Reglerne om partshøring var tilsidesat

Giver forældre gaver til deres børn eller omvendt, så er forholdet omfattet af reglerne i boafgiftsloven.

Hvis en forælder inden for et kalenderår giver sit barn én eller flere gaver af større værdi end det for året gældende grundbeløb, skal der betales gaveafgift på 15 % af det beløb, der overstiger det årlige grundbeløb. Det samme gælder, hvis det er barnet, der giver en gave til en af sine forældre. Dette følger af bestemmelserne i boafgiftslovens § 22 og § 23.

Efter boafgiftslovens § 26 skal gavegiver og gavemodtager senest anmelde gaven den 1. maj i året efter modtagelsen. Efter boafgiftslovens § 30 hæfter gavegiver og gavemodtager solidarisk for gaveafgiften.

Det sker ofte, at skattemyndighederne rejser sager, hvor spørgsmålet om gaveafgift er et tema, ligesom dette afføder en del klagesager.

Nyere afgjort klagesag

En nyere afgørelse fra Landsskatteretten (sagsnr.  17-0992006) handlede således blandt andet om, at daværende SKAT (idag Skattestyrelsen) havde anset klageren for at være skattepligtig af indsætninger på klagerens bankkonto i indkomståret 2011 på kr. 367.407.

For indkomstårene 2014 og 2015 havde SKAT pålagt gaveafgift af gaver, som klageren ansås at have modtaget fra sin datter. Gaveafgiftsgrundlaget havde SKAT ansat til henholdsvis kr. 187.861 for 2014 og kr. 171.074 for 2015.

Under klagesagen udtalte Skattestyrelsen, at tre beløb på tilsammen kr. 315.350 ud af indkomstforhøjelsen for indkomståret 2011 på kr. 367.407 stammede fra klagerens datter og derfor ikke skulle beskattes som almindelig indkomst i indkomståret 2011, men behandles som yderligere gave fra datteren.

Det var klagerens opfattelse, at de modtagne beløb fra datteren var anvendt til dækning af datterens udgifter, og at der således ikke var tale om afgiftspligtige gavebeløb.

SKAT havde ikke i forbindelse med den oprindelige afgørelse foretaget høring af datteren som gavegiver.

Landsskatteretten hjemviste derfor spørgsmålet om det gaveafgiftspligtige beløb fra datteren til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med følgende begrundelse:

”Afgørelser om gaveafgift følger de forvaltningsretlige regler om partshøring og begrundelse, jf. forvaltningslovens §§ 21-24 på samme måde som skatteansættelser gør, jf. skatteforvaltningslovens § 20.

SKAT har anset flere beløb, som klageren har modtaget for at være afgiftspligtige gavebeløb modtaget fra sin datter. Klageren derimod har påstået, at alle de modtagne beløb er anvendt til dækning af datterens diverse udgifter.

SKAT har ikke i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget høring af datteren, som gavegiver. Datteren har således ikke haft mulighed for at forholde sig til sagen og dermed er det uafklaret om datteren har oplysninger som kunne oplyse sagen herunder beløbenes anvendelse og, om der i det hele taget har været en gavehensigt.

Partshøring er en garantiforskrift og det forhold, at datteren ikke har været partshørt, findes at må føre til at sagen må hjemvises til fornyet behandling, idet det ikke kan udelukkes, at datteren kan tilføre sagen oplysninger, som giver grundlag for en anden materiel afgørelse. Herved er særligt henset til, at datteren hæfter solidarisk for gaveafgiften.”

Landsskatteretten fastslog dermed, at de forvaltningsretlige regler om partshøring var tilsidesat ved manglende høring af datteren, og lagde herved særlig vægt på, at datteren hæftede solidarisk for gaveafgiften.

Afgørelsen er illustrerende for, at det ved vurderingen af en given afgørelse fra skattemyndighederne er væsentligt at holde sig for øje, om de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler er iagttaget af skattemyndighederne, da dette spørgsmål kan være af stor betydning for udfaldet af en eventuel klagesag.

Generelt om betydningen af sagsbehandlingsfejl og mangler

I nyere udvalgt administrativ praksis er støtte for, at manglende iagttagelse af sagsbehandlingsreglerne i stigende grad får bl.a. Landsskatteretten til at statuere ugyldighed.

Som ovennævnte sag vidner om, er det derfor også altid væsentligt at foretage en individuel vurdering af, hvorvidt skattemyndighederne har iagttaget ét eller flere af de relevante regelsæt, da retsvirkningen kan være, at en given afgørelse hjemvises eller i øvrigt annulleres - også selvom afgørelsens indhold i øvrigt er korrekt.

Ovennævnte er behandlet af skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek i artiklen “Sagsbehandlingsmangler fører i stigende grad til ugyldighed”, som du kan se ved at klikke her.

Har du brug for en nærmere vurdering af en sag?

Har Skattestyrelsen rejst en sag over for dig eller din virksomhed, er du meget velkommen til helt uforpligtende at kontakte os for en vurdering af sagen, herunder drøfte om Skattestyrelsen har begået fejl ved sagsbehandlingen.