Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?

Hulgaard Advokater
22/02/2024
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Hulgaard Advokater logo
Når du som streamer modtager såkaldte ”donationer” via din livestream på Twitch, så skal du være særligt opmærksom på, at ”donationerne” ikke skatteretligt anses som ”donationer”, men som skattepligtig indkomst.

Når du streamer og tjener penge på det – via Twitch ”donationer” – vil alle ”donationer” skatteretligt blive betragtet som skattepligtig indkomst. Det er for eksempel tilfældet, hvis du modtager 2.000 kr. som ”donation” til at åbne skins i CS:GO.


Du vil dog kunne fradrage købet, hvis du kan bevise, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning. Dvs. en omkostning, som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.


Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du har udgifter til skins i dit virke som professionel gamer. Det er dog væsentligt at pointere, at det er op til dig at bevise, at du reelt set har afholdt denne udgift. Det er ikke tilstrækkeligt, at du kan fremlægge selve streamen, hvor du åbner de pågældende skins.


Du skal dokumentere, at du har afholdt udgiften. Det skal gøres ved at fremlægge bilag, der kan identificere udgiften, som f.eks. en købskvittering mv.


Hvis ikke du kan dokumentere dette, vil du skulle beskattes af 2.000 kr., og du vil ikke kunne få fradrag for købet af skins.

Konsekvenser ved udeladelse

Det er strafbart, hvis du ikke fortæller skattemyndighederne om alle dine skattepligtige indtægter. Du risikerer en skattesag, hvor den skat, der ikke er indberettet, skal betales med renter. Inddrivelsesrenten er på 7,75 % (2024), når man har gæld til det offentlige. Her er det væsentligt at bemærke, at der siden den 1. januar 2020 ikke har været fradragsret på inddrivelsesrenter. Derudover risikerer du en straffesag, hvor der udover skattebetalingen og renterne skal betales en bøde, og i værste fald kan sagen resultere i en fængselsstraf.


Den 1. januar 2024 er reglerne ændret således, at der ikke gøres bødeansvar gældende i førstegangstilfælde, hvis skatteunddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis skatteunddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., vil sagen i førstegangstilfælde blive afsluttet med en bøde på 5.000 kr.


Når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 500.000 kr., vil bøden blive beregnet til to gange det samlede unddragelsesbeløb. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden som én gang det samlede unddragelsesbeløb.


Hvis ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024, vil skatteunddragelsesbeløb, der ikke overstiger 60.000 kr., blive beregnet som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 1) + (40.000 x 2) = 140.000 kr.


Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 0,5) + (40.000 x 1) = 70.000 kr.

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er efter den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 200.000 kr.


Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 100.000 kr.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Hulgaard Advokater logo
Kolding
Birkemose Allé 41
6000 Kolding
38 40 42 00
mail@hulgaardadvokater.dk
Aarhus
Marselisborg Havnevej 22, 1.
8000 Aarhus C
Ballerup
Borupvang 3
2750 Ballerup
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt om beskatning af kryptovaluta
Nyt om beskatning af kryptovaluta
31/10/2024
Skatte- og afgiftsret
Mulighed for at undgå lagerbeskatning ved selskabers nynoterede portefølje-aktier
Mulighed for at undgå lagerbeskatning ved selskabers nynoterede portefølje-aktier
04/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Kryptovaluta: Nyt om tabsfradrag
Kryptovaluta: Nyt om tabsfradrag
11/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Er en del af ejendommen skyllet i havet?
Er en del af ejendommen skyllet i havet?
06/11/2024
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Bortfald af maskeret udlodning
Bortfald af maskeret udlodning
06/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Lagerbeskatning af finansielle kryptoaktiver
Lagerbeskatning af finansielle kryptoaktiver
21/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted