En forenings fremleje af jord, som var lejet af en kommune, var ikke indirekte kommunal støtte. Kommunen kunne lovligt støtte foreningens aktiviteter og dermed var det heller ikke i strid med kommunalfuldmagten, at foreningen havde brugsret til kommunens bygninger. Det vurderer Statsforvaltningen.
Frederikshavn kommune havde indgået en aftale med Foreningen Knivholt Hovedgaard om leje af landbrugspligtig jord med henblik på landbrugsdrift samt brug af et kommunalt ejet bygningskompleks til varetagelse af foreningens formål.
Ifølge foreningens vedtægter var foreningens formål bl.a. at vedligeholde og indrette bygningerne og området med henblik på kulturelle og turistmæssige aktiviteter samt fremme børn og unges forståelse for sammenhængen mellem natur, miljø og landbrug. Foreningen blev finansieret gennem kontingenter. Et eventuelt overskud blev brugt til at møde et eventuelt underskud i efterfølgende år og i øvrigt til foreningens formål.
Brugeraftalen mellem kommunen og foreningen om brug af bygningskomplekset og udenomsarealerne fastslog, at foreningen kun måtte benytte ejendommen til arrangementer som musik, teater, dyrskue, kurser mv. Det fulgte endvidere af aftalen, at den daglige drift af ejendommen og dens friarealer vederlagsfrit skulle overlades til foreningen. Der var imidlertid knyttet en række betingelser til denne brug – eksempelvis havde foreningen en pligt til at vedligeholde bygningerne og friarealer, som kommunen dog ydede et årligt renovationstilskud til, ligesom områdets friarealer skulle være offentligt tilgængelige.
KLAGE FRA BORGER
En borger mente, at kommunens aftale med foreningen om leje af landbrugsjord og om brugsret til kommunens bygninger var i strid med kommunalfuldmagten. Aftalen medførte nemlig, at foreningen ville modtage betydelige kommunale midler som direkte driftstilskud og ville kunne råde vederlagsfrit over et kommunalt ejet bygningskompleks, ligesom foreningen havde personale på kommunens lønningsliste, der direkte og indirekte arbejdede for foreningen.
STØTTE VAR IKKE I STRID MED KOMMUNALFULDMAGTENS REGLER
Statsforvaltningen vurderede på grundlag af foreningens vedtægter, at foreningen ikke varetog erhvervsøkonomiske formål, hvorfor kommunens støtte til foreningen ikke var i strid med kommunalfuldmagtens regler.
Da kommunen lovligt kunne støtte foreningens aktiviteter, kunne det forhold, at kommunen stillede lokaler til rådighed for foreningen heller ikke anses som ulovlig støtte til foreningen.
Statsforvaltningen kunne ikke fastslå, om de betingelser, der var knyttet til brugen af bygninger og udenomsarealer udgjorde en modydelse, som svarede til værdien af kommunens bidrag til foreningen. Da der imidlertid var tale om bidrag til aktiviteter, som kommunen lovligt kunne støtte, var det ikke i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.
KOMMUNEN HAVDE HANDLET KORREKT
Statsforvaltning bemærkede også, at deling af udgiften mellem kommunen og foreningen til bestyreren af ejendommen ikke kunne anses som støtte til foreningen, da udgiften blev delt på grundlag af omfanget af bestyrerens arbejde for henholdsvis kommunen og foreningen.
Endvidere vurderede Statsforvaltningen, at der ikke var grund til at antage, at kommunens udlejning af landbrugsjord til foreningen og foreningens fremleje af jorden til et græsningslaug ikke var sket på markedsvilkår. Statsforvaltningen henviste til, at udlejning af jord var sket på samme vilkår, som når kommunen i øvrigt udlejede landbrugsjord.
Statsforvaltningen lagde i øvrigt vægt på, at kommunen var repræsenteret i foreningens ledelse og skulle godkende foreningens regnskab, hvorved kommunen havde indsigt i foreningens aktiviteter.
Statsforvaltningen fandt ikke grund til at antage, at kommunens dispositioner i sagen ikke havde været økonomisk forsvarlige.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
-medium.jpg)
