Retten i Glostrup idømte i april 2017 Metro en bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af konkurrenceloven ved at tilbageholde oplysninger om en potentiel køber af virksomheden i en påtænkt fusion mellem Metro og Euro Cater. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom den 17. november 2017.
Sagen viser, hvor vigtigt det er, at oplysninger, som indgives til konkurrencemyndighederne i forbindelse med en fusion, er korrekte og til fulde besvarer myndighedernes spørgsmål.
Fusionssag endte med politianmeldelse
Sagen startede i oktober 2014, hvor Metro Cash & Carry Danmark ApS og Euro Cater A/S henvendte sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få godkendt Euro Caters overtagelse af to af Metros butikker. Parterne anmodede om en hurtig behandling, da Metro ville lukke sine butikker i Danmark, hvis ikke fusionen blev gennemført. På den baggrund indledte styrelsen sagsbehandlingen, selvom fusionen endnu ikke var endeligt anmeldt.
Den 17. oktober 2014 sendte styrelsen en række spørgsmål, heriblandt et spørgsmål til Metro, om hvorvidt andre købere havde udtrykt interesse i at overtage hele eller dele af virksomheden. Den type oplysninger bruges til at vurdere, om fusionen vil påvirke konkurrencen. Spørgsmålet var centralt, da Metro havde tilkendegivet, at virksomheden ville forlade markedet, hvilket styrelsen ønskede at undersøge konsekvenserne af.
Metro indgav i den forbindelse oplysninger om forhandlinger med to andre potentielle købere. På baggrund af en avisartikel blev styrelsen dog bekendt med, at Metro havde undladt at oplyse om en anden potentiel køber, som også havde vist sin interesse.
I november 2014 meddelte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at fusionen ikke kunne godkendes hurtigt, da den kunne hæmme den effektive konkurrence betydeligt. I forlængelse heraf opgav parterne at fusionere.
I januar 2015 anmeldte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Metro til Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK) for at have tilbageholdt oplysninger af central betydning for fusionen.
Dømt for ulovlig tilbageholdelse af oplysninger
Ved retten i Glostrup havde anklagemyndigheden gjort gældende, at Metro havde overtrådt konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 12, om at afgive urigtige eller vildledende oplysninger, som har betydning for den sag, oplysningerne indhentes til. Overtrædelsen bestod i, at Metro ikke havde oplyst om en konkret interessetilkendegivelse ved besvarelsen af to spørgsmål om interesse i overtagelsen af virksomheden eller dele heraf.
Repræsentanter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav forklaring i sagen, hvor det blev oplyst, at "interessetilkendegivelser" dækker over alle former for kontakt, herunder også kontakt forud for egentlige salgsforhandlinger og underskrift af aftaler. Således vil også telefonopkald eller møder, der ikke resulterer i yderligere, være omfattet af begrebet.
Den interessetilkendegivelse, Metro ikke oplyste om, bestod af nogle indledende drøftelser med en potentiel køber, som Metro selv tog kontakt til. Drøftelserne mundede ud i en kort e-mail fra den potentielle køber med et uforpligtende tilbud. Det fremgår af forklaringerne, at Metro i Danmark ikke opfattede det som et realistisk eller seriøst tilbud, som var relevant at nævne. Derudover lader der til at have været en miskommunikation mellem Metro i Danmark, som havde haft drøftelserne om det uforpligtende tilbud, og Metro i Tyskland, som håndterede fusionsprocessen.
Retten i Glostrup fandt Metro skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet og fandt dermed, at Metro handlede i strid med konkurrenceloven ved at tilbageholde oplysningerne om den potentielle køber. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom den 17. november 2017.
Metro ankede dommen til landsretten og gjorde gældende, at Metro havde besvaret spørgsmålene fra styrelsen korrekt, uanset om oplysningerne om henvendelsen fra den anden tilbudsgiver blev udeladt. Netop fordi den pågældende henvendelse var irrelevant og useriøs.
Set i forhold til formålet med fusionskontrollen fandt Landsretten, at henvendelsen havde et omfang og en karakter, som der efter spørgsmålenes ordlyd burde have været oplyst om. Landsretten fastslog endvidere, at oplysningspligten efter konkurrenceloven ved fusionsanmeldelser indebærer, at den part, som svarer, skal give fuldstændige og udtømmende svar på spørgsmål, som styrelsen stiller. Det tilkommer således ikke parten, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at vurdere oplysningernes relevans for fusionssagen. På den baggrund stadfæstede Østre Landsret byrettens dom.
Sagens betydning for andre virksomheder
Sagen viser, at virksomheder skal være grundige og velovervejede i besvarelsen af spørgsmål fra konkurrencemyndighederne. Det gælder særligt i forbindelse med fusionskontrol, hvor processen kan være tidspresset. Derfor er det nødvendigt i en fusionsproces, at virksomheden har interne forretningsgange, der sikrer, at samtlige oplysninger, som kan være relevante i besvarelsen, bliver kommunikeret korrekt og hurtigt til teamet, som håndterer fusionen. Fusionsteamet kan herefter vurdere, om oplysningerne skal indgå i besvarelsen sammen med den rådgiver, som står for dialogen med myndighederne.
Forbuddet mod at afgive urigtige og vildledende oplysninger til konkurrencemyndighederne gælder ikke kun i fusionssager. Oplysningspligten er derfor også relevant i forbindelse med anden dialog, som virksomhederne måtte have med konkurrencemyndighederne.
