Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Udvidet fusionskontrol i Grønland

Kromann Reumert
10/12/2020
Udvidet fusionskontrol i Grønland
Kromann Reumert logo
En ændring af den grønlandske konkurrencelov medfører, at flere fusioner fra 1. januar 2021 skal anmeldes til den grønlandske konkurrencemyndighed.

Inatsisartutlov nr. 8 af 19. november 2020 om ændring af Inatsisartutlov om konkurrence


Grønlands Landsting Inatsisartut har, med virkning fra den 1. januar 2021, vedtaget en ændring af tærsklen for, hvornår fusioner skal anmeldes til den grønlandske Forbruger- og Konkurrencestyrelse. Efter de gældende regler skal fusioner anmeldes i Grønland, hvis følgende to betingelser er opfyldt:


  1. De deltagende virksomheder har tilsammen en samlet årlig omsætning i Grønland på mindst 100 mio. kr.
  2. Mindst to af de deltagende virksomheder har hver især en samlet årlig omsætning i Grønland på mindst 50 mio. kr.

Det kræves således efter de gældende regler, at mindst to virksomheder, som deltager i en fusion, har en omsætning i Grønland på mindst 50 mio. kr. Dette ændres med den nye tærskel, som fra den 1. januar 2021 kræver, at der sker anmeldelse når følgende tre betingelser er opfyldt:


  1. De deltagende virksomheder har tilsammen en samlet årlig global omsætning på mindst 100 mio. kr.
  2. Mindst to af de deltagende virksomheder har hver især en årlig global omsætning på mindst 50 mio. kr.
  3. Mindst en af de deltagende virksomheder er beliggende i Grønland.

Det var oprindeligt foreslået, at tærsklerne skulle nedsættes fra 100 mio. kr. til 25 mio. kr. og fra 50 mio. kr. til 10 mio. kr., men forslaget blev ændret, så selve beløbene ikke sænkes, men grundlaget for omsætningen udvides fra et nationalt omsætningsbegreb til et globalt omsætningsbegreb. Ændringen indebærer, at såfremt virksomhederne i fusionen har en vis global omsætning, vil fusionen skulle anmeldes i Grønland, blot en virksomhed er "beliggende" i Grønland, uanset hvor meget af omsætningen der generes i Grønland.


Det er ikke i forarbejderne til loven klarlagt nærmere, hvornår en virksomhed anses for at være "beliggende" i Grønland. Det er dog angivet, at forslaget særligt skal sikre, at der foretages kontrol med fusioner mellem virksomheder, "der indhandler råvarer i Grønland med henblik på eksport." Det angives videre, at sådanne fusioner kan have stor virkning, særligt for udviklingen af markeder "for indhandling af fisk og skaldyr i Grønland, herunder den pris, som fiskerne får for deres fangst."


Loven indebærer også, at den eksisterende whistleblowerordning lovfæstes, og at whistlebloweren direkte i loven sikres fuld anonymitet, så der ikke kan opnås aktindsigt i whistleblowerens identitet. Med loven indføres der også mulighed for udstedelse af administrative bødeforlæg.


Læs Inatsisartutlov nr. 8 af 19. november 2020 om ændring af Inatsisartutlov om konkurrence.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
06/01/2025
Konkurrenceret
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
16/01/2025
Konkurrenceret, Offentlig ret
EU-Domstolen: Ulovlig statsstøtte kan kræves tilbagebetalt fra køber
EU-Domstolen: Ulovlig statsstøtte kan kræves tilbagebetalt fra køber
12/02/2025
Konkurrenceret
Sø- og Handelsretten afgør facilitatoransvar og bødeudmåling i stor kartelsag
Sø- og Handelsretten afgør facilitatoransvar og bødeudmåling i stor kartelsag
20/02/2025
Konkurrenceret, Retssager og voldgift
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger de største dagligvarekæders prispolitik
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger de største dagligvarekæders prispolitik
07/04/2025
Konkurrenceret
Konkurrenceankenævnet: Vandselskab må kun finansiere projekter inden for sit ansvarsområde
Konkurrenceankenævnet: Vandselskab må kun finansiere projekter inden for sit ansvarsområde
22/04/2025
Konkurrenceret, Energi og forsyning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted