Ny lov om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Folketinget har vedtaget en lov om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Loven træder i kraft den 1. juli 2021 og implementerer dermed Europa-Rådets direktiv. Med den nye lovgivning er der ikke længere aftalefrihed mellem parterne på en række områder inden for fødevareforsyningskæden, idet loven kriminaliserer visse handlinger foretaget af købere. Loven skal sikre, at aktørerne er i stand til at konkurrere på rimelige vilkår og derved bidrage til at øge landbrugs- og fødevareforsyningskædes generelle effektivitet.

Urimelig handelspraksis
Loven kommer til at have betydning for alle handler mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden og forbyder forskellige former for handelspraksis foretaget af købere landbrugs- og fødevarer. Både små erhvervsdrivende såvel som store supermarkedskæder skal således være opmærksomme på deres handelsbetingelser, når de indkøber landbrugs- og fødevarer fra deres leverandører. Loven regulerer kun køberes urimelige handelspraksis, og leverandører af varer risikerer dermed ikke at ifalde ansvar i medfør af de nye regler.

Nogle former for urimelig handelspraksis er altid forbudt, mens andre kan være lovlige, hvis der er indgået en klar og tydelig aftale herom.

Handelspraksis der altid er urimelig

Følgende handelspraksis fra køber er altid urimelig og dermed forbudt:

• Annullering af ordrer på letfordærvelige varer med kort varsel. Det bemærkes, at et varsel på mindre end 30 dage altid betragtes som et kort varsel
• Ensidige ændringer af vilkårene i leveringsaftalen
• Opkrævning af betaling ved leverandøren, som ikke vedrører salg af leverandørens varer
• Opkrævning af betaling for den forringelse eller det tab, som er opstået ved køberen, som ikke skyldes leverandørens forsømmelighed eller fejl
• Nægtelse af at give skriftlig bekræftelse af betingelserne for en leveringsaftale
• Ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af leverandørens forretningshemmeligheder
• Iværksættelse af eller trussel med repressalier overfor leverandøren, hvis leverandøren udøver sine kontraktmæssige eller juridiske rettigheder
• Krav om kompensation fra leverandøren for omkostninger ved behandling af en kundeklage, selvom leverandøren ikke er skyld i fejlen.
  

Handelspraksis der kan være lovlig

Følgende handelspraksis fra køber er kun lovlig, hvis der er indgået en klar og tydelig aftale mellem parterne herom:

• Returnering af usolgte varer uden at betale for disse eller uden at betale for bortskaffelse af disse
• Opkrævning af betaling ved leverandøren for at oplagre, udstille eller på anden måde præsentere varerne
• Krav om at leverandøren bærer alle eller en del af omkostningerne ved prisnedslag for varer som køber selv har valgt, skal være en del af et salgsfremstød
• Krav om betaling for egen reklame og markedsføring af varerne
• Krav om betaling ved leverandøren for brug af personale til at indrette lokaler til salg af leverandørens varer.

Betalingsfrister
Der er i loven også fastsat krav til, hvilke betalingsfrister der må aftales mellem køber og sælger. Frister, der er længere end fastsat i loven, anses herefter for urimelig handelspraksis.

Kravene til betalingsfrister er knyttet op på leverandørens omsætning:

• I aftaleforhold, hvor leverandøren har en årlig omsætning på op til 350 mio. euro, og køberen har en årlig omsætning på mere end 2 mio. euro, er der en betalingsfrist for køberen af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer på 30 dage, mens der er en betalingsfrist for køberen af andre landbrugs- og fødevarer på 60 dage.
• I aftaleforhold, hvor leverandøren har en årlig omsætning på mere end 350 mio. euro og køberen en årlig omsætning på mere end 2 mio. euro, er der en betalingsfrist på 60 dage uanset varens art. 
• For købere med en årlig omsætning på 2 mio. euro eller mindre vil der således være mulighed for at forhandle om længere betalingsfrister end 60 dage.

Håndhævelse, klagemulighed og bøder
Leverandører, der oplever at blive udsat for urimelig handelspraksis fra en køber, har mulighed for at klage. Leverandører har to muligheder for at klage: Klagen kan enten indgives i den medlemsstat leverandøren er etableret i, eller i køberens, der klages over, medlemsstat.

Klager indgivet i Danmark skal ske til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST), som skal håndhæve den nye lov. KFST kan på baggrund af en sådan klage eller af egen drift indlede undersøgelser vedrørende en mulig overtrædelse af loven.

KFST kan til brug for deres efterforskning om urimelig handelspraksis foretage uanmeldte kontrolundersøgeler (også kaldet dawn raids) efter samme procedurer som i konkurrenceloven, hvilket indebærer, at styrelsen kan få adgang til virksomheders lokaler og transportmidler med henblik på at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning.

Focus Advokater har udarbejdet en Dawn Raid manual, som indeholder vejledning til virksomheder til brug for konkurrencemyndighedernes uventede besøg. Dawn Raid manualen kan findes her. Det er også via linket muligt at downloade tjeklister til både virksomhedens ledelse, IT-personale, reception og sikkerhedsvagter. Både tjeklister og Dawn Raid manuel kan med fordel printes ud og opbevares i virksomheden.

Hvis KFST fastslår, at en køber har overtrådt et af forbuddene i loven, kan de udstede et påbud til den pågældende om at ophøre med den ulovlige handelspraksis. Hvis et sådant påbud ikke efterkommes af virksomheden, kan KFST udmåle bødestraf. KFST kan også beslutte at straffe med bøde uden at have udstedt påbud forinden.

Bøderne for overtrædelse af loven udmåles efter den overtrædende virksomheds omsætning, og grundbøderne spænder mellem kr. 10.000 for virksomheder med en omsætning på under 2 mio. euro og kr. 100.000 for virksomheder med en omsætning på mere end 350 mio. euro. Hertil er der mulighed for tillæg ved gentagende overtrædelser og skærpende omstændigheder, ligesom der også er mulighed for fradrag ved formildende omstændigheder.

Focus Advokater bemærker
Loven træder i kraft den 1. juli 2021 og finder anvendelse på alle aftaler om levering af landbrugs- eller fødevarer, der indgås efter denne dato. Desuden skal leveringsaftaler, der er indgået inden denne dato, være bragt i overensstemmelse med denne lov senest den 30. april 2022. Virksomheder bør derfor allerede nu overveje at påbegynde en gennemgang af sine aftaler og derved være på forkant med, om der er behov for ændringer af disse.

Europa-Rådets direktiv er et minimumsdirektiv, og Danmark har valgt at vedtage en række bestemmelser, som skærper lovens anvendelsesområde. Mens den danske lov og de heri indeholdte forbud gælder for handler med landbrugs- og fødevarer, finder direktivet kun anvendelse på urimelig handelspraksis udvist af større aktører over for aktører med en svagere forhandlingsposition. Der kan derfor være andre regler i resten af EU.

Det vedtagne lovforslag kan findes her.

Træk på vores ekspertise
Har du spørgsmål, eller har din virksomhed brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte Focus Advokaters afdeling for konkurrenceret. Vi rådgiver om alle relevante forhold inden for konkurrenceretten. Vores rådgivning er ikke kun begrænset til de juridiske aspekter inden for konkurrenceretten, men omfatter også skræddersyede strategier, som bidrager til konkurrencemæssige fortrin i markedet.