Rigsadvokaten opdaterer sin praksis om ansvar for individer og moderselskaber

I en meddelelse fra den 21. april 2015 fastslår Rigsadvokaten bl.a., at der som udgangspunkt kun bør rettes tiltale mod ledelsen eller overordnede ansatte og ikke den underordnede ansatte ved overtrædelser af konkurrenceretten. Hvis en overtrædelse begås i et datterselskab, er udgangspunktet, at ansvaret skal gøres gældende over for datterselskabet alene. Det samme gælder den anden vej for moderselskaber. Ved koncernforhold, hvor de reelle beslutninger træffes på koncernniveau, kan der være årsag til at fravige udgangspunktet.

Rigsadvokatens meddelelse om strafansvar for juridiske personer, RM 5-1999

ANSVAR FOR FYSISKE PERSONER
Rigsadvokatens meddelelse fastslår, at der som udgangspunkt kun bør rettes tiltale mod ledelsen eller overordnede ansatte. Underordnede ansatte vil i almindelighed ikke opleve, at der rejses tiltale for deres handlinger. Dette gælder dog ikke, hvis anklagemyndigheden mener, der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en tiltale.

Udgangspunktet i konkurrenceretten er, at der kun rettes tiltale mod den juridiske person. I visse tilfælde kan der dog være anledning til at rette tiltale mod fysiske personer. Dette vil som udgangspunk kun være tilfældet, hvis den fysiske person har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. I praksis rejses der dog ofte tiltale mod den ansvarlige ledelse. I stort set alle sager er der derfor rejst tiltale mod ledelsen med bødestraf.

Efter konkurrencereglerne kan fysiske personer straffes med fængsel i op til seks år. På nuværende tidspunkt er der kun blevet idømt bøder på op til 25.000 kr. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i april 2015 gjort det klart, at når der ikke er blevet pålagt højere bøder, er det fordi, overtrædelserne var begået før lovændringen. Det kan derfor forventes, at overtrædelser begået efter 2013 vil blive straffet hårdere.

ANSVAR FOR MODERSELSKABER
Hvis en overtrædelse begås i et datterselskab, er udgangspunktet i Rigsadvokatens meddelelse, at ansvaret skal gøres gældende over for datterselskabet alene. Det samme gælder den anden vej for moderselskaber.

Som noget nyt gør Rigsadvokaten det klart, at der ved koncernforhold, hvor de reelle beslutninger træffes på koncernniveau, kan være årsag til at fravige udgangspunktet. Hvis en beslutning truffet på koncernniveau således har virkning for datterselskabets aktiviteter, rejses der tiltale mod begge selskaber.

Rigsadvokatens meddelelse behandler også den situation, hvor der er mistanke om, at moderselskabet reelt har truffet beslutningen, men at beviset ikke kan løftes. I disse tilfælde vil anklagemyndigheden fremover kunne blive tiltalt for medvirken. Dette vil være tilfældet, hvis moderselskabet aktivt opfordrer datterselskabet til at handle i strid med konkurrenceretten. Der vil også være grundlag for tiltale, hvis moderselskabet undlader at forhindre en strafbar overtrædelse.

Det skal i den forbindelse understreges, at det ikke er tilstrækkeligt, at moderselskabet forsøger at hindre overtrædelsen. Overtrædelsen skal faktisk stoppes, før moderselskabet slipper for tiltale.

Selvom Rigsadvokaten med sin meddelelse tager det første skridt for ansvar for moderselskaber, er ansvaret fortsat ikke ligeså bredt som i EU-retten.

I praksis fungerer systemet sådan, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oversender sager til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). SØIK tager herefter stilling til, om sagen skal forfølges strafferetligt. Rigsadvokatens meddelelse er udtryk for den praksis, som Rigsadvokaten vil anvende i fremtidige sager.

Læs Rigsadvokatens meddelelse RM 5 1999 Strafansvar for juridiske personer

 

 

---