De nye regler gælder fra den 4.3.2021
Folketinget har den 9. februar 2021 vedtaget et lovforslag om ændring af konkurrenceloven og straffeloven. Ændringerne træder i kraft den 4. marts 2021. Med ændringerne får bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) bedre muligheder for at efterforske eventuelle overtrædelser af konkurrenceloven. Der indføres også et nyt civilt bødesystem.
Civile bøder til virksomheder
Lovændringen giver KFST mulighed for at pålægge virksomheder civile bøder for overtrædelser af konkurrenceloven. Derudover kan KFST indbringe sager om pålæggelse af civile bøder for domstolene efter den borgerlige retsplejes regler. Dette er en væsentlig ændring af retstilstanden, og det betyder, at sager mod virksomheder nu kan føres efter den borgerlige retsplejes regler frem for den strafferetlige. Virksomheder vil ikke længere blive sigtet i en sag og får dermed ikke de dertilhørende rettigheder, der følger af grundlæggende retsprincipper i straffesager. Tidligere undersøgte KFST en given sag og sendte dernæst sagen videre til politiet (SØIK) med henblik på strafferetlig forfølgning. Med lovændringen varetager KFST nu selv både den materielle undersøgelse som hidtil men kan også selv indbringe ’straffesagen’ som en civil sag for domstolene.
Sager om bøde eller fængselsstraf til fysiske personer for overtrædelser af konkurrenceloven skal fortsat efterforskes og indbringes for domstolene af SØIK.
Derudover ændres kravet til virksomhedens ’skyld’: Fremover kan virksomheder dømmes for simpelt uagtsomme overtrædelser af forbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling. Hidtil har kravet været grov uagtsomhed. Dette betyder, at kravene sænkes til myndighedernes bevis for de faktiske omstændigheder.
Nye regler for KFST’s kontrolundersøgelser
Lovændringen giver også KFST mulighed for at foretage kontrolundersøgelser på hele virksomheden (tidligere kun lokaler og transportmidler). Derudover kan KFST foretage kontrolundersøgelser i private hjem, hvis der er mistanke om, at oplysninger om en virksomheds mulige overtrædelse af konkurrenceloven findes her. Kontrolundersøgelser kræver, at KFST indhenter en retskendelse. Det er SØIK, der skal foretage kontrolundersøgelsen, hvis en fysisk person er mistænkt for en overtrædelse af konkurrenceloven.
Som led i KFST’s undersøgelser af mulige overtrædelser, får de med lovændringen også adgang til at indkalde enhver repræsentant for en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning og enhver fysisk person til at deltage i interviews, når repræsentanten eller den fysiske person kan være i besiddelse af oplysninger, der er relevante for undersøgelsen. Det kan medføre tvangsbøder at modsætte sig en kontrolundersøgelse.
Virksomheder kan nu gå direkte til domstolene efter KFST’s afgørelse
Virksomheder har nu også mulighed for at indbringe en materiel afgørelse fra KFST direkte for domstolene, uden at sagen først skal behandles af Konkurrenceankenævnet. Det betyder, at det nu er valgfrit for virksomheden, om virksomheden vil indbringe sagen direkte for domstolene eller for Konkurrenceankenævnet. Indbringes sagen direkte for domstolene, vil spørgsmålet om eventuel civil bøde afgøres under denne sag.
Indførelse af moderselskabsansvar
Med lovændringen indføres det - i EU i lang tid gældende - EU-retlige princip om moderselskabsansvar. I dansk ret har et moderselskab indtil nu kun kunnet holdes ansvarlig for et datterselskabs overtrædelser af konkurrenceloven, hvis moderselskabet havde medvirket til overtrædelsen. Med indførelsen kan et moderselskab nu holdes ansvarligt for sit datterselskabs overtrædelse af de danske konkurrenceregler (og ikke kun EU-konkurrencereglerne). Dette gælder, hvis moderselskabet generelt har afgørende indflydelse på datterselskabet eller har mulighed for at yde afgørende indflydelse på datterselskabet. Det gælder, uanset at moderselskabet ikke beviseligt konkret har haft indflydelse på de af datterselskabets aktiviteter, der udgør en overtrædelse af konkurrenceretten.
Complianceprogrammer medfører lavere straf
Med lovændringen indføres det som en formildende omstændighed, hvis en virksomhed har et complianceprogram, og at overtrædelsen er sket i strid med virksomhedens politik.
Strukturelle påbud
KFST får med lovændringen mulighed for at udstede såkaldte strukturelle påbud. Det er f.eks. påbud om frasalg af hele virksomheder (de aktiviteter, der bruges til virksomhedens drift, materielle og immaterielle aktiver samt virksomhedens medarbejdere). Det kan også være salg af en division af en virksomhed, salg af en virksomheds immaterielle aktiver (f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder, lejemål eller kontraktuelle rettigheder og forpligtelser), opdeling af aktiviteter, og afhændelse af kapitalandele i en anden virksomhed. Hidtil har KFST kun haft mulighed for at udstede strukturelle påbud i form af vilkår eller betingelser for en fusions godkendelse. Uden for fusionssager, har KFST alene kunnet udstede adfærdsmæssige påbud, f.eks. påbud om at bringe ulovlige aftaler til ophør. Dette ændres nu.
Øvrige ændringer
Med lovændringen sker derudover bl.a. en lempelse af forældelsesreglerne, en begrænsning af retten til ikke at inkriminere sig selv og en indførelse af hæftelsesansvar for medlemmerne af en brancheforening for foreningens overtrædelser. Derudover indføres mulighed for fradrag af forligsbeløb i bødeudmålingen, forhøjelse af tvangsbøder til op til 5 % af virksomhedens daglige koncernomsætning og mulighed for inddrivelse af udenlandske bøder og tvangsbøder pålagt danske virksomheder.
Focus Advokater bemærker
Der er med lovændringen sket en stramning og skærpelse over for danske virksomheder. Det er blevet markant nemmere for konkurrencemyndighederne at undersøge overtrædelser af konkurrencereglerne. Myndighederne har med lovændringen fået udvidede undersøgelsesmuligheder. Samtidig har KFST mulighed for selv at føre bødesagerne ved retterne i stedet for at overdrage sagerne til SØIK.
Ændringen af konkurrenceloven kan dog også vise sig at udgøre et problem for mistænkte virksomheders retssikkerhed. Sager mod virksomheder kan nu føres i den borgerlige retspleje frem for den strafferetlige. Virksomheder vil ikke længere blive sigtet i en sag og får dermed ikke de dertilhørende rettigheder, der følger af grundlæggende retsprincipper i straffesager. Virksomhederne bevarer dog visse processuelle rettigheder, såsom princippet om uskyldsformodningen og princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme den "tiltalte" til gode.
Derudover giver indførelsen af moderselskabsansvar alle virksomheder en god anledning til at sikre sig, at datter- og koncernselskaber overholder konkurrencereglerne, bl.a. ved at gennemgå og sikre, at virksomhedens compliance program er tilstrækkeligt og opdateret.
Det vedtagne lovforslag kan findes her.
