Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Svenske tobaksafgifter går op i røg

IUNO
22/06/2022
Svenske tobaksafgifter går op i røg
IUNO logo
Tobakstågerne er lettet i Sverige. Efter lang tids uvished står det efter en dom fra Högsta Domstolen nu klart, at en vejtransportør ikke skal erstatte tobaksafgifter ved tyveri af tobak under en CMR-transport.

I en sag fra Högsta Domstolen i Sverige havde en vareejer sendt et parti cigaretter fra Holland til Sverige med en hollandsk transportør, som havde givet opgaven videre til en anden hollandsk transportør. Cigaretterne blev stjålet i Sverige, og det udløste svenske tobaksafgifter.


Den første transportør betalte vareejeren for både cigaretternes værdi og afgiften. Så forlangte han det fulde beløb refunderet af den anden transportør for de svenske domstole. Spørgsmålet blev derfor: skal tobaksafgifterne betales i tillæg til varens værdi, uden ansvarsbegrænsning? Eller indgår tobaksafgiften i varens værdi så betaling af ansvarsgrænsen gør op med den.


Högsta Domstolen fandt, at der ikke var noget entydigt billede af, hvordan CMR skulle forstås i forhold til dette spørgsmål i de lande, der havde afgjort spørgsmålet.


I nogle lande er retspraksis, at transportøren skal betale begrænsningsbeløbet efter CMR med tillæg (uden ansvarsgrænse) af fragt, told og andre udgifter, som er påløbet på grund af transportens faktiske forløb. Hvis fx cigaretter bliver stjålet og dette udløser tobaksafgift i det land, hvor tyveriet fandt sted, skal transportøren derfor også betale tobaksafgift ud over ansvarsgrænsen. Dette gælder bl.a. i Danmark.


I andre lande skal der derimod betales den fragt, told og afgifter som ville påløbe, hvis transporten var forløbet som planlagt. Dermed har det ikke betydning, at godset er blevet stjålet, og så skal der ikke betales tobaksafgifter.


Högsta Domstolen analyserede CMR og kom frem til, at konventionens system med omvendt bevisbyrde og ansvarsbegrænsning var et forsøg på en rimelig risikofordeling mellem vareejere og transportører. I lyset af dette, kom Högsta Domstolen frem til, at hvis der skulle betales (meget høje) tobaksafgifter udover dette, ville der blive givet erstatning for et følgetab, som ellers er udelukket i CMR. Og derudover passede det bedre i CMR’s systematik, at de udgifter der skal betales ud over ansvarsgrænsen, ikke omfattede tobaksafgiften.


Högsta Domstolen var derfor enig med Hovrätten og Tingrätten i, at den sagsøgte transportør ikke skulle betale tobaksafgiften.


IUNO mener

Denne sag flytter grænserne i sager om gods med høje punktafgifter. Ved transport af gods mellem Danmark og Sverige er det nu af stor betydning, om sagen afgøres i det ene eller det andet land, da domstolene er kommet til modsatte konklusioner. IUNO anbefaler både vareejere og transportører at søge rådgivning om, hvor en sag bør anlægges, så snart sådan en sag opstår.


[Högsta Domstolen af den 14. juni 2022 i sag T 3379-21]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

IUNO logo

iuno er et internationalt advokatfirma, der leverer specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder. Som strategisk sparringspartner for vores kunder udvikler vores advokater skræddersyede og effektive løsninger, der holder – i dag og i morgen.

København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovvalg og regres ved skader forvoldt af trækkere med tilkoblede trailere i udlandet – Ny Højesteretsafgørelse
Lovvalg og regres ved skader forvoldt af trækkere med tilkoblede trailere i udlandet – Ny Højesteretsafgørelse
22/10/2025
Forsikringsret og erstatningsret, Transportret, Kontraktret
Omfatter reklamationsreglen i NSAB 2015 også speditørens påståede misligholdelse af en rammekontrakt?
Omfatter reklamationsreglen i NSAB 2015 også speditørens påståede misligholdelse af en rammekontrakt?
24/10/2025
Transportret, Kontraktret, Søret, Compliance
Transportør ansvarsfri for brandskade på gods forårsaget ved grov uagtsomhed under losning fra skib
Transportør ansvarsfri for brandskade på gods forårsaget ved grov uagtsomhed under losning fra skib
05/01/2026
Transportret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsudleje i transportsektoren præciseret – det skal du være opmærksom på
Arbejdsudleje i transportsektoren præciseret – det skal du være opmærksom på
09/03/2026
Skatte- og afgiftsret, Ansættelsesret og arbejdsret, Transportret
Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser
Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser
25/03/2026
Retssager og voldgift, Transportret, Søret, Kontraktret
Dom om ansvar for ulovlig tilbageholdelse af skib for bunkerskrav
Dom om ansvar for ulovlig tilbageholdelse af skib for bunkerskrav
18/05/2026
Søret, Transportret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted