Nye retningslinjer fra Beijing High Court får stor betydning for samtlige appelinstanser for administrative sager om varemærker i Kina. Formålet med retningslinjerne er at skabe klarhed over den kinesiske varemærkelov i forhold til sagsbehandlingen af indsigelser og ugyldighedsbegæringer mod kinesiske varemærkeregistreringer.
Formålet med de nye retningslinjer, som Beijing High Court udstedte i 2014, er at forklare indholdet af den kinesiske varemærkelov i forhold til bestemmelserne i loven om sagsbehandling af indsigelser og ugyldighedsbegæringer mod kinesiske varemærkeregistreringer.
Nedenfor gennemgår vi nogle af de punkter, der er blevet ændret eller uddybet i retningslinjerne.
Bevismateriale indhentet efter ansøgningsdatoen
Hvis der påberåbes velkendthed i forbindelse med, at der startes en indsigelsessag eller en ugyldighedssag mod et varemærke, skal man kunne dokumentere, at ens varemærke var velkendt på den dato, hvor det anfægtede varemærke blev ansøgt. Dog fastslår retningslinjerne, at bevismateriale, som er skabt og/eller indsamlet efteransøgningsdatoen, kan anvendes, hvis det dokumenterer, at varemærket var velkendt før ansøgningsdatoen for det anfægtede varemærke.
Behandling af påstand om velkendthed
Myndighederne og retterne behøver ikke at tage stilling til en påstand om velkendthed i en sag, medmindre sagen står og falder på spørgsmålet om velkendthed.
Hvis der kan træffes en afgørelse på et andet grundlag end velkendthed, har myndigheden eller retten lov til det. Dette gælder også, selvom rettighedshaver kun påstår velkendthed.
Selvom rettighedshaver kun påstår velkendthed, bestemmer retningslinjerne således, at appelinstanserne ud over Beijing High Court - CTMO, TRAB og domstolene - kan vælge alene at basere deres afgørelse på, hvorvidt varemærkerne kan forveksles.
Udvidelse af ”hovedvaremærkets” beskyttelse til nye varemærker
Ifølge de nye retningslinjer skal det omdømme, som er tilknyttet en virksomheds ”hovedvaremærke” udstrækkes til virksomhedens nye varemærker, så de nye varemærker opnår en stærkere beskyttelse mod konkurrerende varemærker.
Retningslinjerne understreger, at udstrækning af ”hovedvaremærkets” omdømme kræver, at de nye varemærker skal være identisk med eller ligne ”hovedvaremærket”. De nye varemærker skal desuden være registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art som ”hovedvaremærket”.
Markedsundersøgelser som bevismateriale
Ifølge de nye retningslinjer kan markedsundersøgelser anvendes til at bevise, at der ikke er risiko for, at to varemærker forveksles af den relevante køberkreds.
Hvis en markedsundersøgelse skal tillægges bevismæssig vægt skal den dog være reel. Myndighederne og domstolene ser blandt andet på, hvilke forhold undersøgelsen er lavet under, herunder hvor mange der har deltaget, hvordan deltagerne er udvalgt, og hvor repræsentative deltagerne er for den relevante køberkreds.
Retten til at anvende sit eget navn
Retningslinjerne har elimineret den uklarhed, der har været i den kinesiske varemærkelov, som bestemmer, at en ansøgning om registrering af et varemærke skal afvises, hvis varemærket er i strid med en andens tidligere ret. Varemærkeloven nævner imidlertid ikke, om en andens tidligere ret også omfatter navnerettigheder.
De nye retningslinjer fastslår, at en ansøgning om registrering af et varemærke skal afvises, hvis varemærket vil skade en andens navn, og ansøgeren er i ond tro herom.
Ifølge retningslinjerne skal både navne og symboler, som er forbundet med en bestemt person, betragtes som en persons navn.
Derudover bestemmer retningslinjerne, at det ikke er en betingelse for, at et navn er beskyttet, at navnet er berømt. Det kan dog være et af momenterne i vurderingen af, om et navn kan betragtes som forbundet med en bestemt person.
Registrering af ophavsret i forbindelse med en verserende sag
Hvis man ansøger om ophavsretlig beskyttelse af sit eget varemærke og opnår en registrering heraf, efter at have startet en sag mod en andens varemærke, har man ikke automatisk vundet sagen, fordi man har fået en ophavsretsregistrering. Det fastslår de nye retningslinjer.
Hvis man skal vinde sagen på basis af ophavsret, skal man fremlægge supplerende dokumentation for, at ens varemærke og ophavsretligt beskyttede værk har været anvendt.
Afvisning af registrering af varemærke på grund af ophævet forretningstilladelse
Retningslinjerne bestemmer, at der i forbindelse med en indsigelsesprocedure kan ske afvisning af en varemærkeansøgning, hvis det viser sig, at varemærkeansøgerens forretningstilladelse er ophævet, og følgende betingelser er opfyldt:
- Forretningstilladelsen har været ophævet i mere end tre år
- Varemærket har ikke været overdraget til en tredjepart, og tredjepart har ikke fået licens til brug af varemærket
- Varemærkeansøgeren har ikke deltaget under behandlingen af indsigelsen, eller varemærkeansøgeren har ikke givet en status på sin virksomhedsdrift
- Varemærket er en kopi eller nærmest en kopi af indsigerens varemærke, og de varer og tjenesteydelser, som varemærkerne omfatter, er forbundet med hinanden.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
