Rederis henvisning til dansk værneting i booking­bekræftelsen og konnosse­mentet var aftalt, selvom kunden i sin booking havde henvist til tysk værneting

En forsendelse gods led skade under en multimodal transport fra Tyskland til England. Den tyske kontraherende transportør (T1) havde viderekontraheret dele af transporten til et dansk rederi (T2). T1 havde sendt en booking til T2, hvoraf fremgik en henvisning til værneting i Tyskland. T2 havde derefter sendt bookingbekræftelse og konnossement, som indeholdt en henvisning til værneting i Danmark. Sø- og Handelsretten fandt, at der var aftalt værneting i Danmark.

Sø- og Handelsrettens kendelse af 29. april 2016


SAGENS OMSTÆNDIGHEDER

En forsendelse med morgenmadsprodukter led skade under en multimodal transport fra Tyskland til England. Transporten var opdelt i en landevejstransport i Tyskland, en søtransport til England, og derefter en landevejstransport i England. T1 var kontraherende transportør, og havde viderekontraheret søtransporten og landevejstransporten i England til T2.

T1 havde sendt en booking til T2 med henvisning til ADSp, der indeholder en værnetingsklausul, der peger på retten i Hamburg. T1 og T2 havde samarbejdet i flere år, og havde også tidligere drøftet transporter til England. T1 havde i tidligere e-mails henvist til ADSp.

Efter modtagelsen af T1's booking sendte T2 en bookingbekræftelse til T1. Af brevfoden fremgik det, at alle transporter foregik i henhold til T2's almindelige betingelser. Det fremgik af disse betingelser, at tvister skulle afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.

I forbindelse med transporten udstedte T2 et "Combined Transport Bill of Lading". På bagsiden fremgik T2's almindelige betingelser (Non-Negotiable Bill of Lading Terms and Conditions).

T2 anlagde sag mod T1 i Danmark i anledning af skaden. T1 nedlagde påstand om afvisning med henvisning til, at der var aftalt værneting i Hamburg. Retten valgte herefter at udskille dette spørgsmål til særskilt forhandling.


RETTENS VURDERING

Bagsiden af T2's konnossement bestod af T2's almindelige betingelser (Non-Negotiable Bill of Lading Terms and Conditions), og disse betingelser indeholdt en værnetingsklausul, hvorefter tvister skulle afgøres ved Sø- og Handelsretten. Retten bemærkede, at det er helt sædvanligt, at transportdokumenter af denne art indeholder betingelser vedrørende værneting, og hverken tilstedeværelsen af værnetingsklausulen eller dens indhold var særligt byrdefuldt.

På baggrund af de forklaringer, der blev afgivet under sagen og sagens øvrige oplysninger, fandt retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 i forbindelse med transporten modtog et eksemplar af T2's konnossement, inklusive betingelserne på bagsiden, og at T1 ikke havde gjort indsigelse mod dette. Retten bemærkede også, at disse betingelser tidligere havde været fremsendt til T1 på bagsiden af bookingbekræftelsen, og at T2 heller ikke på det tidspunkt havde gjort indsigelse.

På tidspunktet for transporten havde der været et langt og fast samarbejde mellem parterne, og retten fandt derfor, at T1 måtte være bekendt med, at T2's almindelige betingelser var påtrykt bagsiden af deres konnossement og dermed udgjorde de betingelser, som T2 udførte transporterne på baggrund af. Under disse omstændigheder mente retten ikke, at det kunne tillægges betydning, at T1 i sin booking havde henvist til ADSp og tysk værneting.

Retten fandt derfor, at der var indgået en gyldig aftale om værneting ved Sø- og Handelsretten, og at sagen dermed skulle fremmes.


HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?

Sagen er endnu et eksempel på det, som i juridiske kredse kendes som "the battle of the forms". Dvs. den situation, hvor kontraktparterne i forbindelse med kontraktindgåelsen begge henviser til egne standardbetingelser, og der derfor opstår tvist om, hvilke betingelser der er aftalt. I denne sag valgte retten at lægge vægt på parternes lange og faste samarbejde, og at det er sædvanligt, at et rederi i sine konnossementer henviser til standardbetingelser, og at sådanne betingelser indeholder en værnetingsklausul. Afgørelsen er konkret, og kan efter vores opfattelse ikke tages til indtægt for, at et rederi altid kan være sikker på, at egne standardbetingelser finder anvendelse.

Dommen viser, at man som transportkøber skal sørge for at fremhæve særlige betingelser, som man ønsker skal være gældende for aftalen med transportøren, og at man skal reagere, hvis man efterfølgende fra transportøren modtager en henvisning til betingelser, som afviger herfra.



 

---