Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Retten annul­lerer Europa-Kommissionens statsstøtte­godkendelse til Femern-forbindelsen

Kromann Reumert
24/01/2019
Retten annul­lerer Europa-Kommissionens statsstøtte­godkendelse til Femern-forbindelsen
Efter en klage fra to færgeoperatører har Retten annulleret Europa-Kommissionens oprindelige godkendelse af den offentlige finansiering af Femern-forbindelsen. Sagen er nu blevet hjemvist til fornyet behandling hos Europa-Kommissionen.


Rettens dom af 13. december 2018 i sag T-630/15, Scandlines mod Europa-Kommissionen


Baggrund 


I 2007 blev Danmark og Tyskland enige om at etablere Femern-forbindelsen, der, med en samlet omkostning på i alt 64,4 milliarder kroner, udgør Danmarkshistoriens største anlægsbyggeri. I den forbindelse udarbejdede den danske stat en model for den offentlige finansiering af projektet, der blandt andet indeholdt væsentlige statsstøtteelementer i form af favorable lån, ubegrænset statsgaranti og skattemæssige fordele.

I juli 2015 godkendte Europa-Kommissionen modellen for den offentlige finansiering. Godkendelsen blev blandt andet begrundet med, at projektet var et nøgleelement i færdiggørelsen af den vigtige nord-syd-rute, der skal forbinde Centraleuropa med de nordiske lande. Et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse.

Læs Kommissionens pressemeddelelse.

Scandlines og Stena Line, hvis færgefart vil blive påvirket, hvis Femern-forbindelsen realiseres, indbragte Kommissionens afgørelse for Retten med påstand om, at den danske stats finansieringsplan var i strid med statsstøttereglerne.

Læs vores tidligere omtale af sagen.


Rettens afgørelse


Retten gav sagsøgerne medhold i, at der var betydelige mangler ved Kommissionens analyse af støtteordningen. Retten fandt, at Kommissionens analyse var upræcis, utilstrækkelig og til tider selvmodsigende. Dette indikerede, ifølge Retten, at støtteordningen potentielt gav anledning til betydelige statsstøtteretlige betænkeligheder. Derfor fandt Retten også, at Kommissionen burde have iværksat en formel undersøgelsesprocedure, hvilket ikke var sket.

Retten bemærkede også, at støtten muligvis kunne betragtes som en nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre et så stort projekt, men at Kommissionens analyse under alle omstændigheder havde været utilstrækkelig og upræcis. Retten henviste blandt andet til, at finansieringsmodellens meget lange og uforudsigelige tilbagebetalingsperioder var et forhold, der burde have givet Kommissionen anledning til en grundigere undersøgelse. Retten kritiserede også, at Kommissionen ikke havde udstedt betingelser for statsgarantierne, før støtten blev godkendt.

Som en konsekvens af analysens påviste mangler valgte Retten at annullere afgørelsen og hjemvise sagen til fornyet behandling ved Kommissionen.

Læs Rettens afgørelse.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
17/09/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
23/09/2024
Konkurrenceret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
01/10/2024
Konkurrenceret
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
09/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Ingen kartelrabat til kooperativer
Ingen kartelrabat til kooperativer
23/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted