Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Seksuel chikane på lærerværelset

IUNO
24/01/2023
Seksuel chikane på lærerværelset
IUNO logo
En gymnasielærer blev opsagt efter at have sagt krænkende kommentarer med seksuelle undertoner til sine yngre kvindelige kollegaer. Dommeren fandt, at opsigelsen var lovlig på trods af, at medarbejderen ikke havde fået en advarsel, som ellers var et krav i gymnasiets politik om seksuel chikane.

En mandlig gymnasielærer blev opsagt efter at have sagt en række seksuelle kommentarer til sine nyansatte, væsentligt yngre kvindelige kollegaer. Flere af dem var også ansat midlertidigt.


Gymnasiet havde en politik om seksuel chikane, som beskrev, hvordan man skulle forholde sig, hvis man blev udsat for seksuel chikane. Det fremgik blandt andet, at det var vigtigt at sige fra, og at gymnasiet først ville give uformel og herefter skriftlig advarsel, inden man ville opsige eller forflytte nogen.


De kvindelige medarbejdere havde forklaret, at medarbejderen var kommet med seksuelt ladede kommentarer om blandt andet kvindernes påklædning, kroppe og kavalergang. Han havde blandt andet sagt ”hvis jeg gør det, får jeg så et kys”, ”du er klædt på til sex” og ”jeg kan lide din kavalergang”.


Da ledelsen blev opmærksom på hændelserne, blev medarbejderen kaldt til samtale med sin nærmeste leder. Da han ikke havde rettet op på sin adfærd, blev han kaldt til endnu en samtale med uddannelseschefen, hvorefter ledelsen besluttede at opsige ham. Ledelsen skrev ikke noter til møderne med medarbejderen.


Så groft, at advarsel var unødvendig

Dommeren fandt, at medarbejderens kommentarer var så grov chikane, at det var lovligt at opsige ham uden at give en advarsel først.


Medarbejderens nærmeste leder havde ikke givet en egentlig advarsel under den første samtale. Det var blandt andet fordi, at lederen ikke huskede samtalen ret godt, og der ikke blev skrevet noget ned under mødet.


Vurderingen gik derfor på, om der var tale om så grov seksuel chikane, at en advarsel var unødvendig. I den forbindelse bemærkede dommeren, at politikken ikke kunne bruges til at undgå opsigelse uden advarsel i tilfælde af grov seksuel chikane.


Der var tvivl om, hvorvidt medarbejderen havde indrømmet sine kommentarer på det andet møde. Fordi der ikke var skriftlig dokumentation fra mødet, mente dommeren ikke, at medarbejderen havde indrømmet sine kommentarer. Kvindernes forklaringer var derfor afgørende, og de var sammenhængende og troværdige.


Der blev lagt vægt på, at medarbejderen havde særlig grund til at være opmærksom på sin adfærd efter den første samtale. Det havde også betydning, at kvinderne var nyansatte og til dels i midlertidige stillinger, som gjorde det særlig svært at sige fra. Samtidig var nogle af kommentarerne meget krænkende, for eksempel, at medarbejderen ville slikke en plet ved brystet på en kollegas bluse af.


IUNO mener

Sagen illustrerer, at chikanerede medarbejderes anciennitet og arbejdsvilkår har betydning for hvor krænkende udtalelser opfattes og dermed, om det er lovligt at opsige en chikanerende medarbejder uden advarsel.


Sagen er også et godt eksempel på vigtigheden af at kunne dokumentere hændelser og udtalelser. Det er særligt i sager om seksuel chikane, der i høj grad baserer sig på forklaringer og deres troværdighed. Det er derfor vigtigt, at virksomheder altid skriver noter under samtaler, der kan have konsekvenser for medarbejderen.


IUNO anbefaler, at virksomheder har klare politikker og regler om håndtering af sager om seksuel chikane, herunder hvilke konsekvenser chikanøs adfærd har. Virksomhedens ledelse bør i øvrigt have interne regler om, at der skal skrives noter ved samtaler om seksuel chikane for at kunne dokumentere lovligheden af en eventuel opsigelse.


Vi har tidligere skrevet om en ledelses håndtering af en sag om seksuel chikane her, om et nyt lovforslag, der skal styrke indsatsen mod seksuel chikane her, samt om hvad en politik om seksuel chikane konkret kan indeholde her.


[Kendelse i faglig voldgiftssag nr. FV 2022-791 af 30. november 2022]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI
Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI
19/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Øvrige, EU-ret
Lov om offentlig ansattes ytringsfrihed er nu vedtaget
Lov om offentlig ansattes ytringsfrihed er nu vedtaget
22/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Arbejdsskader kan også opstå ved hjemmearbejde – men hvem bærer ansvaret?
Arbejdsskader kan også opstå ved hjemmearbejde – men hvem bærer ansvaret?
23/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
10/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn
Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn
13/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
13/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted