Skadelidte kunne anlægge retssag for at afbryde forældelse uanset aftalt tvistløsnings­bestemmelse om mediation

Under en transport af vindmøller fra Danmark til Irland blev en nacelle beskadiget. I en efterfølgende retssag ved Sø- og Handelsretten gjorde transportøren gældende, at sagen skulle afvises, fordi der ikke havde været afholdt mediation, inden sagen blev anlagt. Transportøren gjorde endvidere gældende, at ansvaret kunne begrænses i henhold til RHA 1998 med henvisning til netværksklausulen i NSAB 2000 § 23. Det fik transportøren dog ikke medhold i.

Sø- og Handelsrettens dom af 20. januar 2015

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER
En dansk vindmølleproducent (S), havde via et engelsk datterselskab indgået aftale om produktion og levering af otte vindmøller til en irsk vindmøllepark. Vindmøllerne skulle transporteres fra Esbjerg til vindmølleparken i Irland. I den forbindelse havde S indgået aftale med en dansk transportør (F).

Transporten fra ankomsthavnen til vindmølleparken blev af F viderekontraheret til et specialtransportfirma, der igen viderekontraherede transporten til den udførende landevejstransportør (M).

M ankom til vindmølleparken med tre lastbiler, der alle var lastet med en nacelle. På vej mod opsætningsstedet forsøgte en af lastbilerne at overhale en forankørende lastbil på en smal vej, hvilket resulterede i, at den overhalende lastbil kørte ud i rabatten og tippede. Herved bristede de surringer, der holdte nacellen fast på traileren, og nacellen faldt ud af traileren med store skader til følge.

Da parterne efterfølgende ikke kunne blive enige om ansvaret, valgte S at anlægge retssag mod F ved Sø- og Handelsretten med krav om erstatning, herunder for at sikre kravet mod forældelse.

Uenighed om forældelsesfrist og fremgangsmåde ved tvistløsning
F gjorde gældende, at sagen skulle afvises fra Sø- og Handelsretten med den begrundelse, at S ikke havde fulgt den fremgangsmåde om tvistløsning, der fremgik af den rammeaftale parterne havde indgået. Rammeaftalen bestemte, at parterne skulle forsøge at få en tvist løst ved mediation før et eventuelt søgsmål, hvilket F således mente også var gældende i forhold til spørgsmålet om afbrydelse af forældelsesfristen.

Endvidere gjorde F gældende, at F gennem netværksklausulen i NSAB 2000 § 23 kunne begrænse sit eventuelle ansvar i henhold til de engelske RHA 1998 standardbestemmelser (Road Haulage Association Limited 1998). Disse bestemmelser var gældende i forholdet mellem F og F's undertransportører.

RETTENS VURDERING
Sø- og Handelsretten udtalte, at S burde være gået frem efter rammeaftalens bestemmelse om tvistløsning ved mediation. Dette forhold kunne dog ikke afskære S fra at anlægge retssag i en situation, hvor det var nødvendigt for at afbryde en forældelsesfrist. Retten lagde dog også vægt på, at der efter sagens anlæg i et vist omfang havde været forsøgt mægling mellem parterne, uden at dette dog havde resulteret i et forlig. F's afvisningspåstand blev derfor ikke taget til følge.

Hvad angik spørgsmålet om anvendelsen af RHA 1998, kom retten frem til, at eftersom S ikke var en del af aftaleforholdet mellem F og F's undertransportører, kunne F ikke påberåbe sig disse bestemmelser over for S. NSAB § 23 kunne ikke ændre herved.

Sagen blev herefter afgjort efter NSAB 2000. Retten fandt det ikke bevist, at der forelå nogen fejl ved den vej, hvorpå skaden skete, eller at chaufføren på lastbilen havde fået ordre på at flytte lastbilen af en medarbejder på byggepladsen. F var derfor erstatningsansvarlig i henhold til NSAB 2000 § 15.

Kromann Reumert repræsenterede S under sagen.

HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Dommen viser, at uanset om en transportaftale indeholder bestemmelser, der henviser parterne til alternativ tvistløsning forud for et sagsanlæg, så fratager en sådan bestemmelse ikke en part muligheden for at anlægge en retssag, hvis det er nødvendigt for at afbryde en forældelsesfrist.

Dommen viser også, at domstolene er skeptiske over for at acceptere, at netværksklausulen i NSAB § 23 kan bevirke, at transportøren kan påberåbe sig ansvarsregler, der stiller transportøren bedre end vilkårene i NSAB 2000, når NSAB 2000 i øvrigt er aftalt mellem parterne. Retten fandt således, at NSAB § 23 ikke kunne føre til, at transportøren kunne påberåbe sig de engelske RHA 1998 standardbetingelser over for kunden, eftersom kunden ikke var en del af aftaleforholdet mellem transportøren og dennes undertransportører.

---