Regeringens principper til at modvirke overimplementering
En stor del af de regler, der vedtages i EU, får ikke virkning i de enkelte medlemsstater efter vedtagelsen i EU, da de først skal implementeres ved national lovgivning.
Når de nationale parlamenter vedtager lovgivningen, der skal implementere EU-reglerne, er de ofte alene bundet af en række minimumskrav i EU-reglerne. Det vil sige, at en medlemsstat kan vælge at vedtage national lovgivning, der er strengere end EU-reglerne, så længe de opfylder minimumskravene heri. Dette kaldes overimplementering.
Overimplementering i Danmark
Danmark har længe haft et ry for at overimplementere en stor del af EU-reglerne. Venstre-regeringen besluttede imidlertid i sit regeringsgrundlag, at den ville gøre op med overimplementering af EU-regler. Regeringens begrundelse var, at overimplementering kan give danske virksomheder dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter.
Regeringen nedsatte derfor bl.a. et ”EU-implementeringsudvalg”. Formålet med udvalget er at sikre en mere systematisk og ensartet tilgang til at implementere erhvervsrettet EU-lovgivning, så der bliver samlet og styrket fokus på at undgå restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser.
Erhvervs- og Vækstministeriet har netop offentliggjort fem principper, der skal være styrende for EU-implementeringsudvalgets arbejde.
Principperne er:
- Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.¨
- Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.
- Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
- I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.
- Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Regeringens hensigt er, at disse principper skal følges i implementeringen af EU-regler, og at de kun bør fraviges, hvis væsentlige hensyn – såsom sundhed, risiko for skade på miljøet eller lignende – taler for det.