Selvbeskadigelse er (stadig) ikke en produkt­skade i produkt­ansvars­retlig forstand

Højesteret har ved dom af 13. september 2017 frifundet en producent af skibsmotorer for erstatningsansvar for rederis tab som følge af slidskader på skibsmotorerne.

Højesteret fastslår derved (igen), at skade på selve det defekte produkt (selvbeskadigelse) ikke er en produktskade i produktansvarsretlig forstand. Med dommen har Højesteret præciseret de nærmere rammer for princippet om selvbeskadigelse i produktansvarsretten.


Hvornår er en skade omfattet af reglerne om produktansvar?

Anvendelse af produktansvarsreglerne er betinget af, at der sker skade på noget andet end selve det defekte produkt. Der kan dermed ikke efter reglerne om produktansvar opnås erstatning for tab som følge af skader på selve det defekte produkt (såkaldte selvbeskadigelsestilfælde). Inden for produktansvarslovens område følger denne afgrænsning af produktansvarsloven § 2, stk. 2, sidste pkt., og samme princip gælder efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar.

I selvbeskadigelsestilfælde kan den skadelidte slutkøber således som klar hovedregel alene rette et kontraktuelt krav mod sin medkontrahent. Denne hovedregel blev imidlertid udfordret under ovennævnte sag.


Tvisten i sagen

Rederiet J. Lauritzen A/S og J. Lauritzen Singapote Prte. Ltd (herefter Lauritzen) indgik aftale med et skibsværft om køb af gastankskibe. I forbindelse med købet indgik værftet en aftale med skibsmotorproducenten, MAN Diesel & Turbo (herefter MAN), om levering og installering af skibsmotorer i de nybyggede skibe. Motorerne var udstyret med et særligt cylinderoliesystem, Alpha Lube-systemet. Der var tale om en ny model af Alpha Lube-systemet, der - modsat det oprindelige system - var anvendeligt i mindre skibsmotorer. Den nye model af Alpha Lube-systemet var produceret, markedsført og leveret af MAN.

Efter anvendelsen af skibene konstaterede Lauritzen et usædvanligt slid på skibenes motorer, hvilket indebar, at flere komponenter skulle udskiftes hurtigere end forventet. Slidskaderne var antageligt forårsaget af en defekt ved Alpha Lube-systemet i de valgte skibsmotorer.

Der var væsentlige ansvarsbegrænsninger i Lauritzens kontrakt med skibsværftet. Lauritzen rettede derfor et erstatningskrav mod MAN for tab som følge af slidskaderne på skibsmotorerne. Der var ingen kontraktrelation mellem Lauritzen og MAN, og Lauritzen kunne derfor ikke rette et kontraktskrav mod MAN. Afgørende i sagen var, om MAN var erstatningsansvarlig over for Lauritzen for tabet som følge af slidskaderne på skibsmotorerne efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar eller efter principperne om direkte krav.

Den primære tvist i relation til produktansvarsreglerne vedrørte, om Alpha Lube-systemet skulle betragtes som et selvstændigt produkt eller som en del af det solgte produkt, skibsmotorerne. Bedømmelsen var afgørende for, om der var indtrådt skade på noget andet end det defekte produkt eller om der forelå et selvbeskadigelsestilfælde.


Sø- og Handelsretten lagde afgørende vægt på markedsføringen af Alpha Lube-systemet som et særskilt produkt

Sø- og Handelsretten vurderede, at Alpha Lube-systemet kunne anses som et selvstændigt produkt og lagde vægt på forholdene på tidspunktet, da motorerne blev forhandlet i sagen. I denne periode havde MAN aktivt markedsført det nye Alpha Lube-system til mindre skibsmotorer i særskilte kampagner og som et særskilt produkt, der både kunne vælges ved køb af nye skibsmotorer og købes særskilt til installering i brugte skibsmotorer.

Sø- og Handelsretten konkluderede på den baggrund, at MAN efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar var erstatningsansvarlig for tabet som følge af slidskaderne på skibsmotorerne, da systemet havde forvoldt skade på noget andet end systemet selv, nemlig skibsmotorerne. MAN ankede sagen til Højesteret.


Højesteret lagde afgørende vægt på, at produkterne var solgt som én enhed

Højesteret udtalte, at der ved vurderingen af, om der er indtrådt en skade på noget andet end det defekte produkt, bør tages udgangspunkt i, om det defekte produkt er en del af et produkt, der blev solgt som én enhed. I forlængelse heraf henviste Højesteret til præmisserne i Masnedødommen (UfR 2010.1360), hvor Højesteret tidligere havde fastslået, at der ved bedømmelsen af, om der foreligger et selvbeskadigelsestilfælde, tages udgangspunkt i, hvilket produkt slutkøberen har købt af sin medkontrahent.

I skibsmotorsagen havde MAN ikke fremført et anbringende om, at der ligesom i Masnedødommen skulle tages udgangspunkt i, hvilket produkt Lauritzen havde købt. Derimod gjorde MAN gældende, at der ikke var sket skade på andet end det af MAN solgte produkt til skibsværftet, nemlig en samlet motor inklusiv Alpha Lube-systemet. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af, hvorvidt det af MAN solgte produkt udgjorde en samlet enhed/produkt, hvilket Højesteret kom frem til. Højesteret konkluderede derfor, at der ikke var sket skade på andet end det solgte produkt, og at slidskaderne på motorerne derfor ikke udgjorde en produktskade i produktansvarsreglernes forstand.

Derudover vurderede Højesteret, at Lauritzen ikke havde godtgjort, at MAN havde udvist forhold, der gav grundlag for et erstatningsansvar efter principperne om direkte krav. MAN blev derfor frifundet.


Horten bemærker

I dommen af 13. september 2017 fastslår Højesteret med henvisning til Masnedødommen, at bedømmelsen af, om der er indtrådt en skade på noget andet end det defekte produkt, tager afsæt i, hvordan situationen tager sig ud fra slutkøberens synsvinkel. Hovedreglen om, at der tages afsæt i, hvad der er købt af slutkøberen, er ligeledes overensstemmende med Sø- og Handelsrettens afgørelse i Opel-dommen (H-57-04). Se nærmere herom i artiklen UfR 2013B.417 "Produktansvar - Komponenter og selvbeskadigelse".

 



 

---