Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye krav om registrering af arbejdstid i Danmark

Bird & Bird
13/06/2024
Nye krav om registrering af arbejdstid i Danmark
Bird & Bird logo
Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ændring af arbejdstidsloven. Formålet med ændringen er at implementere en ny fortolkning af EU's arbejdstidsdirektiv i dansk lovgivning i form af nye krav til et tidsregistreringssystem. Læs mere om de nye regler her.

Hvornår træder de nye regler i kraft?

Kravet om registrering af arbejdstid træder i kraft den 1. juli 2024. Alle arbejdsgivere, uanset størrelse, antal medarbejdere eller sektor, skal overholde kravet om tidsregistrering.


Hvad betyder de nye regler?

Ifølge den nye § 4b i arbejdstidsloven1 skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for samtlige medarbejdere.


Der er imidlertid ikke krav om præcist at registrere i hvilket tidsrum på dagen, arbejdet udføres.


Det er også tilladt kun at registrere afvigelser fra den normale arbejdstid.


Krav til tidsregistreringssystemet

Der er frihed til metoden i forhold til, hvordan de daglige arbejdstimer registreres. Reglerne kræver derfor kun, at tidsregistreringssystemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.


De nye regler kræver ikke investering i et bestemt tidsregistreringssystem. Det står således arbejdsgiver frit for at vælge deres egne metoder, og hvis man allerede har et system til registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid, kan man fortsætte med at bruge dette system.


Arbejdsgiveren skal dog sikre sig, at medarbejderen kan få adgang til sine egne oplysninger i det tidsregistreringssystem, der benyttes.


Hvor længe skal dataene opbevares?

Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der danner grundlag for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstimer.


Sanktioner

En medarbejder, hvis rettigheder i henhold til loven er blevet overtrådt, kan tildeles erstatning. Som udgangspunkt kan der dog ikke tildeles erstatning for overtrædelse af selve pligten til at registrere.


Imidlertid er det i forarbejderne til lovforslaget anført, at i en potentiel sag, hvor en medarbejders rettigheder er blevet overtrådt, kan manglende overholdelse af pligten til at registrere have en processuel skadevirkning på arbejdsgiveren. Dette betyder, at en dommer som udgangspunkt i sådan et tilfælde vil lægge medarbejderens egne registreringer af arbejdstid til grund, hvis arbejdsgiveren ikke som påkrævet har indført et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem.   


Undtagelser fra reglerne

Som udgangspunkt skal alle medarbejdere registrere deres arbejdstid.


Imidlertid er medarbejdere, der karakteriseres som såkaldte "selvtilrettelæggere", og som har indgået en aftale med deres arbejdsgiver om at være undtagede fra hvile- og arbejdstidsreglerne, ikke forpligtede til at registrere deres arbejdstid.


Selvtilrettelæggere er medarbejdere, hvis arbejdstid på grund af specifikke karakteristika ved det udførte arbejde ikke er målbar eller forudbestemt, eller som selv kan fastsætte deres egne arbejdstider, træffe uafhængige beslutninger eller har ledelsesbeføjelser.


Hvad angår omfanget af denne undtagelse, synes det ikke at være entydigt eller udtømmende defineret af tidligere praksis fra EU-Domstolen. Da den tilgængelige praksis dog indikerer, at organiseringen af arbejdstiden som helhed skal overlades til medarbejderen eller ikke kan fastlægges på forhånd, må det antages, at omfanget er relativt begrænset.


Hvis en medarbejder anses for at opfylde betingelserne for at være undtaget som beskrevet ovenfor, skal det anføres konkret i ansættelseskontrakten, at bestemmelserne i arbejdstidsloven §§ 3, 4 og 5 ikke finder anvendelse for den pågældende medarbejder.


[1] ”Lovbekendtgørelse om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet”

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
International arbejdskraft - klare anbefalinger
International arbejdskraft - klare anbefalinger
01/07/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Tidsregistrering - er I klar?
Tidsregistrering - er I klar?
19/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kommune var for langsom
Kommune var for langsom
21/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Skat og brug af udenlandsk arbejdskraft
Skat og brug af udenlandsk arbejdskraft
21/06/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
20/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Nye regler for udenlandsk arbejdskraft vedtaget
Nye regler for udenlandsk arbejdskraft vedtaget
24/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted