Ønsker du og din partner at købe fælles bolig? I så fald bør I overveje, hvorvidt et testamente vil være fordelagtig for jer, idet I ved et fælles boligkøb forbinder jer økonomisk til hinanden.
Ønsker I at være sikre på, at det, I efterlader jer, fordeles, som I ønsker, herunder jeres bolig, er det en god ide at oprette et testamente. Uden et testamente, er det nemlig bestemmelserne i Arveloven, som afgør, hvad der skal ske med boligen i tilfælde af, at en af jer dør. Hvad enten I er gift eller sammenlevende, bør I derfor overveje at oprette et testamente.
Hvad skal der ske, når ens partner går bort før tid? Det kan få uoverskuelige konsekvenser både økonomisk og personligt. Derudover kan der også opstå den situation, at I går fra hinanden, og det er i den forbindelse vigtigt at have overvejet; Hvem skal have ret til at overtage huset? Hvad der skal ske, hvis I ikke kan blive enige om prisen på den andel af huset, der skal afstås? Og andre lignende spørgsmål.
Er I gift?
Selvom I er gift og derfor ifølge Arvelovens bestemmelser automatisk arver efter hinanden, kan det være fordelagtigt at oprette et testamente alligevel. Det gælder især i de tilfælde, hvor I har børn sammen eller en eller begge af jer har børn fra tidligere forhold (særbørn).
Udgangspunktet er, at længstlevende ægtefælle arver halvdelen af arven efter førsteafdøde ægtefælle. Med et testamente er det muligt at aftale, at længstlevende skal arve mest muligt af den fælles formue, og at børnenes arv i første omgang begrænses til deres tvangsarv, hvilket kan være en god idé netop i forhold til at overtage en fælles bolig.
Derudover er udgangspunktet efter Arveloven, at længstlevende uden videre har ret til at sidde i uskiftet bo. Dette gælder dog ikke, hvis den afdøde havde særbørn. Særbørn skal nemlig give tilladelse til, at deres afdøde forældres ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, idet de i herved også accepterer, at deres arv først udbetales, når den længstlevende vælger at skifte boet efter førstafdøde, indgår nyt ægteskab, eller selv afgår ved døden.
Er I samlevende?
Ugifte samlevende arver ikke automatisk efter hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen, og det er derfor især i dette tilfælde vigtigt at overveje oprettelsen af et testamente for at sikre hinanden bedst muligt.
Idet udgangspunktet er, at længstlevende ikke arver førsteafdøde, tilfalder hele arven efter førsteafdøde dennes børn, og subsidiært dennes forældre eller søskende. Længstlevende har dog ret til enten at købe førsteafdødes halvdel af den fælles bolig af børnene, eller sælge den så børnene får deres arv udbetalt.
For at undgå ovennævnte situation kan I enten indgå ægteskab, og derved automatisk arve efter hinanden efter Arvelovens bestemmelser eller oprette et udvidet samlevertestamente, som giver næsten samme rettigheder, som hvis I var ægtefæller, dog med den væsentlige forskel, at der ikke er mulighed for at sidde i uskiftet bo. Alternativt kan I oprette en samejeoverenskomst, hvori I regulerer, samejets forhold, herunder, hvordan dette opløses (eksempelvis kan det aftales, at eksterne ejendomsmæglere skal vurdere prisen på boligen i forbindelse med salg). Samejeoverenskomsten vedrører alene samejet omkring den fælles bolig, og altså ikke jeres andre aktiver, som det er tilfældet med et testamente.
- - - - -
Ønsker I rådgivning om, hvordan I stilles bedst juridisk i forhold til jeres livssituation, herunder om et testamente vil være fordelagtigt for jer, så kan I kontakte advokat Stefan W. von Fintel.
-medium.jpg)
-medium.jpg)
