Ulovlig priskoordinering mellem konkurrenter

Sagens omstændigheder

HMN Naturgas (nu Hovedstadsregionens og Midt-Nords Naturgasselskab) udbyder blandt andet serviceabonnementsordninger, som består i servicetjek og reparatørhjælp til ejere af naturgasfyr i Hovedstadsområdet og Nord- og Midtjylland. HMN Naturgas har ikke egne ansatte til at udføre servicen men gør brug af selvstændige virksomheder som underleverandører, herunder blandt andet Gastech og Kiertner, som også selv udbyder disse abonnementsordninger i konkurrence med HMN Naturgas.

I 2014 forhandlede HMN Naturgas med de to ovennævnte underleverandører og deres brancheforening; DERBRA, om en ny standardunderleverandørkontrakt, herunder bl.a. om en ny afregningsmodel for HMN Naturgas’ afregning af sine underleverandører.

Ved konkurrencemyndighedernes undersøgelse af sagen viste det sig, at forhandlingerne ikke kun havde vedrørt det vertikale forhold (vilkårene for brug af underleverandører) mellem parterne, men at parterne også havde forhandlet om forhold, der havde betydning for de enkelte parters slutbrugerpriser på abonnementsordningerne. I dette forhold var parterne konkurrenter. Konkurrencemyndighederne konstaterede, at en sådan koordinering af abonnementspriser var i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Sagen blev første gang afgjort af Konkurrencerådet i 2016. Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen i 2017. HMN Naturgas ankede herefter sagen til Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsretten stadfæstede i 2019, at parternes koordinering af priser var ulovlig. Dommen blev anket videre til Østre Landsret, som nu også har stadfæstet Sø- og Handelsrettens dom og Konkurrencerådets afgørelse.

Både brancheforeningen DERBRA og Kiertner er i dag opløst. Gastech har ikke anket Konkurrencerådets afgørelse.

Konkurrencerådet har i 2016 anmeldt sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse af de involverede virksomheder og brancheforeningen, men efterforskningen og straffesagen har afventet en endelig afgørelse af sagen for Østre Landsret.

Regelgrundlaget

Konkurrenceloven forbyder aftaler mellem virksomheder, der enten har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

Aftalen vedrørte konkurrenters prisfastsættelse over for slutforbrugerne og havde derfor i sig selv til formål at skade konkurrencen. Når der er tale om en formålsovertrædelse, er det ikke nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af, om aftalen reelt har haft negative følger for konkurrencen på det relevante marked.

Definitioner

• Horisontale aftaler er aftaler eller samordnet praksis indgået mellem to eller flere virksomheder på samme produktions- eller distributionsled.
• Vertikale aftaler er aftaler eller samordnet praksis indgået mellem to eller flere virksomheder inden for forskellige produktions- eller distributionsled, f.eks. produktionsleddet, grossistleddet og distributionsleddet.

Focus Advokater bemærker

Der er typisk ikke de store konkurrenceretlige betænkeligheder forbundet med forhandlinger mellem vertikalt forbundne virksomheder. Undtagelserne kan være f.eks. brugen af bindende videresalgspriser, MFC-klausuler (most favoured customer), aktivt- og passivt salg begrænsninger samt konkurrenceklausuler.

Når konkurrerende virksomheder indgår en vertikal aftale, der samtidig indeholder horisontale aftalevilkår, så kan forhandlinger om hovedsageligt vertikale forhold udnyttes til også at aftale forhold, herunder priser, der kan begrænse konkurrencen og skade forbrugerne.

Østre Landsret har i sin dom fastslået vigtigheden af, at virksomheder, der både har et vertikalt og horisontalt forhold til hinanden, træder varsomt i kommunikationen med hinanden. Både Konkurrencerådet, Konkurrenceankenævnet, Sø- og Handelsretten og Østre Landsret har lagt vægt på, at det for vurderingen af, om man er konkurrenter, er afgørende, hvordan man optræder over for slutbrugeren.

Udbyder en virksomhed f.eks. et produkt eller tjenesteydelse til en slutbruger (f.eks. en abonnementservice på et gasfyr), skal virksomheden betragtes som aktiv på det pågældende marked, selvom virksomheden ikke har teknisk personale ansat til selv at udføre tjenesteydelsen og indkøber den faktiske tjenesteydelse hos en anden virksomhed. Hvis denne anden virksomhed også selv udbyder tjenesteydelsen, er begge virksomheder aktive på det pågældende marked og skal betragtes konkurrenter.

Dommen fra Østre Landsret kan findes her.