Principiel dom om ejendomsbegrebet i vejlovgivningen

Østre Landsret har med sin dom den 15. september 2015 fastlået, at ”en af de til vejen grænsende ejendomme” i lov om offentlige veje ikke kan være en bygning på lejet grund, der ligger ”ovenpå” et vejareal. Sagen var af Retten i Helsingør henvist til landsretten som 1. instans som principiel.

Efter den dagældende § 91, stk. 1, i vejloven havde ”ejerne af de til vejen grænsende ejendomme” forkøbsret til vejarealet, hvis en vej blev nedlagt. Custom House ApS mente, at selskabet i forbindelse med Københavns Kommunes beslutning om at nedlægge et vejareal skulle have haft tilbud om at købe arealet. Synspunktet fra Custom House Aps var, at de som ejer af en ejendom (Toldkammerbygningen), som ligger ”oven på” det hidtidige vejareal, som Custom House ApS lejede, havde en så at sige vertikalt  ”til vejen grænsende” ejendom.

Vejdirektoratet havde afvist en klage fra Custom House ApS over Københavns Kommunes afgørelse, der ikke tillagde Custom House ApS forkøbsret. Københavns Kommune havde i stedet solgt arealet til anden side, og Custom House ApS var blevet opsagt som lejer af grunden. Verserende sager mod komunen og køberen af ejendommen var udsat på udfaldet af denne sag.

Landsrettens afgørelse
Vejdirektoratet procederede under sagen på bestemmelsens meget lange historie, der i hvert fald kunne dateres tilbage til lov om bestyrelse af vejvæsenet fra 1867, hvori man anvendte begrebet ”lodsejere” i stedet for ”ejendomme”.

Landsretten lagde i sin afgørelse også vægt på dette og på, at efter en naturlig sproglig forståelse måtte en ”lodsejer” anses for at være ejer af en jordlod. Hertil kom, at vejlovens § 91, stk. 3 anvendte ordet ”grundejere”, og forarbejderne til stk. 1 omtalte ”grunde” og ”grundstykker”.

Landsretten vurderede derefter, om blandt andet indholdet af den dagældende vejlovs § 108, stk. 1 skulle tillægges betydning for vejlovens ejendomsbegreb. I henhold til denne bestemmelse kunne der på ”ejendomme, herunder bygninger” anbringes færdselstavler mv. Landsretten mente imidlertid, at ”bygninger” i den nævnte sammenhæng måtte anses for at have en nær tilknytning til bestemmelsens færdselsmæssige betydning. Heller ikke det forhold, at Toldkammerbygningen efter tinglysningslovens § 19 havde sit eget blad i tingbogen og efter tinglysningloven skal behandles som en selvstændig fast ejendom, kunne føre til en anden vurdering.

På den baggrund kunne Toldkammerbygningen ikke anses for at være en til vejen grænsende ”ejendom”.

Vejdirektoratets afvisning af Custom House ApS’ klage
Rent processuelt havde Vejdirektoratet afvist at realitetsbehandle Custom House ApS’ klage over Københavns Kommunes afgørelse med henvisning til, at selskabet ikke havde den fornødne væsentlige og individuelle interesse i sagens udfald til at være klageberettiget. Direktoratet havde begrundet afvisningen med, at Custom House ApS ikke havde en til vejen grænsende ejendom og derfor ikke havde krav på at få arealet tilbudt.

Selvom landsretten var enig i det principielle spørgsmål, mente landsretten dog, at Custom House ApS på grund af ”sagens særegne forhold” alligevel havde en sådan interesse i sagens udfald, at selskabet var klageberettiget.

Sagen blev for Vejdirektoratet ført af advokat Jacob Schall Holberg.

Ankefristen er ikke udløbet. Dommen har givet anledning til en pressemeddelse fra Østre Landsret, som sammen med selve dommen, kan findes her.

Bech-Bruuns kommentarer
Det fremgår af den gældende lov om offentlige veje § 127 (fra 1. juli 2015), at kommunalbestyrelsen nu råder frit over det nedlagte areal, hvis vejen ikke skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej.

Den tidligere forkøbsret i § 91 er således ikke videreført i den nye vejlov.

Når landsrettens dom alligevel er interessant skyldes det – udover eventuelle sager, der skal afgøres efter lov om offentlige veje fra før lovændringen – at dommen forholder sig til ejendomsbegrebet i bredere forstand.

Det fremgår fx af pkt. 1 i privatvejlovscirkulæret, at en bygning på lejet grund ikke er en ejendom i lovens forstand. Tilsvarende retsstilling er nu fastslået for offentlige veje, selv om dette ikke fremgår af Cirkulære om lov om offentlige veje.

Eftersom landsretten ved domspræmisserne har fastlået, at Custom House ApS ikke har en forkøbsret efter den dagældende vejlovs § 91, synes den formelle sejr – i form af den indrømmede klageadgang - kun at have ringe betydning for selskabet, eftersom klagen jo netop gik på, at Custom House ApS ønskede forkøbsretten.



 

---