Principiel dom om rækkeviden af ekspropriationshjemler

Banedanmark havde ikke hjemmel til at ekspropriere. Det var dommen i Retten i Esbjerg den 22. september 2015. Retten fastslog, at der i lov om elektrificering af jernbanen ikke var hjemmel til at ekspropriere, så Banedanmark kunne flytte en jernbanebro og anlægge et nyt vejforløb efter kommunens ønske. Retten fandt, at sagen var principiel og frembød vanskelige retlige spørgsmål og blev derfor afgjort under medvirken af tre dommere.

Transportministeren er ifølge lov om elektrificering af jernbanen bemyndiget til ved ekspropriation at erhverve de arealer, der er nødvendige for ”at sætte strøm til jernbanen” i stedet for at anvende dieseltog.

I forbindelse med elektrificeringen af den første jernbanestrækning mellem Esbjerg og Lunderskov havde Banedanmark udarbejdet et sæt ”grundløsninger”, men indhentede i høringsfasen ideer og forslag fra blandt andre de berørte kommuner. I den sammenhæng indhentede Vejen Kommune en rapport fra COWI, hvor de lavede en vurdering af mulighederne for på en hensigtsmæssig måde at omlægge vejnettet og samtidig skønnede konsekvenserne og udgifterne herved.

I den del af projektet, der var genstand for sagen, indebar Banedanmarks ”grundløsning”, at en eksisterende jernbanebro skulle hæves og rykkes, og at vejen ville blive hævet og flyttet lidt. Hastigheden på vejen ville være uændret, 40 km/t.

Kommunen ønskede imidlertid en alternativ løsning, hvor broen blev lukket, og en ny bro, ca. 900 m væk, skulle forbindes med et fremtidigt industriområde via en ny vejstrækning på 1,4 km til trafik med hastighed på 70 km/t. Vejen ville gennemskære sagsøgers ejendom.

Sagen blev anlagt, da første spadestik netop var taget, men da anmodningen om at tillægge søgsmålet opsættende virkning ikke blev imødekommet, fortsatte anlægsarbejdet med vejen. Arbejdet forventes at være færdigt på sagsøgers ejendom den 26. september 2015 – fire dage efter dommens afsigelse.

Byrettens afgørelse
Retten fandt, at elektrificeringsloven generelt giver grundlag for at foretage ekspropriation, så jernbanestrækninger kan elektrificeres og herunder til, at der kan etableres løsninger, der også er hensigtsmæssige i forhold til trafikken.

På den anden side nåede retten dog til, at loven kun giver hjemmel til ekspropriation af arealer, hvor anlægsarbejdet har en direkte og naturlig tilknytning til elektrificeringen.

Retten fandt således, at der kan ske ekspropriation ”til udvidelse af broer, lukning af broer og ændringer af broers placering samt ændring af vejføringen til broer, når dette efter de konkrete forhold på stedet i forbindelse med elektrificeringen er hensigtsmæssigt med henblik på at bringe broer og vejoplæg op til nutidig standard.” Loven giver imidlertid ikke hjemmel til ”en ubegrænset adgang til at ekspropriere med henblik på f.eks. omlægning af vejnettet til brug for fremtidig byudvikling”.

Det fremgik både af Banedanmarks egen miljøredegørelse og af Banedanmarks projektleders forklaring i retten, at ”grundløsningen” opfyldte de nødvendige krav til ændring af broen af hensyn til elektrificeringen. Derfor fandt retten ikke, at den valgte løsning - der indebar, at broen blev flyttet ca. 900 m, og at der blev anlagt et nyt vejforløb - havde en naturlig forbindelse med elektrificeringen.

Retten noterede endvidere, at den omstridte vej tjente til at forbinde Askov med et erhvervsområde, der ikke aktuelt var udbygget.

Banedanmark blev derfor tilpligtet at anerkende, at den trufne ekspropriationsbeslutning var ugyldig.

Sagen blev for sagsøgeren ført af advokat Jacob Schall Holberg. Ankefristen er ikke udløbet.

Bech-Bruuns kommentarer
Afgørelsen har potentielt vidtrækkende betydning, da den drejer sig om en af de første faser til udmøntning af den politiske aftale om et elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, der blev vedtaget i 2012.

Elektrificeringsprogrammet skal sørge for elektrificeringen af de første fire strækninger, der allerede er vedtaget, hvilket bl.a. omfatter strækningerne Esbjerg-Lunderskov, Køge Nord-Næstved, den nye Ringstedbane og de mange strækninger, der er omfattet af den såkaldte ”Togfond-aftale”.

Som Banedanmarks projektleder forklarede under sagen, har Banedanmark generelt arbejdet med ”grundløsninger” eller ”1-1-løsninger” som de også kaldes, men ”[a]lle kommuner har ønsker,” som han forklarede. Disse ønsker må nu antages i vid udstrækning ikke at kunne blive efterkommet af Banedanmark med hjemmel i elektrificeringsloven.

I den konkrete sag vil Banedanmark – i modsætning til hvad Banedanmark gjorde gældende under sagen – næppe kunne foretage retlig lovliggørelse, eftersom det ligger uden for Banedanmarks opgave at foretage kommunal vejplanlægning. Kommunen vil heller ikke kunne foretage retlig lovliggørelse med hjemmel i vejlovgivningen, eftersom Retten i Esbjerg har konstateret, at den omstridte vej har til formål at forbinde Askov med et endnu ikke-udbygget erhvervsområde.

Dermed er det ekspropriationsretlige aktualitetskrav ikke opfyldt uanset valg af hjemmel. Banedanmark skal derfor fjerne den nu næsten færdiganlagte vej.

Vi besvarer naturligvis gerne spørgsmål om, hvorvidt dommen kan have betydning i konkrete situationer rundt om i landet.



 

---