Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny lejelov den 1. juli 2022

Folketinget vedtog den 1. marts 2022 en ny lejelov.

Udgivet af

Der er tale om en sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt, som de i dag findes i lejeloven og boligreguleringsloven.


Det overordnede formål med sammenskrivningen har været at skabe et bedre overblik over lejelovgivningen, og der er som udgangspunkt tale om en teknisk sammenskrivning. Det har ikke været lovgivers hensigt at forrykke den retlige eller økonomiske balance mellem udlejer og lejer. Loven viderefører da også i det store hele blot de hidtil gældende regler i én ny samlet lov.


Der er vedtaget enkelte indholdsmæssige ændringer, som, ifølge bemærkningerne, har til formål at samordne lovgivningen på områder, hvor der i dag er mindre betydende forskelle mellem lejeloven og boligreguleringsloven.


Derudover er der sket en styrkelse af fremlejetagers retssikkerhed. De væsentligste punkter er en begrænsning af den forudbetalte leje, straf ved fremlejegivers manglende tilbagebetaling af depositum samt opsigelsesret for udlejer ved en fremlejegivers tilsidesættelse af huslejenævnsafgørelser.


En anden ændring i lejeloven er, at der ikke længere skal gennemføres syn og skøn, når der sker overdragelse af selskaber, som ikke ejer andre aktiver end den tilbudspligtige ejendom.


Bemærkningerne til den nye lov anfører i vidt omfang, hvordan de nuværende regler skal fortolkes, og at der ikke skal ske ændringer, når den nye lov træder i kraft. Nogle steder kan man dog stille spørgsmålstegn ved, om gengivelsen af gældende ret er korrekt.

Omstilling i ejendomsbranchen

En sammenskrivning af lejelovgivningen vil naturligt medføre, at ejendomsbranchen, herunder lejer- og udlejerorganisationer, huslejenævn og kommuner skal anvende væsentlige ressourcer på at omstille sig til den nye lejelov, herunder opdatere diverse paradigmesamlinger.


Den nugældende typeformular A, 9. udgave indeholder henvisninger til paragraffer i den nugældende lejelov. Det betyder, at Indenrigs- og Boligministeriet skal udarbejde en ny typeformular, hvor der henvises til de korrekte paragraffer.


Der vil formentlig ikke være en overgangsperiode, hvor både typeformular A, 9. udgave og den nye typeformular kan anvendes.


De offentligretlige elementer fra boligreguleringsloven er flyttet over i sin egen nye selvstændige lov med titlen ”Lov om boligforhold”.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister på området. Du kan også rette henvendelse til din sædvanlige kontaktperson hos Bech-Bruun.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kend din lejer – betydningen af korrekt identifikation
Kend din lejer – betydningen af korrekt identifikation
09/04/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom
Kvartershuse i almene boligforeninger - rammen for styrkelse af sociale fællesskaber
Kvartershuse i almene boligforeninger - rammen for styrkelse af sociale fællesskaber
01/05/2026
Offentlig ret, Lejeret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
26/05/2026
Lejeret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
26/05/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom, Energiret og forsyningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted