Ny landsretsdom viser igen den restriktive administration af strandbeskyttelseslinjen

Lovligt opgravede planter på en grund inden for strandbeskyttelseslinjen, kan ikke lovligt genplantes på samme grund 2,5 år senere uden ny dispensation. Det viser en ny dom fra landsretten, der lægger vægt på tidsrummet på 2,5 år, hvilket gør, at genplantningen skal betragtes som nyplantning.


I en sag, hvor en ejendomsejer havde fået dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at nedrive eksisterende bebyggelse, blev en del af beplantningen på grunden samtidig fjernet med henblik på genplantning. Genplantningen skete dog 2,5 år senere.

Forholdet blev herefter påtalt af myndighederne, som krævede den etablerede beplantning fjernet.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte i den efterfølgende klagesag, at det lange tidsrum mellem opgravning af beplantningen og den efterfølgende genplantning, måtte betragtes som nyplantning, som kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fandt, at det var uden betydning, at det var de samme planter, der blev genplantet.

Byretten og landsrettens afgørelse
I byretten og landsretten gjorde ejendomsejeren gældende, at genplantningen var lovlig, idet der alene var tale om reetablering af en hidtil lovlig tilstand. Derudover påpegede ejeren, at genplantningen var de samme planter, som naturligt forekommer på ejendommen og i området. Da påbuddet ikke indeholdt identifikation af hvilke planter, der var omfattet af påbuddet, havde påbuddet ifølge ejeren ikke den nødvendige klarhed.

Byretten anførte tilsvarende betragtninger som Natur- og Miljøklagenævnet og fandt således, at genplantningen måtte betragtes som nyplantning, hvilket er omfattet af kravet om dispensation.

Byretten lagde desuden vægt på, at dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i praksis bliver administreret restriktivt, og at der kun kan dispenseres i særlige tilfælde. Byretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som de administrative myndigheder havde udøvet. Byretten fandt ligeledes, at påbuddet havde den fornødne klarhed, da de planter, som var omfattet af påbuddet, var blevet udpeget ved besigtigelse af myndighederne. På den baggrund stadfæstede byretten Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.

Landsretten tiltrådte i store træk byrettens betragtninger og stadfæstede dermed byrettens dom.

Juraen bag
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der meddeles dispensation hertil efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Forbuddet udgør erstatningsfri regulering.

I praksis bliver reglen fortolket særdeles restriktivt, hvilket hænger sammen med, at dispensation kun kan gives i særlige tilfælde, hvilket følger direkte af ordlyden i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

---