommunikeret om deres fremtidige prisadfærd i forbindelse med lanceringen af deres respektive forårs- og sommerkollektioner for 2021. Dette medførte, at begge virksomheder indførte et Covid-19 gebyr og en generel prisstigning pr. 1. februar 2021.
- At Hübsch og Broste igen i juli 2021 var i telefonisk kontakt med hinanden i forbindelse med lanceringen af efterårs- /vinterkollektionen for 2021, og at virksomhederne i den forbindelse udvekslede informationer om deres prisadfærd, hvilket medførte, at Hübsch indførte en generel prisstigning pr. 16. august 2021.
Denne adfærd viste ifølge Konkurrencerådet, at virksomhederne havde udtrykt en sådan samstemmende vilje om at tilpasse deres adfærd. Dette reducerede usikkerheden om deres fremtidige markedsadfærd, og der forelå derfor en overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og TEUF artikel 101, selvom der ikke var indgået nogen decideret skriftlig aftale herom.
Hübcsh har under sagen gjort gældende, at Broste indledte dialogen mellem virksomhederne. Hertil har Konkurrencerådet bemærket, at det er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt der har fundet en overtrædelse sted, om en anden part har taget initiativet eller har haft den styrende rolle.
Vores bemærkninger
Denne afgørelse fra Konkurrencerådet illustrerer tydeligt, at selv i fraværet af en udtrykkelig aftale kan alene indikationer på koordinering af prisadfærd udgøre afgørende momenter for, om der er tale om ulovlig samordnet praksis. Afgørelsen understreger, at alene informationsudvekslingen mellem konkurrenter kan være tilstrækkelig til at udgøre en overtrædelse, især når virksomhederne aktivt tilpasser deres priser eller andre forretningsbetingelser som reaktion på disse oplysninger. Det er altså afgørende for virksomheder at være ekstremt varsomme i deres interaktioner med konkurrenter og dermed altid have in mente, at konkurrencefølsomme oplysninger ikke må udveksles med konkurrenter.
Desuden illustrerer afgørelsen, at man ved vurderingen af en konkurrenceretlig adfærd ikke kan straffritages, alene med henvisning til, at det var de øvrige parter i kartellet, som var initiativtagerne bag adfærden. Det er dog ikke ualmindeligt, at det afspejles i bødeudmålingen senere hen, hvilken virksomhed, der var initiativtager og har haft den største rolle.
Læs Konkurrencerådets afgørelse her.