Artikel
Principiel afgørelse om Miljø- og Fødevareklagenævnets mulighed for præjudiciel forelæggelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en sag om miljøgodkendelse af havbrug truffet en principiel afgørelse om nævnets mulighed for forelæggelse af præjudicielle spørgsmål til EU-domstolen.
Miljøstyrelsen meddelte den16. december 2014 miljøgodkendelse til et eksisterende havbrug. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og er efterfølgende blevet behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I afgørelsen fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret, i overensstemmelse med Miljøstyrelsens afgørelse, at habitatbekendtgørelsens krav om vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder finder anvendelse ved miljøgodkendelse af det allerede eksisterende havbrug. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede dog den meddelte miljøgodkendelse under henvisning til mangler ved den udarbejdede konsekvensvurdering, herunder utilstrækkelige modelberegninger og manglende belysning af den samlede påvirkning af de omkringliggende Natura 2000-områder.
På den baggrund har Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævet Miljøstyrelsens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling.
Muligheden for præjudiciel forelæggelse
Under sagen blev der anmodet om forelæggelse af et præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen vedrørende fortolkningen af habitatdirektivet.
Ifølge TEUF artikel 267 kan en ret i en medlemsstat anmode EU-domstolen om at afgøre præjudicielle spørgsmål. Hvorvidt et organ kan betragtes som en ret i artikel 267’s forstand skal afgøres efter EU-retten. Ifølge retspraksis skal EU-domstolen ved vurderingen tage en lang række forhold i betragtning. Et af disse forhold er, at organet skal fungere uafhængigt i sit virke.
I retspraksis er der ved fastlægelsen af, om et organ er uafhængigt blandt andet lagt vægt på, om der deltager medlemmer, der er dommere i retssystemet. Medlemmer, der tillige er dommere i retssystemet, nyder en særlig beskyttelse og kan derfor siges at være uafhængige.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kræver deltagelse af to landsretsdommere. De to dommere udgør ikke et flertal af nævnets medlemmer, og ingen af dommerne er formand i nævnet. Da det kun er et mindretal af nævnets medlemmer, der nyder særlig beskyttelse, er det Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at nævnet ikke er en ret i artiklel 267’s forstand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte derfor at afvise anmodningen om forelæggelse af et præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen.
Bech-Bruuns kommentarer
Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger i sin vurdering af, hvorvidt nævnet er uafhængigt, særlig vægt på antallet af dommere i nævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger ikke vægt på andre forhold, der ifølge EU-domstolens retspraksis kan bevirke, at et organ kan betragtes som uafhængigt. Der lægges blandt andet ikke vægt på, at nævnet ikke er underlagt et hierakisk forhold, at nævnet ikke er underlagt instrukser, eller at nævnet ikke optræder som udenforstående i forhold til tvistens parter. Forhold som Miljø- og Fødevareklagenævnet ellers opfylder.
Som angivet af nævnet i afgørelsen foretager EU-domstolen en helhedsvurdering på baggrund af en række kriterier, og det kan på den baggrund undre, at nvænet ikke mere tydeligt foretager en tilsvarende afvejning i den konkrete sag, herunder især fordi de øvrige kriterier i vid udstrækning taler for, at Danmarks øverste, uafhængige administrative klageinstans på Miljø- og Fødevareministeriets område kan forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →