Overtrædelse af randzonelovens dyrkningsforbud i randzonerne ned til vandløb kunne ikke straffes

De mange usikkerheder ved randzoneloven fra 2012, fejl i kortmaterialer, manglende tilregnelse og uklare definitioner af, hvilke områder der egentligt måtte dyrkes medførte, at Retten i Holstebro ikke strafsanktionerede overtrædelse af dyrkningsforbuddet.

To nordjyske landmænd var anklaget, for overskridelse af  dyrkningsforbuddet i randzoneloven og såning af afgrøder i randzoneområderne. Retten i Holstebro frifandt de to landmænd for i strid med loven at have dyrket randzonearealer, der i medfør af randzoneloven fra 2012 skulle beskytte vandmiljøet.

NaturErhvervsstyrelsen har den 22. maj 2015 meddelt, at dommen ikke ankes til landsretten.

Sagens baggrund og resultat 
Dommeren lagde afgørende vægt på de mange usikkerhedsmomenter i sagen.

Et af disse usikkerhedsmomenter var, at kompensationskortene, som angav hvilke vandløb, der var omfattet af randzoneloven, var behæftet med fejl. På dette grundlag forklarede landmanden, at han ikke kunne gennemskue, hvor han skulle anlægge randzonerne og altså undlade dyrkning.

Ved rettens vurdering blev det også taget i betragtning, at miljømyndighederne havde tilkendegivet, at landmændene kunne regne med, at der ikke ville blive pålagt bøder for overtrædelse af randzonelovens dyrkningsforbud, så længe der var tvivl om, hvor der skulle udlægges randzoner.

Derudover tog retten også i betragtning, at det var nødvendigt relativt hurtigt, efter randzoneloven trådte i kraft i 2012, at revidere loven (hvilket blandt andet skete for at afhjælpe uklarheder).

Retten frifandt de to landmænd. Frifindelsen blev begrundet med, at der på overtrædelsestidspunktet var stor usikkerhed om den nærmere forståelse af randzoneloven, og at spørgsmålet om den usikre tilregnelse fra landmandens side ikke kunne tillægges selvstændig betydning.

Er det så altid straffrit at dyrke i randzoner?
Dommen forventes at få betydning for andre landmænd, der har overtrådt randzonelovens dyrkningsforbud, før den nye randzonelov trådte i kraft i sommeren 2014. Den nye randzonelov fra 2014 indeholder ikke usikkerheder i samme omfang som 2012-loven. Det er endnu uafklaret, om 2014-loven kan strafsanktioneres.

I dommen er der ikke taget stilling til, om inddragelsen af de store randzoneområder hos landmændene er i strid med ekspropriationsretlige grundsætninger eller EU-retten. I 2013 stævnede de to organisationer Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug staten med påstand om, at randzoneloven er i strid med grundlovens § 73. Sagen venter endnu på at komme for landsretten.

Bech-Bruun repræsenterer Landbrug & Fødevarer i denne sag.

Juraen bag
Ifølge randzoneloven fra 2012 måtte der ikke foretages gødskning, dyrkning eller anden jordbearbejdning nærmere end 10 meter fra bredden ved alle åbne vandløb og søer med et overfladeadeareal på over 100 m2 i landzoner. Ved randzoneloven fra 2014 blev bestemmelsen lempet til 9 meter. I den nye lov har man lavet klarere definitioner for hvilke områder, der er omfattet af forbuddet. Der er dog stadig ikke rettet op på kortproblemerne.

Dommen er usædvanlig og principiel, idet retten vælger ikke at håndhæve lovgivningen. Formuleringen af loven og administrationen omkring denne har skabt en sådan usikkerhed, at overtrædelse heraf ikke kan medføre straf.

 

---