Dom: Sydbank har overtrådt Konkurrencerådets påbud
Baggrund
I Grønland er et lovforslag om ændring af konkurrenceloven sendt i høring med høringsfrist den 15. december 2025. Ændringen har til formål at skabe mere effektive rammer for konkurrencen og styrke myndighedernes muligheder for at gribe ind over for konkurrenceproblemer – også i tilfælde, hvor der ikke foreligger en overtrædelse af konkurrencelovens forbudsbestemmelser.
Den grønlandske konkurrencelov indeholder i dag de samme forbud, som den danske konkurrencelov gjorde indtil 1. juli sidste år, men foreslås altså nu ændret. De tre væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:
1. Markedsefterforskning og sektorundersøgelser
En af de mest markante ændringer er indførelsen af nye værktøjer i den grønlandske konkurrencelov, der giver den grønlandske Forbruger- og Konkurrencestyrelse hjemmel til at foretage markedsefterforskning og sektorundersøgelser, såfremt det grønlandske Konkurrencenævn har truffet beslutning herom. Værktøjerne kan opsummeres således:
Disse værktøjer giver myndighederne mulighed for at adressere strukturelle problemer, som hidtil ifølge myndighederne har været vanskelige at håndtere under gældende lovgivning. Dog kan myndighederne alene anvende adfærdsmæssige påbud og tilsagn afgivet af virksomhederne; strukturelle påbud er altså ikke hjemlede i lovforslaget.
2. Fristafbrydelse i fusionssager
Efter gældende regler anses en fusion som automatisk godkendt, hvis Konkurrencenævnet ikke træffer afgørelse inden for de fastsatte frister. Dette har skabt en risiko for, at fusioner kan godkendes uden tilstrækkelig undersøgelse, hvis parterne undlader at indsende nødvendige oplysninger.
Lovforslaget indfører derfor en ny adgang for Konkurrencenævnet til at afbryde fristerne for deres behandling af en fuldkommen fusionsanmeldelse ekstraordinært. Der gælder følgende kumulative betingelser for denne adgang:
Fristafbrydelsen opretholdes, indtil de krævede oplysninger er modtaget. Dette sikrer, at en fusion ikke godkendes automatisk på grund af manglende oplysninger.
3. Skærpede sanktionsmuligheder
Lovforslaget styrker også håndhævelsen ved indførelsen af tvangsbøder. Disse foreslåede ændringer indebærer blandt andet, at daglige eller ugentlige tvangsbøder kan pålægges til virksomheder eller personer, der undlader at afgive oplysninger, efterkomme påbud eller overholde bindende tilsagn. Endvidere kan der idømmes bøder for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med sektorundersøgelser.
Disse ændringer skal sikre, at de grønlandske konkurrencemyndigheder har effektive redskaber til at håndhæve loven og tilvejebringe nødvendige oplysninger.
Vores bemærkninger
De foreslåede ændringer bringer Grønland tættere på den reguleringspraksis, der kendes fra Danmark og andre lande i Europa og Norden. Markedsefterforskning og sektorundersøgelser er blevet værktøjer som i dag findes i en række lande, hvor nationale tilsynsmyndigheder regelmæssigt gennemfører undersøgelser.
Muligheden for at udstede adfærdsmæssige påbud uden konstateret lovovertrædelse er et fænomen som Storbritannien indførte for mere end 20 år siden, og hvis udbredelse afspejler en tendens mod troen på en mere planøkonomisk markedsregulering. Såfremt de foreslåede regler implementeres, kommer den grønlandske lovgivning til at minde mere om den danske. Den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse fik sidste sommer også hjemmel til at foretage markedsefterforskning i sektorer, hvor konkurrencen ifølge styrelsen ikke er optimal, men hvor der ikke er tegn på overtrædelser.
Indførelsen af fristafbrydelse i fusionskontrol er ligeledes i tråd med EU Kommissionens og den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelses praksis, hvor såkaldte “stop-the-clock”-mekanismer kan anvendes, hvis myndighederne har stillet spørgsmål, og hvor parterne ikke besvarer spørgsmålene inden for de af myndigheden fastsatte - i praksis ofte meget korte - frister..
Endelig er skærpelsen af sanktionsmuligheder og udvidelsen af oplysningspligten til enhver juridisk eller fysisk person et udtryk for en harmonisering med EU’s håndhævelsesstandarder.
Du kan tilgå høringssiden for lovforslaget her.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.