Med det nye lovforslag om at ændre konkurskarantænereglerne vil offentligheden snart kunne få adgang til et register over konkurskarantæner. Dette skridt har til formål at øge gennemsigtigheden omkring konkurskarantæner. Lovforslaget introducerer desuden ændringer, der styrker kuratorers stilling i sager vedrørende konkurskarantæne.
Regeringen har den 13. marts 2024 fremsat et nyt lovforslag til revision af reglerne om konkurskarantæne. Lovændringerne skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Med lovforslaget lægges der op til, at der i en bekendtgørelse fastsættes nærmere regler for offentlighedens adgang til oplysninger i konkurskarantæneregistreret.
På nuværende tidspunkt er adgangen til konkurskarantæneregistret begrænset til bestemte offentlige myndigheder. Kun disse myndigheder kan derfor se oplysninger om, hvilke personer der er blevet underlagt konkurskarantæne.
Formålet med at give almindelige borgere adgang til konkurskarantæneregistret er at beskytte forbrugere og erhvervsdrivende mod økonomiske tab. Ved at give mulighed for at tjekke registret før indgåelse af aftaler, kan både forbrugere og virksomheder undgå aftaler med høj risiko for, at den anden part ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Justitsministeriet har oplyst, at der er blevet pålagt næsten 12.000 konkurskarantæner siden konkurskarantænereglernes ikrafttræden den 1. januar 2014. Justitsministeriet har lagt op til, at det kun skal være muligt at søge i aktive konkurskarantæner, som normalt pålægges for tre år.
Erhvervs- og vækstministeren skal sørge for udformningen af bekendtgørelsen, som giver offentlig adgang til konkurskarantæneregistret, efter forhandling med justitsministeren.
Lovændringer til konkurskarantænereglerne
Udover muligheden for, at forbrugere og erhvervsdrivende kan få adgang til konkurskarantæneregistret, følger der også visse lovændringer til konkurskarantænereglerne. Lovændringerne er i høj grad baseret på den praksis, der har været siden konkurskarantænereglernes indførelse i 2014.
Oplistning af, hvad der anses for groft uforsvarlig forretningsførelse
Det fremgår af de nuværende regler i konkursloven, at konkurskarantæne pålægges den, som på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen i et selskab. Det fremgår desuden, at der ved denne bedømmelse skal lægges vægt på pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt.
I den foreslåede ændring af konkursloven vil der blive inkluderet specifikke eksempler på handlinger, der generelt betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse. Disse eksempler er ikke udtømmende, men tjener primært som en fortsættelse af eksisterende retspraksis og de eksempler, der blev nævnt i bemærkningerne ved indførelsen af konkurskarantænereglerne. Ved at liste disse eksempler direkte, sigtes der mod at give et klarere billede af, hvad der anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, hvilket reducerer behovet for at henvise til lovens bemærkninger for fortolkning.
Som eksempler på, hvad der kan anses som værende groft uforsvarlig forretningsførelse, kan følgende nævnes:
- at den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser vedrørende skat-, told- og afgiftslovgivningen eller vedrørende bogføring og regnskabsaflæggelse
- at den pågældende har deltaget i stråmandskonstruktioner som bagmand eller som stråmand
- at den pågældende har drevet selskabet efter håbløshedstidspunktet.
Mulighed for at pålægge konkurskarantæne for fem år
Normalt pålægges konkurskarantæne for tre år med mulighed for, at konkurskarantænen pålægges for en kortere periode, hvis særlige omstændigheder taler for det.
I forbindelse med revisionen af konkurskarantænereglerne foreslås det, at en konkurskarantæne kan blive pålagt i op til fem år, hvis den pågældendes forretningsførelse vurderes til at være særdeles groft uforsvarlig. Lovforslagets bemærkninger understreger, at vurderingen skal være konkret, men inkluderer også eksempler på handlinger, der kunne kvalificeres som særdeles groft uforsvarlige. Dette tiltag er med til at præcisere, hvilke typer af forretningsførelse der kan føre til en forlænget konkurskarantæne.
Særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse er blandt andet, når en person, som allerede er pålagt konkurskarantæne, deltager i ledelsen af et selskab uden at hæfte ubegrænset og personligt, og på ny udviser groft uforsvarlig forretningsførelse, eller når en person, som allerede er pålagt konkurskarantæne, agerer som bagmand i en stråmandskonstruktion.
Mulighed for at indgå forlig
Det har hidtil ikke være muligt for kurator at indgå forlig med den, som kurator har stævnet i en konkurskarantænesag.
Med revision af konkurskarantænereglerne bliver det foreslået, at kurator skal have mulighed for at indgå forlig under visse forudsætninger. Karantæneperiodens længde kan ikke i forliget fastsættes til under et år, og forliget skal være rimeligt i forhold til sagens omstændigheder. Det fremgår af bemærkningerne, at forliget eventuelt kan indgås mod, at der bliver indbetalt et beløb, som (helt eller delvist) retter op på kreditorernes tab ved konkursen.
Forliget skal dog godkendes af skifteretten, og det følger af bemærkningerne, at skifteretten skal afvise forliget, hvis den pågældende har udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, eller hvis den pågældende allerede er pålagt konkurskarantæne. Skifteretten skal også afvise forliget, hvis det er åbenbart, at betingelserne for konkurskarantæne ikke er opfyldt.
Bech-Bruuns kommentarer
Med offentlig adgang til konkurskarantæneregistret bliver det muligt for både forbrugere og erhvervsdrivende at i højere grad sikre sig, at deres handelspartnere er i stand til at opfylde deres forpligtelser. Dette tiltag øger transparensen og bidrager til et mere sikkert forretningsmiljø.
At ledelsesmedlemmer, som er underlagt konkurskarantæne, fortsætter deres forretningsaktiviteter gennem stråmænd, er et kendt problem. Disse individer fungerer ofte som de faktiske drivkræfter bag virksomheden, selvom de ikke officielt er registreret som ledere. De kommunikerer typisk direkte med forretningspartnere gennem e-mails og telefonopkald. I sådanne tilfælde vil adgangen til konkurskarantæneregistret give erhvervsdrivende og forbrugere en forbedret sikkerhed. Det gør det lettere at identificere og undgå samarbejde med virksomheder, der ledes af personer med konkurskarantæne, og dermed mindske risikoen for økonomisk tab, hvis en handelspartner ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Ved at inkludere specifikke eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse direkte i konkursloven, øges gennemskueligheden af reglerne om konkurskarantæne markant. Dette er til fordel både for kuratorer, der fører sager om konkurskarantæne, og for den, der begæres pålagt konkurskarantæne, som ofte ikke har juridisk repræsentation. Med disse eksempler tilgængelige kan den, der begæres pålagt konkurskarantæne, lettere vurdere risikoen for at blive pålagt karantæne, hvilket bidrager til en mere retfærdig og gennemsigtig proces.
Gennemskueligheden i de nye regler om konkurskarantæne vil specielt være en fordel, når det kommer til den nye mulighed for at indgå forlig. Hvis en person, der står til at få pålagt konkurskarantæne, selv kan vurdere risikoen for dette ud fra de klart definerede eksempler, øges sandsynligheden for, at vedkommende vil vælge at indgå et forlig. Dette kan føre til hurtigere og mere effektive afslutninger på sager, hvor begge parter finder en fælles grund uden at skulle igennem en længerevarende retsproces.
Med muligheden for at indgå forlig giver det også kurator bedre mulighed for at råde over sagen. Idet forliget skal godkendes af skifteretten, har den som søges pålagt konkurskarantæne desuden en sikkerhed for, at der ikke vil blive indgået forlig på baggrund af en grundløs stævning.
At skifteretten skal godkende forliget, giver også kurator en bedre forhandlingsposition. Kurator kan således oplyse overfor indstævnte, at forliget skal godkendes af skifteretten i sidste ende, og at det således ikke er muligt at indgå forlig på urimelige vilkår eller uden, at der er basis for, at forliget bliver indgået.
De nye ændringer, der giver offentligheden adgang til konkurskarantæneregistret, vil i fremtiden gøre arbejdet med konkurskarantæne meget mere meningsfuldt. Tidligere har en væsentlig ulempe været, at oplysningerne var utilgængelige for offentligheden, hvilket var problematisk i lyset af det store antal sager. Med denne åbning sikres en større gennemsigtighed og nytteværdi af de indsamlede oplysninger, hvilket gør det lettere for alle parter at navigere i og forstå omfanget og konsekvenserne af konkurskarantæner.
-medium.jpg)
