Når konkurrencemyndighederne kommer på uanmeldte dawn raids, har man som virksomhed en række pligter og rettigheder. En af de væsentligste er retten til fortrolighed mellem klient og advokat. Det har vi skrevet en artikel om, som er udkommet i Advokaten. Her er et kort overblik og link til artiklen, hvis du vil vide mere.
Legal professional privilege (forkortet "LPP") er retten til fortrolighed i korrespondancen mellem klient og advokat, og begrebet er anerkendt ved kontrolundersøgelser foretaget af Europa-Kommissionen og Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen. Selvom konkurrencemyndighedernes kontrolundersøgelser er administrative undersøgelser uden for strafferetsplejen, så gælder nogle af de samme rettigheder, når det kommer til forholdet mellem virksomhed og advokat.
Der i retspraksis opstillet to grundlæggende betingelser for at være omfattet af beskyttelsen:
- Kommunikationen skal vedrøre klientens forsvar. Det gælder ikke kun kommunikation i forbindelse med en undersøgelse, men også tidligere kommunikation, der står i forbindelse med genstanden for undersøgelsen. Dokumenter, som er lavet med henblik på at få bistand fra en advokat, men endnu ikke sendt til advokaten, er også beskyttet. Kommunikation mellem klient og advokat, som ikke indeholder juridisk vurdering og andre oplysninger om klientens forsvar, er ikke beskyttet af LPP. Det afgørende er, om dokumentet indeholder oplysninger om klientens forsvar.
- Kommunikationen skal være med en ekstern EU-advokat. LPP gælder kun mellem klienter og eksterne advokater med bestalling i et EU-medlemsland. En virksomheds korrespondance med in-house-advokater og compliance-ansvarlige er således ikke omfattet af LPP, uanset indholdet.
Hvilke problemer kan håndteringen af LPP give i praksis?
Håndteringen af LPP under kontrolundersøgelser kan undertiden volde problemer, eftersom det er den virksomhed, der undersøges, som skal godtgøre over for myndighederne, at en korrespondance er omfattet af beskyttelsen. Hvis virksomheden gør gældende, at et dokument er beskyttet, kan det underbygges ved at angive, hvem dokumentet er til og fra samt dokumentets formål, funktion og sammenhæng.
Myndighederne kan efterprøve påstanden ved et såkaldt "summarisk gennemsyn" af sidehoved, titel og overfladiske kendetegn.
Det er dog lettere sagt end gjort, da det som hovedregel er utrygt for virksomheden at give myndighederne lejlighed til selv et overfladisk indblik i et beskyttet dokument, eftersom myndighederne undersøger, om der er beviser for, at virksomheden har overtrådt reglerne. Selv et begrænset gennemsyn kan give myndighederne værdifulde oplysninger om, hvad de bør rette deres opmærksomhed mod.
Håndteringen af dokumenter ved tvivlstilfælde
Hvis en virksomhed påberåber sig LPP, så er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens praksis, at styrelsens sagsbehandlere skal kunne kaste et blik på dokumenterne, for at afgøre om de er enige. I tvivlstilfælde lægges dokumentet i en forsejlet kuvert eller særskilt elektronisk mappe, og virksomheden får lejlighed til at komme med indsigelser. Hvis der ikke opnås enighed om dokumentets status, træffer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en formel beslutning om at medtage dokumentet i undersøgelsen
