Omstødelse efter tysk konkursret

Tyske konkursregler kan få betydning for omstødelsessager i Danmark. Det er konsekvensen af Højesterets dom i en konkurssag mellem en tysk og en dansk part.

Den 15. september 2014 afsagde Højesteret dom i en sag mellem investeringsselskabet A Kapitaldienst GmbH og en dansk investor. Sagen handlede om, hvorvidt reglerne i den danske eller den tyske konkurslov skulle finde anvendelse.

Med dommen slår Højesteret fast, at de tyske konkursregler kan få betydning for omstødelsessager i Danmark.

Sagen kort
Konkursboet efter A Kapitaldienst GmbH anlagde sag mod en række kreditorer med påstand om betaling af et beløb, som efter konkursboets opfattelse skulle omstødes.

Investeringsselskabet drev virksomhed i eget navn, men på grundlag af indskud foretaget af investorer, herunder den danske investor.

De tyske finansmyndigheder indgav konkursbegæring mod selskabet, da man havde konstateret, at selskabet reelt var uden større værdier. Selskabet benyttede derimod indskud fra nye investorer til at betale fiktive udbytter til gamle investorer.

Den danske investor fik udbetalt et sådant fiktivt udbytte den 28. marts 2002. Fristdagen i konkursboet var den 11. marts 2005.

Tysk vs. dansk konkurslov
Den tyske konkurslov giver mulighed for, at kurator kan kræve dispositioner foretaget før konkursen omstødt, når de forrykker eller forringer kreditorernes stilling.

Udbetaling af fiktive udbytter bliver efter tysk ret anset for at være en vederlagsfri disposition og kan derfor omstødes, hvis de er foretaget op til fire år inden fristdagen.

Ifølge den danske konkurslovs § 64 kan gaver, der også må betegnes som en vederlagsfri disposition, maksimalt omstødes i op til to år før fristdagen, typisk dog kun seks måneder før fristdagen.

Det var derfor afgørende for konkursboet, at det var de tyske konkursregler, der fandt anvendelse.

Højesterets dom
Det er almindeligt antaget, at en række konkursretlige spørgsmål skal bedømmes efter retten i det land, hvor konkursen har sit udspring. Højesteret bekræfter med sin dom dette synspunkt. Det faktum, at der mellem parterne var indgået en lovvalgsaftale, der ikke henviste til tysk ret, kunne ikke føre til et andet resultat.

Hensynet til, at konkursboets samlede kreditorer behandles efter de samme regler, er derfor udslagsgivende.

Kun hvis en udenlandsk retsregel er åbenbart uforenelig med dansk ret, kan der gøres undtagelse fra dette udgangspunkt. Med sin dom har Højesteret fastslået, at en 4-årig omstødelsesfrist  ikke er i åbenbar strid med den danske retsorden.

---