Den nyligt vedtagne overskudsvarmebekendtgørelse introducerer nye prisloftsmodeller for overskudsvarme, der giver mulighed for, at varmeforsyningsvirksomheden kan underlægges tre forskellige prisloftsmodeller, alt afhængigt af varmeforsyningsvirksomhedens omstændigheder og behov.
Den 1. juli 2023 trådte den nye bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme i kraft, som gælder for varmeforsyningsvirksomheders anlæg med en kapacitet på 0,25 MW eller derover. Bekendtgørelsen har fra den 1. juli 2023 virkning for nye anlæg. Allerede etablerede anlæg vil indtil den 1. januar 2024 være omfattet af prisloftet fastsat efter den tidligere gældende overskudsvarmebekendtgørelse.
Energistyrelsen har i høringsnotatet tilkendegivet, at formålet med bekendtgørelsen er at øge incitamentet til at udnytte overskudsvarme, hvor det er relevant, f.eks. i tilfælde hvor udgifterne til udnyttelse af overskudsvarme ikke overstiger alternative investeringer i energianlæg baseret på vedvarende energi.
Beregning af prisloft
Den nye model indfører et årligt prisloft, som vil blive meldt ud af Forsyningstilsynet hvert år senest den 1. november.
Forsyningstilsynet fastsætter først et interval for prisloftet, som er baseret på omkostningerne til varmeproduktion, hvor mindst 90 procent af varmeproduktionen stammer fra vedvarende energi. Intervallet baseres herefter på den halvdel af varmeforsyningsvirksomhederne, der har de laveste produktionsomkostninger. Atypisk lave produktionsomkostninger indgår ikke.
Forsyningstilsynet beregner herefter et simpelt gennemsnit af de samlede produktionsomkostninger. Beregningsgrundlaget er objektivt og tager udgangspunkt i Energistyrelsens data om historiske priser og forventet elpris. Ligger det simple gennemsnit inden for det nævnte prisinterval, vil prisloftet blive baseret på det simple gennemsnit. Hvis det simple gennemsnit ligger uden for intervallet, vil prisloftet blive fastsat som den nærmeste værdi inden for intervallet.
Individuelt prisloft
Varmeforsyningsvirksomheder kan i særlige tilfælde ved ansøgning få fastsat et individuelt prisloft. Det vil typisk være i situationer, hvor lokale forhold medfører, at det generelle prisloft ikke afspejler mulighederne for alternative investeringer i de billigste vedvarende varmeproduktionsanlæg.
Forsyningstilsynet fastsætter på baggrund af oplysningerne i ansøgningen et individuelt prisloft. For at sikre et effektivt prisloft, kan Forsyningstilsynet inddrage oplysninger, der ikke indgår i ansøgningen, hvis ansøgningen ikke er fyldestgørende. Herudover kan flere individuelle prislofter fastsættes, hvis varmeforsyningsvirksomheden får leveret overskudsvarme fra flere leverandører.
Reglerne om individuelt prisloft træder først i kraft fra den 1. januar 2024.
Fleksibelt prisloft
For nye anlæg og anlæg, hvor der foretages væsentlige ændringer, kan varmeforsyningsvirksomheden ansøge om at få forhøjet prisloftet i op til tre år fra tidspunktet for idriftsættelse af anlægget mod en tilsvarende nedsættelse af prisloftet i samme antal år efterfølgende. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme varmeforsyningsvirksomheders behov for hurtige afskrivninger og dermed øge sikkerheden vedrørende investeringsomkostninger.
Reglerne om fleksibelt prisloft træder først i kraft fra den 1. januar 2024.
Fastlåsning af prisloft
Overskudsvarmeleverandøren og varmeforsyningsvirksomheden, der aftager overskudsvarmen, kan aftale at fastlåse et almindeligt, et individuelt eller et fleksibelt prisloft i en nærmere fastlagt periode. Fastlåses et fleksibelt prisloft skal prisloftet dog fastsættes efter niveauet for året, hvor anlægget blev idriftsat. Hertil vil et fleksibelt prisloft ikke kunne fastlåses i en periode længere end tre år.
Reglerne om fastlåsning af prisloft træder først i kraft den 1. januar 2024.
Prisloftets indflydelse på aftaler om levering af overskudsvarme
I varmeforsyningsvirksomheders overvejelser om at modtage overskudsvarme, skal den i fremtiden ikke kun sammenligne varmeproduktionsomkostninger ved eksisterende anlæg, men tillige tage stilling til alternative investeringer baseret på bl.a. vedvarende energi. Det er hensigten, at substitutionsprisen suppleres med prisloftet i forhandlingen med leverandøren af overskudsvarme, og på den måde kan give varmeforsyningsvirksomheden bedre forhandlingsmuligheder.
Flere brancheorganisationer peger på, at prisloftet medfører dobbeltregulering og dermed ikke er nødvendigt, da fjernvarme baseret på overskudsvarme allerede er omfattet omkostningsregulering i varmeforsyningsloven, hvorefter prisen ikke må være højere end det billigste alternativ, jf. substitutionsprincippet. Ifølge Energistyrelsen er formålet med prisloftet at skabe større incitament til at bruge overskudsvarme og således ikke at overregulere.
Bech-Bruuns kommentarer
Det er Bech-Bruuns vurdering, at den nye prisloftbekendtgørelse er uklar på væsentlige punkter. Det er særligt uklart, hvilke omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, som skal holdes under prisloftet. Vi anbefaler, at denne uklarhed, som er gældende for alle prisloftmodellerne, afklares, inden der igangsættes overskudsvarmeprojekter.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-large.jpg)
