I en ny kendelse af den 7. maj 2019 har voldgiftsretten afgjort, at en totalentreprenørs projektering og brug af MgO-plader i danske byggerier efter den 27. december 2013 er en entrepriseretlig udviklingsskade.
En voldgiftsret bestående af i alt fem dommere nedsat af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed har den 7. maj 2019 slået fast, at projektering og brug af MgO-plader som vindspærreplader i danske byggerier er en ansvarsfritagende udviklingsskade, hvis materialevalget er besluttet ved en projektering efter den 27. december 2013.
Den vindende totalentreprenør var under hele sagens forløb bistået af Bech-Bruun.
Mens parterne har afventet kendelsen, har voldgiftsretten i øvrigt i en anden sag og med et andet dommerpanel afsagt kendelse den 30. april 2019, hvor en hovedentreprenør tilsvarende blev frifundet for sit valg af MgO-plader som følge af udviklingsrisikoen. Kendelsen af den 30. april 2019 blev afsagt af en voldgiftsret bestående af én juridisk dommer og to fagdommere.
MgO-sagskomplekset
MgO-pladerne er et magnesiumholdigt plademateriale, som i perioden 2010-2015 var en af de mest anvendte former for vindspærreplade i lette facadepartier.
Byggebranchen har skønnet, at der er anvendt 1-2 mio. m2 MgO-plader i danske byggerier, og i slutningen af 2012 udgjorde pladerne formentlig omkring 75 % af markedet.
I marts 2015 konstateredes det, at MgO-pladerne generelt er uegnede, da de i det danske vinterhalvår med høj luftfugtighed opsuger fugt fra luften, hvorefter de ”sveder” og afgiver saltholdig væske. Dette medfører, at pladerne hurtigt nedbrydes og forårsager følgeskader, herunder i form af skimmelsvamp.
Sagerne om MgO-pladerne er tidligere kaldt århundredets største byggeskandale, og de samlede afhjælpningsomkostninger i danske byggerier er anslået til et milliardbeløb.
Sagen kort
Voldgiftspraksis har i tre principielle afgørelser givet foreløbige pejlemærker til risiko- og ansvarsfordelingen for brug af MgO-plader.
I en kendelse fra september 2018 (T:BB 2018.907) er det blandt andet fastslået, at brugen af MgO-plader ikke kan fritage entreprenøren for ansvar efter reglerne om udviklingsskader, hvis materialevalget er besluttet før den 27. december 2013, hvor BYG-ERFA udgav et omdiskuteret erfaringsblad om forebyggelse af fugtskader ved korrekt håndtering af vindspærrer.
Dernæst har voldgiftsretten i en kendelse af den 30. april 2019 udtalt, at brugen af MgO-plader er ansvarsfritagende for entreprenøren efter reglerne om byggetidens viden, hvis beslutningen er truffet efter erfaringsbladets udgivelse.
Det særlige i den netop afgjorte sag var, at den vindende totalentreprenør allerede i en projektbeskrivelse, der var vedlagt tilbuddet den 2. december 2013, havde nævnt brugen af en MgO-plade.
Dette var ifølge voldgiftsretten ikke en endelig beslutning om et materialevalg, men kun en foreløbig materialebeskrivelse. Beslutningstidspunktet skulle i stedet fastsættes til februar 2014, hvor totalentreprenøren projekterede myndighedsprojektet og indkøbte pladerne.
Byggetidens viden
Som næste del af kendelsen bekræftede voldgiftsretten totalentreprenørens synspunkt om, at der efter den 27. december 2013 forelå en tilstrækkelig ansvarsfritagende viden i udviklingsrisikoens forstand, også for så vidt angår projekteringstidens viden.
Dette blev begrundet med det meget omdiskuterede BYG-ERFA erfaringsblad om vindspærreplader, der blev udgivet den 27. december 2013. I erfaringsbladet var det nævnt, at magnesiumholdige pladematerialer kunne anvendes som vindspærre, selvom pladernes opsugning af fugt fra luften ikke var nævnt.
Kvalitetssikringsbekendtgørelsens betydning
Bygherren gjorde i sagen subsidiært gældende, at MgO-pladerne nok kan være gennemprøvede i udviklingsrisikoens forstand, men at totalentreprenøren ifaldt et selvstændigt erstatningsansvar for manglende overholdelse af kvalitetssikringsbekendtgørelsen, fordi pladerne ikke var gennemprøvede i bekendtgørelsens forstand.
Dette synspunkt blev ogsåafvist af voldgiftsretten, som henviste til den tidligere begrundelse om byggetidens viden.
Dette spørgsmål er ikke tidligere behandlet i rets- og voldgiftspraksis. Voldgiftsretten har derfor i kendelsen fastslået, at ”gennemprøvet” skal forstås på samme måde, uanset om man anvender reglerne om udviklingsskader eller forpligtelserne i kvalitetssikringsreglerne. Da pladerne var gennemprøvede, havde totalentreprenøren ikke handlet ansvarspådragende ved at undlade at give bygherren specificerede oplysninger om det anvendte materiale
Kendelsens betydning
Kendelsen er af stor principiel betydning, da det er første tilfælde, hvor voldgiftsretten har haft lejlighed til at forholde sig til en projekterende totalentreprenørs anvendelse af pladerne.
Ligeledes har voldgiftsretten skullet forholde sig indgående til, hvorvidt totalentreprenøren på et selvstændigt grundlag kunne ifalde et erstatningsansvar over for bygherren som følge af manglende underretning om materialevalget i henhold til kvalitetssikringsbekendtgørelsen.
Byggebranchens parter har som følge af de seneste to kendelser nu fået nogle markante pejlemærker for ansvars- og risikofordelingen i andre verserende MgO-sager.
Der vil dog fortsat være plads til nyskabelse i den fremtidige praksis, hvor voldgiftsretten skal tage stilling til både typiske og atypiske hændelsesforløb, herunder spørgsmål om rådgivers godkendelse af materialevalget og entreprenørens ansvar, hvor byggeriet er færdiggjort efter marts 2015, men hvor beslutningstidspunktet er fastsat til et tidligere tidspunkt.
Læs kendelsen her
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
