Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Proces­bevillings­nævnet afviser anke af Vestre Landsrets dom i sag om elpriser

Kromann Reumert
07/11/2018
Proces­bevillings­nævnet afviser anke af Vestre Landsrets dom i sag om elpriser
Den 25. oktober 2018 afviste Procesbevillingsnævnet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anmodning om at anke Vestre Landsrets dom i sagen mellem Elsam (i dag en del af Ørsted) og Konkurrencerådet. Sagen, som derfor ikke kommer for Højesteret, drejede sig om Elsams påståede misbrug af sin dominerende stilling til at opnå urimeligt høje elpriser.


Procesbevillingsnævnets afgørelse af 25. oktober 2018 om afslag på anke af Vestre Landsrets dom af 24. maj 2018 i sag V.L. B-1828-16 – Ørsted A/S mod Konkurrencerådet

Sagen startede i 2006, hvor Konkurrencerådet slog fast, at Elsam havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for engrossalg af el i Vestdanmark i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2006.

Elsam indbragte rådets afgørelse for Konkurrenceankenævnet, der:

  • ophævede og hjemviste den del af afgørelsen, der vedrørte andet halvår af 2006

  • stadfæstede den del af rådets afgørelse, der drejede sig om perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. januar 2006.


Herefter indbragte Elsam sagen for Sø- og Handelsretten, der, den 30. august 2016, stadfæstede Konkurrenceankenævnets kendelse.

Efter at både Konkurrencerådet, Konkurrenceankenævnet og Sø- og Handelsretten havde dømt Elsam for at opkræve urimeligt høje priser i Vestdanmark i 2005-2006, indbragte Elsam Sø- og Handelsrettens afgørelse for Vestre Landsret, der afsagde dom den 24. maj. 2018.

I sin dom udtalte landsretten blandt andet, at det ikke var påvist med den fornødne sikkerhed, at Elsam havde misbrugt sin dominerende stilling til at opnå urimeligt høje priser. Derfor blev Konkurrencerådets afgørelse ophævet.

Vil du læse en nærmere gennemgang af sagen, kan du læse vores tidligere nyhed: Vestre Landsret frifinder Ørsted i sag om elpriser.

Nu, hvor Procesbevillingsnævnet har afvist Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anmodning om at anke Vestre Landsrets dom til Højesteret, er landsrettens afgørelse endelig.

 

 




 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
06/01/2025
Konkurrenceret
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
16/01/2025
Konkurrenceret, Offentlig ret
EU-Domstolen: Ulovlig statsstøtte kan kræves tilbagebetalt fra køber
EU-Domstolen: Ulovlig statsstøtte kan kræves tilbagebetalt fra køber
12/02/2025
Konkurrenceret
Sø- og Handelsretten afgør facilitatoransvar og bødeudmåling i stor kartelsag
Sø- og Handelsretten afgør facilitatoransvar og bødeudmåling i stor kartelsag
20/02/2025
Konkurrenceret, Retssager og voldgift
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger de største dagligvarekæders prispolitik
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger de største dagligvarekæders prispolitik
07/04/2025
Konkurrenceret
Konkurrenceankenævnet: Vandselskab må kun finansiere projekter inden for sit ansvarsområde
Konkurrenceankenævnet: Vandselskab må kun finansiere projekter inden for sit ansvarsområde
22/04/2025
Konkurrenceret, Energi og forsyning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted