Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nye relevante udtalelser med særlig fokus på det kommunale område.
Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.
Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.
Ankestyrelsen: Oplysninger om køb af grund til opførelse af socialt boligbyggeri var miljøoplysninger
En borger søgte aktindsigt i en kommunes korrespondance mellem kommunen og hhv. grundejer og projektudvikler om køb af et grundstykke til opførelse af to sociale boligbyggerier. Kommunen afslog aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 3, om det offentliges økonomiske interesser med den begrundelse, at kommunen var i grundkøbsforhandlinger.
Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen, hvor kommunen bl.a. anførte, at anmodningen ikke var omfattet af miljøoplysningsloven. Kommunen anførte også, at hvis Ankestyrelsen vurderer, at anmodningen om aktindsigt skal behandles efter miljøoplysningsloven, kan oplysningerne undtages efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, da aktindsigt i korrespondancen vil medføre en nærliggende fare for, at det offentliges økonomiske interesser vil lide skade af betydning.
Ankestyrelsen udtalte, at anmodningen skal behandles efter miljøoplysningsloven, da kommunens plan om at købe en byggegrund er en foranstaltning efter miljøoplysningslovens § 3. Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at der skal anlægges en bred forståelse af begrebet foranstaltning, og at det er tilstrækkeligt, at foranstaltningen blot kan påvirke miljøet. Efter Ankestyrelsens opfattelse har erhvervelse af en byggegrund for at opføre boliger en miljømæssig effekt og kan dermed påvirke tilstanden i miljøelementer som fx jorden i det pågældende område.
Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen ikke havde redegjort for, at der er foretaget en konkret vurdering af, om oplysningerne kunne undtages efter miljøoplysningsloven. Kommunen manglede også at foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3 (den såkaldte afvejningsregel).
Ankestyrelsen bad derfor kommunen om at genoptage behandlingen af anmodningen.
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 4. juni 2019.
Ankestyrelsen synes i denne sag at anlægge en bredere fortolkning af begrebet miljøoplysninger end Folketingets Ombudsmand i sagen om alkoholbevilling, hvori ombudsmanden støttede sig til en udtalelse fra Kommissionen. Se Hortens nyhed om sagen her:
Oplysninger om meddelelse af alkoholbevilling ikke miljøoplysninger.
Ankestyrelsen: Afslag på aktindsigt i telefonnummer kunne ikke begrundes med hensynet til privatlivets fred
I en udtalelse af 18. februar 2019 fandt Ankestyrelsen, at en region ikke kunne undtage oplysninger om telefonnummeret på en person, der ringede 112 i forbindelse med en ulykke. Den person, der bad om aktindsigt, skulle bruge nummeret i en mulig kommende erstatningssag.
Regionen havde undtaget oplysningen under henvisning til, at der var tale om enkeltpersoners private forhold, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1, og at personen selv var af den opfattelse, at telefonnummeret tilhører privatlivets fred. Regionen havde
der¬udover et ønske om at sikre anonymitet for de borgere, der henvender sig til sundhedsvæsnet og henviste til offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Ankestyrelsen fandt, at det var uden betydning, at personen selv mente, at telefonnummeret tilhører privatlivets fred. Det forhold, at regionen havde søgt på telefonnummeret på forskellige søgemaskiner uden resultat, var desuden ikke tilstrækkeligt til at fastslå, om personen havde beskyttet eller hemmeligt nummer. Regionen havde endvidere ikke – ved blot at henvise til et generelt ønske om at sikre anonymitet – foretaget en konkret vurdering af, om retten til aktindsigt burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Ankestyrelsen bad herefter regionen om at genoptage sagens behandling.
Oplysninger om meddelelse af alkoholbevilling ikke miljøoplysninger.
Folketingets Ombudsmand: Dokumenter om kommunal udligning indgik i sag om lovgivning
En journalist anmodede Finansieringsudvalget og Økonomi- og Indenrigsministeriet om aktindsigt i dokumenter, referater, mails mv. om udlændinges uddannelse. Anmodningen havde sammenhæng med en kommunes brev fra 2014 til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor kommunen havde peget på, at der i datagrundlaget for de kriterier, som det kommunale udligningssystem bygger på, manglede oplysninger om udlændinges uddannelse.
Finansieringsudvalget vurderede, at de dokumenter, der var omfattet af aktindsigtsanmodningen, indgik i en lovgivningssag, og dermed skulle undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 20. Økonomi- og Indenrigsministeriet gav afslag på aktindsigt i en række dokumenter med samme begrundelse.
Sagen blev indbragt for Folketingets Ombudsmand, som var enig med myndighederne i, at der forelå en lovgivningssag efter offentlighedslovens § 20. Ombudsmanden udtalte, at lovgivningssagen vedrørte et arbejde med tilpasning af det kommunale udligningssystem, som blev forberedt i Finansieringsudvalget, og hvori problemstillingen om datagrundlaget vedrørende udlændinges uddannelse var indgået.
Ombudsmanden var også enig i, at Økonomi- og Indenrigsministeriets dokumenter kunne henregnes til lovgivningssagen. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at ministeriets dokumenter havde en umiddelbar og nær (tidsmæssig) sammenhæng med arbejdet i Finansieringsudvalget.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 22. marts 2019.
Folketingets Ombudsmand: Kulturministeriet kunne afslå aktindsigt i kontakt med kongehuset om kronprinsens deltagelse i IOC
En journalist anmodede i 2016 Kulturministeriet om aktindsigt i bl.a. ministeriets kontakt med kongehuset om kronprinsens deltagelse i et møde i IOC om Ruslands ret til at deltage i OL i Rio i 2016.
Ministeriet afslog anmodningen i sin helhed med henvisning til, at dokumenterne var udvekslet som led i statsstyret og var interne dokumenter efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.
Ombudsmanden udtalte den 24. april 2018, at kronprinsen varetog opgaverne som led i sit medlemskab af IOC og således ikke som led i statsstyret. Da kongehuset og ministeriet ikke kan betragtes som én myndighed, var dokumenterne heller ikke interne.
Ministeriet traf herefter en ny afgørelse, hvor en række oplysninger blev undtaget fra aktindsigt. Denne gang med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 1, om udenrigspolitiske interesser og § 33, nr. 5, hvorefter aktindsigt kan begrænses af hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse er særligt påkrævet. Sagen kom igen for ombudsmanden.
Ombudsmanden gennemgik dokumenterne på ny og fandt ikke grundlag for at kritisere, at oplysningerne kunne undtages.
I forhold til offentlighedslovens § 32, stk. 1, lagde ombudsmanden bl.a. vægt på ministeriets oplysning om, at Udenrigsministeriet til brug for sagen havde oplyst, at der som hovedregel – og i henhold til fast praksis i EU-institutionerne og medlemsstaterne – er en gensidig forventning om fortrolighed vedrørende drøftelser på møder i rådsregi, herunder i arbejdsgrupper. En række oplysninger i dokumenterne vedrørte tilkendegivelser fra det daværende EU-formandskab og de øvrige EU-medlemskaber, og oplysningerne var derfor underlagt fortrolighed.
Derudover fandt ombudsmanden, at ministeriet havde foretaget en tilstrækkeligt konkret vurdering af oplysningerne, og at oplysningernes særlige karakter krævede hemmeligholdelse, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Ombudsmanden bemærkede dog mere generelt, at der ikke er hjemmel i offentlighedsloves § 33, nr. 5, til at varetage hensynet til beskyttelse af kongehuset mod den offentlige debat.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 19. marts 2019.
Ankestyrelsen har ændret opfattelse i sag om aktindsigt i lovgivning
En journalist anmodede Københavns Kommune om aktindsigt i korrespondancen mellem kommunen og flere ministerier om etableringen af Lynetteholmen og en Ringvej/Havnetunnel.
Kommunen behandlede anmodningen efter miljøoplysningsloven og gav journalisten delvist afslag på aktindsigt med den begrundelse, at dokumenterne indgik i den samlede sag om oprettelse af Lynetteholmen, at der derfor var tale om en sag om lovgivning, der kan undtages fra aktindsigt efter den tidligere offentlighedslovs § 2, stk. 1, 3. pkt., som miljøoplysningsloven henviser til.
Ankestyrelsen udtalte den 21. december 2018, at anmodninger om aktindsigt i sager om lovgivning skal afgøres af det ministerium, som sagens emne falder ind under. På den baggrund bad Ankestyrelsen kommunen om at genoptage sagens behandling og tage stilling til spørgsmålet.
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 21. december 2018.
Ankestyrelsen har efterfølgende justeret dette, da Miljø- og Fødevareministeriet har udtalt, at det af lovbemærkningerne til den tidligere offentlighedslov fremgår, at den tidligere offentlighedslovs § 2, stk. 1, 3. pkt., ikke finder anvendelse på miljøoplysninger. Hvis en myndighed er i besiddelse af miljøoplysninger, skal denne selv behandle en anmodning om aktindsigt heri, uanset at der kan være tale om oplysninger, der indgår i en lovgivningssag.
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 22. februar 2019.
Ankestyrelsen: Region kunne ikke afslå aktindsigt med henvisning til manglende samtykke
Region Hovedstaden modtog i oktober 2018 en anmodning om aktindsigt i programmerne for otte rejser i relation til Sundhedsplatformen. I sin afgørelse undtog regionen en række oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, om forretningsforhold mv. De undtagne oplysninger handlede om den eksterne samarbejdspartners forretningsforbindelser, herunder navne og titler på eksterne oplægsholdere.
Disse eksterne oplægsholdere havde ifølge regionen ikke givet samtykke til offentliggørelse af deres personlige oplysninger, hvilket Ankestyrelsen fortolkede som, at der var afgivet et diskretionstilsagn.
Offentlighedslovens § 30, nr. 2, kan efter Ankestyrelsens opfattelse ikke antages at omfatte den interesse og økonomiske betydning, der for den eksterne samarbejdspartner er forbundet med at kunne honorere krav om fortrolighed fra de eksternes oplægsholdere.
Ankestyrelsen mente derfor ikke, at regionen var berettiget til at afslå aktindsigt med den begrundelse, at de eksterne samarbejdspartnere ikke have givet samtykke til offentliggørelse. Ankestyrelsen bad derfor regionen om at genoptage sagen.
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 30. november 2018.
Miljø- og Fødevareklagenævnet: Bestyrelsesreferater var omfattet af begrebet miljøoplysninger
En journalist anmodede om aktindsigt i en kommunalt ejet virksomheds samlede bestyrelsesmødereferater over en periode på 3 år. Virksomheden afslog anmodningen, da den vurderede, at referaterne var interne dokumenter og dermed undtaget fra retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1.
Derudover mente virksomheden ikke, at bestyrelsesmødereferaterne indeholdt miljøoplysninger, og virksomheden fandt, at den under alle omstændigheder ikke var omfattet af miljøoplysningsloven, da den ikke driver naturgasvirksomhed eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser.
Afslaget blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet vurderede, at virksomheden og dennes datterselskaber er kollektive varmeforsyningsanlæg, der producerer andre brændbare gasarter end biogas, som anvendes til opvarmningsformål, jf. varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 1. Virksomheden er derfor omfattet af miljøoplysningsloven efter § 1, stk. 2, nr. 3.
Nævnet vurderede endvidere, at oplysningerne i bestyrelsesmødereferaterne var omfattet af begrebet miljøoplysninger, da der var tale om oplysninger om fjernvarmekonverteringsprojekter, der påvirker eller kan påvirke miljøet, jf. miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, jf. nr. 5.
På den baggrund hjemviste nævnet sagen til fornyet behandling.
Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. marts 2019.
Læs også Hortens tidligere nyhed om en anden afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnets fra marts 2019:
Delvist afslag på aktindsigt i leverandøroplysninger stadfæstet, som viser, at forsyningsselskaber ikke er forpligtede til at foretage og udlevere en sammenstilling og forarbejdning af oplysninger fra databaser (dataudtræk) efter miljøoplysningsloven.
Økonomi- og Indenrigsministeriet: Om kommunalbestyrelsesmedlemmers forpligtelse til at videresende henvendelser til forvaltningen
KL rettede i april 2018 henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers brug af kommunale mailkonti. Problemstillingen handlede om, hvorvidt offentlighedsloven og forvaltningsloven finder anvendelse i relation til henvendelser, som sendes til et kommunalbestyrelsesmedlems mailkonto, herunder betydningen for kommunens eventuelle handlepligt og kommunalbestyrelsesmedlemmernes ansvar.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke repræsentanter for hele kommunalbestyrelsen, og de kan derfor ikke repræsentere kommunen som myndighed. En henvendelse til et kommunalbestyrelsesmedlems mailkonto er derfor ikke en henvendelse til en myndighed inden for den offentlige forvaltning, hvorfor henvendelsen ikke er omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven. Medlemmerne har derfor ikke pligt til at videresende henvendelser, men det vil ofte være berettiget og hensigtsmæssigt, at sådanne henvendelser videresendes til forvaltningen.
Anderledes forholder det sig med borgmesteren, der i visse tilfælde kan anses som repræsentant for kommunen. Henvendelser sendt til borgmesteren anses derfor som indgået til kommunen, når de vedrører de ved lov fastsatte opgaver og ansvarsområder for borgmestre. Det har betydning for adgangen til aktindsigt i mails og de dokumenter, som medsendes ved henvendelsen.
Læs Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 11. januar 2019.
-medium.jpg)
