Ny version af Danske Maritimes almindelige betingelser for reparations- og ombygnings­arbejder på skibe

Der er offentliggjort en ny version af Danske Maritimes almindelige betingelser for reparations- og ombygningsarbejder på skibe (DMAB). De nye betingelser afløser den tidligere version fra november 2000.

DMAB er standardbetingelser, som i vidt omfang anvendes af danske skibsværfter ved aftaler om reparations-, vedligeholdelses-, installations- og ombygningsarbejder på skibe. Der er nu kommet en ny version af disse standardbetingelser, som kan læses på Danske Maritimes hjemmeside.

Den nye version er fra marts 2017. Der er foretaget en række sproglige ændringer og generelle opdateringer, så opbygningen og strukturen af bestemmelserne er mere logisk og konsekvent end tidligere.

Der er også foretaget en række indholdsmæssige og juridiske ændringer, hvoraf følgende kan fremhæves (DMAB 2017 § er angivet i parentes):

• Værftet er berettiget til at anvende andre egnede materialer uden særskilt tilladelse fra bestilleren, hvis de forudsatte materialer ikke kan fremskaffes i rette tid (§ 2, stk. 9). I den tidligere version stod der, at begge parter efter nærmere aftale var berettiget til at forlange nødvendige ændringer i specifikationen.


• Bestillerens ansvar for bunkring og pumpning af olie og olieholdigt vand er blevet skærpet. Medmindre andet fremgår af ufravigelige love og regler, skal bestilleren - uden hensyn til skyld - erstatte værftet for samtlige skader og omkostninger i forbindelse med olie-/kemikalieudslip fra skibet, når skaden i øvrigt forårsages af bestilleren eller af personer, som bestilleren har ansvaret for (§ 3, stk. 4). I den tidligere version stod der, at bestilleren skulle betale erstatning til værftet, når der var handlet i strid med værftets instruktion eller i øvrigt uagtsomt af bestillerens folk.


• Force majeure-bestemmelsen er blevet skærpet. Eksempelvis er antallet af oplistede begivenheder, som efter bestemmelsen skal anses for force majeure, blevet gjort kortere. Følgende forhold er blandt andet slettet fra listen: Forsinkede leverancer af dele, materialer og hjælpematerialer, ydelser fra underleverandører, transporthindringer, svigtende energiforsyning, fjernelse af uoplyste asbestforekomster eller andre tilsvarende materialer, forsinkelser eller leveringshindringer som følge af fejlstøbninger, kassation af materialer, fabrikationsuheld og driftsforstyrrelser. Til gengæld er det blevet tilføjet, at værftet også kan påberåbe sig force majeure, hvis levering hindres eller forsinkes som følge af underleverandørers forhold, hvis årsagen til forsinkelsen hos underleverandøren ville være force majeure efter bestemmelsen, hvis den havde ramt værftet, eller hvis forsinkelsen skyldes forhold hos underleverandører, som værftet ikke har kontrol over, herunder konkurs, rekonstruktion eller andre betalingsvanskeligheder (§ 4, stk. 6).


• Det fremgår nu udtrykkeligt, at værftet har ret til erstatning for tab, som skyldes forsinkelse, der kan henføres til bestillerens forhold eller personer, som denne har ansvaret for. Det gælder eksempelvis, hvis bestilleren ikke sørger for, at skibet er til rådighed for værftet på det tidspunkt, det sted og i den stand, som det er aftalt. Dette gælder blandt andet tab i form af mistet fortjeneste og unødige omkostninger som følge af, at værftet er blevet forhindret i at udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden (§ 4, stk. 13). I den tidligere version stod der blot, at bestilleren skulle erstatte værftets meromkostninger forårsaget af forsinkelse fra bestilleren, dennes folk eller leverandører (dette fremgår fortsat af de nye betingelser (§8, stk. 4)).


• Efter de nye betingelser overgår ejendomsretten og risikoen for materialer til brug for skibet, som indkøbes af værftet eller værftets underleverandører til brug for skibet, til bestilleren, når materialerne leveres på værftet (§ 6, stk. 2). I den tidligere version havde værftet risikoen for reparationsarbejdet og for materialer indkøbt dertil, indtil det var leveret til bestilleren, og det fremgik, at spørgsmålet om ejendomsret til reparationsarbejdet og/eller materialer indkøbt dertil skulle afgøres efter dansk rets almindelige grundsætninger herom.


• Værftet er berettiget til at tilbageholde materialer, som ejes af bestilleren, på samme måde, som værftet har ret til at tilbageholde skibet og materialer samt udstyr indkøbt eller benyttet til skibet, indtil værftet har modtaget fuld betaling. Værftets tilbageholdsret gælder uanset, om der er givet påkrav eller værftet har udøvet sine misligholdelsesbeføjelser (§ 6, stk. 4 og § 9, stk. 1).


• Bestilleren skal sikre, at fremstilling og/eller levering efter tegninger ikke krænker noget varemærke, patent eller lignende rettighed, som tilhører tredjemand. Hvis der fremsættes krav mod værftet i denne henseende, skal bestilleren holde værftet skadesløs for sådanne krav, herunder for evt. sagsomkostninger (§ 10, stk. 3–4).


• Bestemmelsen om lovvalg og konfliktløsning er blevet ændret. Tvister skal nu afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet i København efter Voldgiftsinstituttets regler. I den tidligere version var der henvist til almindelig voldgift (ad hoc) og voldgiftslovens bestemmelser. I de nye betingelser er værftet stadig berettiget til at indlede søgsmål eller foretage arrest ved de ordinære domstole i det land, hvor bestilleren har sit forretningssted eller i det land, skibet måtte befinde sig i (§ 17, stk. 2–3).

Afhjælpning, reklamation, ophævelse og værftets ansvar

Den nye version indeholder også en række væsentlige ændringer i relation til afhjælpning og reklamation, ophævelse og værftets ansvar. Her kan følgende fremhæves (§§ 13 – 15):

• Der foreligger en mangel, hvis arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med kontrakten eller fagmæssigt korrekt på afleveringstidspunktet. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af en mangel, hvad enten manglen på det tidspunkt kan konstateres eller er skjult (§ 13, stk. 1 og 2).

Der sondres mellem mangler, som påvises ved afleveringen og skjulte mangler, der først påvises efter afleveringen:

• Værftet skal afhjælpe mangler ved reparationsarbejdet, der påvises ved afleveringen. Værftet skal sammen med bestilleren skriftligt fastsætte en frist for, hvornår manglen skal være afhjulpet. Hvis bestilleren mener, at manglerne ikke er afhjulpet, enten efter fristen er udløbet eller efter at have fået besked om, at afhjælpningen er færdig, skal bestilleren give værftet skriftlig meddelelse om det inden 3 arbejdsdage (§ 13, stk. 3–5).


• I forhold til skjulte mangler, der først påvises efter afleveringen, indeholder bestemmelsen en relativ og en absolut reklamationsfrist. Værftet skal afhjælpe skjulte fejl og mangler, der påvises op til 6 måneder efter afleveringen. Derudover kan bestilleren kun påberåbe sig mangler, hvis værftet har fået meddelelse om det inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Bestilleren er afskåret fra senere at gøre skjulte fejl og mangler gældende, hvis ikke der er reklameret rettidigt (dvs. givet værftet meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget og under alle omstændigheder senest 6 måneder efter afleveringen). I den tidligere version stod der, at der i alle tilfælde skulle reklameres så snart manglen blev opdaget og med en absolut reklamationsfrist på 3 måneder fra afleveringen (§ 13, stk. 6–10).


• Værftet er ansvarlig for skade på skibet, dets tilbehør, udstyr og andre genstande, som ejes eller stilles til rådighed af bestilleren, og som opstår, mens skibet er i værftets varetægt. Det er dog et krav, at det kan bevises, at skaden kan tilregnes værftet som uagtsom eller forsætlig. Værftet er fortsat ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab (konsekvensskader), og det erstatningsansvar, som værftet kan ifalde efter kontrakten, er fortsat begrænset til kr. 15.000.000 i hvert enkelt skadestilfælde. Det er i de nye betingelser tilføjet, at værftets samlede erstatningsansvar i alle tilfælde er begrænset til kontraktsummen i kontrakten (§ 15, stk. 1 og 3).


• Der er indsat nye bestemmelser om, at værftet har ret til at ophæve kontrakten, hvis skibet ikke leveres til værftet på den aftalte leveringsdag. Værftet har krav på at få dækket alle rimelige omkostninger og udgifter, som er afholdt i forbindelse med udførelsen af kontrakten indtil ophævelsen. Værftet har derudover ret til at ophæve kontrakten, hvis bestilleren uden gyldig grund undlader at betale skyldige beløb i henhold til kontrakten. Dog er det forudsat, at værftet giver bestilleren mindst 2 dages skriftligt varsel, og at bestilleren ikke senest ved denne periodes udløb har foretaget betaling. Det er også tilføjet, at værftet har ret til at udøve misligholdelsesbeføjelser ved bestillerens anticiperede misligholdelse (§ 14, stk. 1–2).


• Værftet har også ret til at ophæve kontrakten, hvis bestilleren anses for at være insolvent, eller hvis der i forbindelse med arbejder af bestilleren bliver påført væsentlige skader på skibet eller værftets ejendom. Det er præciseret, at enhver skade, der leder til forsinkelse af værftets arbejde, anses for væsentlig. Derudover kan værftet, i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, ophæve kontrakten, hvis bestilleren i væsentlig grad misligholder kontrakten (§ 14, stk. 3–5).

 



 

---