Planlov på det maritime område på vej

Forslag til lov om maritim planlægning (”havplanloven”) er blevet førstebehandlet i Folketinget og vedtages efter planen i maj måned. Loven får direkte virkning for statslige myndigheder, men får også betydning for mange virksomheder med aktiviteter på havet.

Forslaget til Havplanloven tager særligt sigte på aktiviteter inden for energi, transport, fiskeri og miljø på havet. Formålet med loven er at sikre, at aktiviteterne koordineres på en måde, der fremmer bæredygtig vækst, bæredygtig udvikling af havarealerne samt bæredygtig udnyttelse af havressourcerne.

Formålet sikres ved gennemførelsen af en samlet planlægning af aktiviteterne på de danske havområder.

Havplan
Efter lovforslaget bliver Erhvervs- og Vækstministeren ansvarlig for at gennemføre planlægningen og udarbejde en samlet havplan for de danske havområder, der sætter rammerne for aktiviteterne på havet. De danske havområder omfatter dansk søterritorium til og med den danske eksklusive økonomiske zone (op til 200 sømil fra kysten).

Det er ikke ved lovforslaget bestemt, hvad havplanen nærmere skal indeholde. Forarbejderne skitserer en arealudlægningsmodel som bl.a. indeholder følgende elementer:

• Registrering af bindinger (fx Natura 2000-områder, militære skyde- og øvelsesområder mv.)


• Generelle retningslinjer gældende for hele havområdet


• Arealudlæg med konkrete retningslinjer.

Havplanen udformes som en bekendtgørelse. Det er derfor ikke muligt at klage over indholdet af havplanen.

Til gengæld er det i lovforslaget fastsat, at forslag til havplan offentliggøres med en høringsfrist på minimum 6 måneder, hvor alle interesserede kan komme med indsigelser eller kommentarer.

Den samlede havplan skal revideres og ajourføres senest hvert 10. år. Men der kan i planperioden laves mindre ændringer i havplanen. Ændringerne skal offentliggøres med en høringsfrist på minimum 8 uger.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at havplanen skal formuleres ”med en vis rummelighed”, der bl.a. sikrer, at mindre ændringer af eksisterende projekter kan gennemføres uden, at havplanen også skal ændres.

Hvem berøres? 
Statslige myndigheder må ikke vedtage planer eller meddele tilladelser mv. til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen.

Med lovforslaget ændres planloven også, sådan at kommunale myndigheder ikke kan vedtage lokalplaner eller tillæg til planer, der er i strid med havplanen.

Havplanloven får dermed indirekte betydning for alle virksomheder med aktiviteter på havet, som kræver tilladelse eller er underlagt en plan udarbejdet af en myndighed.

I forarbejderne til lovforslaget fremhæves, at lovforslaget vil bidrage til udviklingen af aktiviteter på havet inden for bl.a. energisektoren (fx olie, gas og vind), søtransport, fiskeri og akvakultur samt indvinding af råstoffer på havet (fx indvinding af grus).

Mens man ikke kan klage over selve havplanen, kan virksomheder eller andre berørte påklage en afgørelse med den begrundelse, at myndigheden ikke overholder havplanen. Klage sker til rekursmyndigheden for den afgørelse som påklages.

Baggrund og ikrafttræden
Havplanloven implementerer EU-direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning. Lovforslaget afspejler direktivets indhold og formål.

EU-direktivet skal være implementeret i EU’s medlemslande senest 18. september 2016. Det er derfor meningen, at Havplanloven træder i kraft 1. juli 2016.

Det fremgår direkte af lovforslaget, at den første havplan skal være vedtaget senest den 31. marts 2021. Denne frist følger også af EU-direktivet.

---