Restriktiv administration af strandbeskyttelseslinjen

Trods meddelt byggetilladelse havde en ejer pligt til at fjerne en del af et plankeværk og en flisebelagt terrasse, der lå inden for strandbeskyttelseslinjen. Det er seneste eksempel på den restriktive administration af strandbeskyttelseslinjen.

Byretten har fastholdt et krav om nedrivning af en terrasse, der lå inden for strandbeskyttelseslinjen. Byretten lagde ved dommen vægt på, at:

• Det af forarbejderne til loven fra 1991-1992 fremgik, at strandbeskyttelseslinjen skulle administeres restriktivt


• Den restriktive administration af strandbeskyttelseslinjen blev gengivet i forarbejder fra 2004-2005


• Grundejerne var bistået af professionelle (et arkitektfirma), som burde have sikret projektets lovlighed i forhold til strandbyggelinjen.

Byretten fandt, at det var uden betydning for sagen, at:

• Kommunen  havde meddelt byggetilladelse på baggrund af tegninger, der viste terrassens beliggenhed


• Andre grundejere i området ikke havde overholdt strandbeskyttelseslinjen, da


• Naturstyrelsen ikke havde accepteret tilstandene og ikke havde meddelt dispensation.

Ligheds- og proportionalitetshensyn kunne ikke føre til et andet resultat.

Sagens baggrund
En grundejer havde i 2012 opført en terrasse med tilhørende plankeværk. Grundejeren fik bistand til projektering og indhentelse af tilladelser af et arkitektfirma.

Under en besigtigelse af en naboejendom konstaterede Naturstyrelsen, at terrasse og plankeværk lå inden for strandbeskyttelseslinjen. Naturstyrelsen meddelte herefter påbud om at nedrive terrassen, da der ikke var søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen samtidig med indhentelse af byggetilladelsen.

Grundejeren påklagede Naturstyrelsens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet, som fastholdt nedrivningskravet, og senere til byretten.

Juraen bag
Efter naturbeskyttelseslovens § 15 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, foretages udstykning, matrikulering eller lignende.

Formålet bag bestemmelsen er at sikre friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder.

Naturbeskyttelseslovens § 65 giver imidlertid mulighed for, at der i særlige tilfælde kan gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. For at der kan gives dispensation, skal der være tale om:

• Ganske særlige omstændigheder


• Et formål, der nødvendiggør en dispensation


• En dispensation, der ikke skaber præcedensvirkning.

Erstatningsmuligheder?

I sagen ovenfor er der potentielt to personer, som et erstatningskrav kunne rettes mod.

Den ene er kommunen, fordi den har meddelt en byggetilladelse til opførelse af et byggeri et sted, hvor der ikke må bygges (strandbeskyttelseslinjen).

Den anden er det rådgivende arkitektfirma. Byretten lagde til grund, at arkitektfirmaet begik en fejl ved ikke at have taget strandbeskyttelseslinjen i betragtning.

De to potentielle erstatningsansvarlige har begået fejl, men det beror på en konkret vurdering, om de erstatningsretlige betingelser er opfyldt.

---