Rådgivningsvirksomheden ECIT Account A/S er blevet dømt af Sø- og Handelsretten for at have optrådt som facilitator af det såkaldte diskotekskartel ved at have hjulpet flere diskoteker med at etablere og opretholde en geografisk markedsdelingsaftale. Dommen markerer samtidig den første civile bøde siden ændringen af konkurrenceloven i februar 2021, ligesom der er tale om en historisk set ganske betragtelig bøde.
Sø- og Handelsrettens dom af 27. januar 2025, ECIT Account A/S mod Konkurrencerådet
Sagens baggrund
Det er ikke første gang, at diskotekskartellet har været i myndighedernes søgelys: Retssagen har nemlig sin baggrund i et større sagskompleks om et diskotekskartel, som Konkurrencerådet greb ind over for i 2021. Tidligere har en lang række diskoteker og deres fælles selskab erkendt og accepteret bødeforlæg for at have overtrådt konkurrencereglerne. I oktober 2023 afgjorde Konkurrencerådet, at flere selvstændige diskoteker, natklubber, barer og pubber via deres fælles kædeselskab NOX Network ApS ("NOX") havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6. Diskotekerne havde som led i oprettelsen af NOX indgået en geografisk markedsdelingsaftale. Ifølge aftalen måtte diskotekerne ikke åbne diskoteker i hinandens byer eller inden for en radius af 20 kilometer fra hinanden.
Rådgivningsvirksomheden ECIT Account A/S ("ECIT") fungerede som rådgiver for NOX allerede forud for etableringen af den geografiske markedsdelingsaftale, og flere repræsentanter fra ECIT besad centrale poster i NOX-bestyrelsen. Ifølge Konkurrencerådet deltog og bidrog repræsentanter fra ECIT aktivt på NOX's møder om markedsdelingen ved blandt andet at udforme markedsdelingsaftalen og integrere den som vilkår i aftalegrundlaget for NOX-samarbejdet. Selvom ECIT ikke var et diskotek eller lignende, og dermed ikke en konkurrent til diskotekerne, fastslog Konkurrencerådet dog alligevel, at ECIT i kraft af sin rolle som facilitator var medansvarlig for markedsdelingen, og at der derfor skulle nedlægges bødepåstand i forbindelse med sagens behandling ved domstolene.
Sø- og Handelsretten har nu skullet foretage en prøvelse af Konkurrencerådets afgørelse fra oktober 2023 ved at tage stilling til dels ECIT's medansvar for markedsdelingsaftalen og dels udmålingen af den civile bøde til ECIT.
Sø- og Handelsrettens dom
Sø- og Handelsretten fandt – ligesom Konkurrencerådet – at den geografiske markedsdelingsaftale i sig selv var skadelig for konkurrencen mellem konkurrenter og udgjorde en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne, da den reducerede brugernes valgmuligheder på markedet for diskoteksydelser i Danmark. På den baggrund fandt Sø- og Handelsretten, at den geografiske markedsdelingsaftale havde til formål at begrænse konkurrencen i strid med konkurrenceloven.
Sø- og Handelsretten fandt det bevist, at:
- ECIT havde kendskab til markedsdelingsaftalen,
- ECIT varetog rollen som facilitator af den, og
- ECIT aktivt havde bidraget til at udarbejde og opretholde markedsdelingsaftalen.
Sø- og Handelsretten lagde vægt på, at der gennem en periode på mindst 15 år deltog repræsentanter fra ECIT på flere møder, hvor aftalen blev drøftet, uden at der fra ECIT's side blev taget afstand fra aftalen. Tværtimod bidrog ECIT aktivt til at indskærpe dens betydning over for NOX-samarbejdet for blandt andet at sikre, at aftalen blev integreret i det formelle grundlag for samarbejdet. Sø- og Handelsretten fandt derfor, at ECIT forsætligt havde overtrådt konkurrencereglerne ved at formalisere og opretholde markedsdelingsaftalen.
Til spørgsmålet om bødeudmålingen til ECIT udtalte Sø- og Handelsretten, at der generelt ved udmåling af civile bøder skal tages hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed. Desuden skal der tages hensyn til virksomhedens samlede koncernomsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen. ECIT havde i den forbindelse gjort gældende, at ECIT ikke var en del af den samme økonomiske enhed som moderselskabet ECIT AS, og at bøden derfor ikke skulle beregnes på baggrund af virksomhedens samlede koncernomsætning. Sø- og Handelsretten fandt dog, at der var tale om et koncernforhold, da moderselskabet ECIT A/S netop besad 70 pct. af ejerandelen og stemmerettighederne i ECIT. Udmålingen af bøden skulle derfor baseres på virksomhedens samlede koncernomsætning og ikke blot ECIT's omsætning.
ECIT's forseelse var ifølge Sø- og Handelsretten i sig selv alvorlig, idet ECIT forsætligt havde faciliteret markedsdelingsaftalen. Derfor skulle bødens grundbeløb udmåles i størrelsesordenen fra 4 til 20 millioner kroner, men dog således at forseelsens lange varighed (over 5 år) skulle medføre et tillæg på 10 % for hvert af de cirka 15 år, svarende til en samlet bøde på mellem cirka 10 og 50 millioner kroner. Sø- og Handelsretten lagde ECIT's samlede koncernomsætning på cirka 2 milliarder kroner på verdensplan for regnskabsåret 2022 til grund for udmålingen af bøden.
Sø- og Handelsretten besluttede dog skønsmæssigt at nedsætte bøde til ECIT som følge af formildende omstændigheder: ECIT var ikke selv aktiv på det markedet for diskotekydelser, som markedsdelingsaftalen påvirkede, ECIT modtog ikke særskilt betaling for varetagelsen af markedsdelingsaftalen, og ECIT havde ikke opnået en økonomisk vinding ved at facilitere markedsdelingsaftalen. Disse formildende omstændigheder førte til en bøde på 20 millioner kroner til ECIT frem for de 30 millioner kroner, som Konkurrencerådet havde nedlagt påstand om.
Vores bemærkninger
Dommen sender et klart og tydeligt signal om, at det ikke er omkostnings- og sanktionsfrit at overtræde konkurrencereglerne, og at også rådgivere, som virker som facilitatorer, er udsat for straf for at medvirke til en konkurrencebegrænsende aftale – også selv om ECIT ikke havde nogen økonomisk fordel ud af kartelaktiviteterne. Dommen læner sig op ad allerede etableret EU-praksis om den sjældne og særegne overtrædelse, der er kartelfacilitering, herunder navnlig EU-dommen AC-Treuhand II, hvori EU-Domstolen pålagde en virksomhed medansvar for at have haft en central og aktiv rolle i gennemførelsen af en række karteller.
Dommen er samtidig principiel i den forstand, at det er den første civile bøde efter ændringen af konkurrenceloven i 2021. Før lovændringen var det Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet, der førte konkurrenceretlige sager med henblik på at idømme en virksomhed en bøde for at overtræde konkurrencereglerne. Med lovændringen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/Konkurrencerådet nu fået mulighed for at nedlægge påstand om bøde i civile sager for virksomheders overtrædelser af konkurrencereglerne, som denne sag er et eksempel på. Dommen er dog også i et vist omfang allerede historisk, idet der pr. 1. juli 2024 trådte nye bødeudmålingsregler i kraft. Det betyder, at man i dag ikke længere opererer med tre forskellige kategorier af "overtrædelsesgrader", som man gjorde i denne sag, men at der i stedet tages udgangspunkt i parternes omsætning på det marked, hvor den konkurrencebegrænsende adfærd har fundet sted. Derfor vil den vejledende værdi af domsudmålingen af bøden være begrænset.
Dommen er anket til Vestre Landsret.
Læs Sø- og Handelsrettens dom af 27. januar 2025
Læs vores nyhedsbrev om Konkurrencerådets afgørelse af 25. oktober 2023
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
