En tinglyst deklaration på fire sommerhusejendomme, hvorefter sommerhusene skulle fjernes senest 1981, kunne påberåbes af den relevante tilsynsmyndighed på trods af 30 års passivitet. Det fastslår en ny dom fra Østre Landsret.
Østre Landsret har fastslået, at en tinglyst deklaration på fire sommerhuse kunne opretholdes på trods af mere end 30 års passivitet fra den relevante tilsynsmyndighed. Konsekvensen er, at sommerhusene skal fjernes.
Landsrettens dom
Østre Landsret lagde vægt på, at ejerne af ejendommene ikke med rimelig grund havde haft formodning om, at tilsynsmyndighedens manglende reaktion indebar en godkendelse. Ejerne havde dermed ifølge landsretten handlet i ond tro.
Retten fandt heller ikke, at ejerne af andre grunde havde haft rimelig grund til at tro, at tilsynsmyndigheden ikke ville søge forholdene lovliggjort.
Retten henviste desuden til, at tilsynsmyndigheden ikke havde en forpligtelse til at føre regelmæssigt tilsyn.
Landsretten fandt således ikke, at tilsynsmyndigheden havde mistet sin adgang til at hånd-hæve deklarationen på trods af 30 års passivitet.
Sagen kort
Sagen vedrørte fire sommerhusejendomme, der blev opført i perioden 1937 til 1955.
I 1961 blev der tinglyst en deklaration på ejendommene, hvoraf det fremgik, at de var opført i strid med de dagældende regler om strandbeskyttelseslinjen. Ejerne var derfor forpligtede til at fjerne sommerhusene senest 20 år senere, det vil sige senest i 1981.
Sommerhusene blev dog ikke fjernet, hvilket var upåtalt af de offentlige myndigheder indtil 2010, hvor sagen startede.
Generelt om passivitet hos de offentlige myndigheder
I dansk ret antages det, at der gælder en almindelig passivitetsgrundsætning. Efter denne kan offentlige myndigheder under nærmere omstændigheder miste deres mulighed for at gøre et retskrav gældende, hvis de udviser passivitet.
Ovenstående grundsætning benævnes ofte myndighedspassivitet.
Ved bedømmelsen af, om et offentligretligt krav er bortfaldet på grund af myndighedspassivitet, lægges der vægt på:
- Den forløbne tid
- Om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende.
- Om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →