Nyt på området for erhvervsstrafferet

National enhed for Særlig Kriminalitet ("NSK")

NSK afløser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), det skete den 1. januar 2022, hvor lov nr. 2601 af 28. december 2021 trådte i kraft. Den nye enheds opgaver er nærmere reguleret i retsplejelovens § 110 a:

"National enhed for Særlig Kriminalitet varetager for hele landet efterforskningen og strafforfølgningen af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer kompleks samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

Stk. 2. National enhed for Særlig Kriminalitet ledes af en politidirektør, der har ansvar for enhedens virksomhed.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kriminalitetsområder, der er omfattet af stk. 1."

Det fremgår af forarbejderne til loven, at NSK opbygges som en politikreds og skal etableres i henholdsvis Øst- og Vestdanmark (København/Århus). Der skal endvidere oprettes en særlig statsadvokat til blandt andet at føre tilsyn med enhedens komplekse straffesagsbehandling. Oprettelsen har til formål at styrke bekæmpelsen af den mere komplekse kriminalitet. I forarbejderne anføres blandt andet, at:

"[E]nheden skal varetage efterforskningen og strafforfølgningen af sager om overtrædelse af straffelovens §§ 278-283, §§ 289-304 eller af lovgivning, der regulerer erhvervslivets eller de finansielle markeders forhold, når der kan være grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder, eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

Herudover skal enheden varetage internationale straffesager, herunder navnlig sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet, hvor efterforskningen og strafforfølgningen som følge af sagens kompleksitet og internationale aspekt forudsætter en særlig viden om og indsigt i forholdene i udlandet og forudsætter, at der etableres et samarbejde med myndigheder i andre lande, internationale institutioner, organisationer mv.

[…]

Med etableringen af enheden samles endvidere også Særlig Efterforskning Vest, Særlig Efterforskning Øst, Grænsecenter Øresund (GCØ) og politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK), samt Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center (NKC) og dele af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) […] 

Enheden kommer derfor i et vist omfang til at varetage forretningerne vedrørende komplekse kriminalitetsområder som f.eks. bandekriminalitet, organiseret narkotikahandel og smugling, ulovlig våbenhandel, hvidvask, organiseret skatteunddragelse samt organiseret menneskehandel og menneskesmugling." 

Den planlagte opgaveportefølje må anses for betydelig og som et udtryk for et politisk ønske om massiv skærpelse af kursen overfor samfundsskadelig kriminalitet. Den nye enhed forventes at komme til at bestå af ca. 800 ansatte.

I medfør af loven etableres desuden et såkaldt operativt myndighedsforum ("DOM"), jf. retsplejelovens § 110 b, som lyder:

"Under ledelse af National enhed for Særlig Kriminalitet oprettes et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

[…]

Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det operative samarbejde kan behandle sager vedrørende andre kriminalitetsområder end hvidvask og terrorfinansiering, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National enhed for Særlig Kriminalitets område, jf. § 110 a."

Deltagerne i DOM udgøres af myndigheder på AML/CTF-området og relevante finansielle institutioner. Forbilledet for DOM må antages at være det engelske Joint Money Laundering Intelligence Taskforce ("JMLIT"), som er et forum for udveksling af oplysninger mellem myndigheder og private aktører i forhold til bekæmpelse af blandt andet hvidvask. JMLIT blev etableret i 2015.

Behandlingshjemler for interne undersøgelser 

Den 17. december 2021 trådte den nye lov om beskyttelse af whistleblowere i kraft. I forhold til interne undersøgelser er især lovens § 22 relevant, da der her er skabt en selvstændig behandlingshjemmel blandt andet for behandling af persondata, som finder sted som led i interne undersøgelser af indberetninger vedrørende formodede strafbare forhold. 

§ 22 lyder: 

"Behandling af personoplysninger kan ske, når det er nødvendigt for at behandle indberetninger, der er modtaget som led i en whistleblowerordning oprettet i henhold til denne lov."

I forarbejderne er blandt andet anført, at:

"Bestemmelsen udgør en national særregel for behandling af personoplysninger, som offentlige myndigheder og private inden for de fastsatte rammer i den foreslåede § 22 kan anvende som behandlingshjemmel.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil offentlige myndigheder og private kunne behandle personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, 9 og 10, hvis det er nødvendigt for at behandle en konkret indberetning, der er modtaget som led i en whistleblowerordning oprettet i henhold til denne lov."

En intern undersøgelse, som vedrører persondata, der rækker ud over undersøgelse af den konkrete indberetning, vil som hidtil kunne ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Håndhævelse af eksportkontrol og sanktioner

Der er indsat ny strafbestemmelse i § 2, stk. 8, i lov om anvendelse af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. ("Bemyndigelsesloven"). Strafbestemmelsen trådte i kraft den 10. december 2021.

Efter den nye bestemmelse straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra Erhvervsstyrelsen eksporterer cyberovervågningsprodukter, som ikke er opført på listen i bilag 1 til dual-use forordningen. Det sker, når det pågældende produkt helt eller delvist er eller kan være bestemt til at skulle anvendes til intern undertrykkelse eller alvorlige krænkelser af internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret. 

Det nye forbud i § 2, stk. 8, har til formål at sikre, at overtrædelser af den nye catch-all-bestemmelse i artikel 5 i dual-use-forordningen kan straffes efter dansk ret. 

Bemyndigelsesloven er senest skærpet i medfør af lov nr. 1732 af 1. december 2020, der indførte adgang for Erhvervsstyrelsen til at foretage kontrolbesøg uden retskendelse ("dawn raids") i forhold til sager omfattet af loven, jf. § 1 f, stk. 2:

"Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov, retsakter nævnt i § 1 eller regler fastsat i medfør af denne lov."

Læs vores tidligere nyhed om Erhvervsstyrelsens adgang til dawn raids i dual-use- og EU-sanktionssager.

Politiske partier, kandidater og valg 

Der er i folketings-, Europa-Parlaments- samt den kommunale og regionale valglov indført forbud mod at yde, love eller tilbyde formuefordele i forbindelse med støttetilkendegivelser eller vælgererklæringer. Forbuddet trådte i kraft den 30. december 2021.

Endvidere er der indført hjemmel til at straffe juridiske personer for overtrædelse af forbuddene i de omhandlede love mod, at uvedkommende fører systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. 

Lovgivning på vej

Justitsministeren fremsatte den 18. november 2021 "Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester". Lovforslaget har blandt andet til formål at bringe de danske regler om udbyderes pligt til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgelse af strafbare forhold i overensstemmelse med EU-retten. I lovforslaget foreslås blandt andet, at der fremover skal gælde en todelt ordning for at registrere og opbevare trafikdata, nemlig i) målrettet registrering og opbevaring og ii) generel og udifferen-tieret registrering og opbevaring. Læs mere om det fremsatte lovforslag.

Regeringen forventes desuden at fremsætte følgende lovforslag på området, ifølge lovprogrammet 2021/2022:

• Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl. Lovforslaget forventes at gennemføre en række initiativer vedrørende governance i finansielle virksomheder, blandt andet ved at indsætte strafbelagte regler om ledelsessvigt. Lovforslaget forventes at følge op på Betænkning nr. 1575 om skærpet ansvarsvurdering for blandt andet ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Betænkningen indeholder konkrete forslag til, hvordan man i højere grad vil kunne pålægge ledelse og nøglepersoner i finansielle virksomheder et juridisk ansvar ved uforsvarlig ledelse. Læs betænkningen.
• Forslag til lov om regulering af sociale medier. Lovforslaget har til formål at indføre en national lov, der regulerer sociale medier. Loven forventes at etablere klarere krav i forhold til sociale mediers ansvar for ulovligt indhold på deres platforme, ligesom der foreslås bødestraf, hvis forpligtelserne i lovforslaget ikke overholdes.
  

Læs mere om lovforslagene i vores tidligere nyhed om regeringens lovprogram 2021/2022.