Skriftlige erklæringer blev afgørende

I den pågældende sag modtog Skattestyrelsen i 2019 oplysninger fra de tyske myndigheder om, at den i sagen omhandlede skatteyder havde modtaget kontantbeløb på i alt ca. 336.000 fra en tysk virksomhed i indkomståret 2013.

Skattestyrelsen havde som følge heraf beskattet skatteyderen af kontantbeløbene med henvisning til, at skatteyderen – ifølge Skattestyrelsen – havde drevet virksomhed.

Skatteyderen forklarede i sagen, at han ikke havde drevet virksomhed, og at beløbene var modtaget på vegne af skatteyderens daværende arbejdsgiver, som var et selskab, hvori skatteyderens søn var direktør.

Skattestyrelsen afviste skatteyderens forklaring med henvisning til, at det ifølge Skattestyrelsen påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbene var tilgået arbejdsgiveren, og at det skulle underbygges af objektive kendsgerninger. Det var i sagen ikke muligt at fremlægge objektiv dokumentation for, at pengene var modtaget hos arbejdsgiveren, da arbejdsgiverens bogføringsmateriale var destrueret, da der var forløbet over 5 år.

Som led i sagsførelsen blev der under klagesagen derfor indhentet og fremlagt erklæringer fra direktøren for skatteyderens daværende arbejdsgiver, dvs. skatteyderens søn. Endvidere blev der indhentet og fremlagt en erklæring fra arbejdsgiverens nuværende revisor. Direktøren bekræftede i erklæringen, at kontantbeløbene var modtaget, og revisoren bekræftede, at der efter hans opfattelse havde været sammenhandel med den pågældende tyske virksomhed igennem mange år, og at det i øvrigt var normalt med kontantsalg i udlandet.

Endvidere blev arbejdsgiverens årsrapport indhentet og fremlagt i sagen, hvoraf det af noterne fremgik, at der havde været et stort EU-salg i det pågældende indkomstår

Til trods for det fremlagte materiale, så fastholdte Skattestyrelsen, at skatteyderen skulle beskattes, idet Skattestyrelsen henviste til, at det ikke var objektivt bevist, at beløbene var modtaget af arbejdsgiveren.

Skattestyrelsen afviste endvidere, at de skriftlige erklæringer havde nogen bevismæssig betydning, da de var udarbejdet og indhentet til brug for netop sagen.

Landsskatteretten var imidlertid ikke enig i den betragtning og gav derfor skatteyderen fuldt medhold, i hvilken forbindelse Landsskatteretten tillagde erklæringerne, dvs. forklaringerne, sammenholdt med årsrapporten afgørende betydning ved bevisvurderingen.

Sagen er således også et illustrativt eksempel på, at det i sager med bevisnød er vigtigt at få lagt en gennemtænkt strategi allerede fra sagens opstart.

Har du fået en skatte- eller afgiftsmæssig tvist med Skatteforvaltningen?

Vores Skatteafdeling fører løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, hvorfor vi har en stor indsigt i praksis og de bevisvurderinger, som lægges til grund ved de for skatte- og afgiftsydere gunstige afgørelser, herunder også den ikke-offentliggjorte praksis.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag