Den 11. oktober 2020 trådte EU-forordningen om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i kraft. Forordningen medfører en forpligtelse for EU's medlemsstater til at arbejde sammen – indbyrdes og med Kommissionen – når en udenlandsk direkte investering vurderes at kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i EU. Forordningen skaber øget fokus på udenlandske direkte investeringer og kan have betydning for timingen af transaktioner, der involverer investorer bosat uden for EU.
At medlemsstaterne i EU har fokus på udenlandske investeringer, som synes uforenelige med hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed, er ikke et nyt fænomen (læs mere her). Flere lande har allerede etableret nationale screeningsordninger af udenlandske investeringer. Det gælder blandt andre Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland, Polen, Finland, og eksempelvis Sverige, Kroatien og Irland har lignende ordninger under udarbejdelse.
I Danmark er screening af undenlandske investeringer begrænset til særlige sektorer. Det fremgår imidlertid af lovprogrammet for 2020/2021, at Regeringen med forslag om lov om investeringsscreeninger vil indføre en generel screeningsordning i Danmark, der på tværs af sektorer har til formål at screene investeringer og andre økonomiske aktiviteter fra udlandet, som kan udgøre en trussel mod national sikkerhed og offentlig orden. Lovforslaget, der forventes fremsat i februar 2021, forventes også at omfatte Grønland og Færøerne.
Behovet for et homogent, effektivt og EU-dækkende samarbejde om screening af visse udenlandske investeringer er blevet særligt tydeligt set i lyset af den sundhedskrise og økonomiske ustabilitet, som COVID-19 har ført med sig.
Med Forordning nr. 2019/452 (”Forordningen”), som trådte i kraft den 11. oktober 2020, er der nu skabt et regelsæt for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer, som forpligter medlemsstaterne til at samarbejde indbyrdes og med EU-Kommissionen, når en udenlandsk investor vil investere i en medlemsstat, og investeringen kan have betydning for en eller flere medlemsstaters sikkerhed eller offentlige orden.
Forordningen forpligter alle medlemsstater til at samarbejde, uanset om de har en screeningsordning, men Forordningen træder ikke i stedet for eksisterende nationale screeningsprocedurer. Hver enkelt medlemsstat har derfor fortsat enekompetence til at vurdere, om en bestemt udenlandsk investering skal underlægges screening, og i givet fald hvilke regler skal gælde for sådanne screenings, herunder om visse investeringer skal kunne blokeres. Forordningen giver således alene EU-Kommissionen ret til at kommentere på, men ikke at blokere omfattede investeringer.
Hvilke investeringer er omfattet
Forordningen har et bredt anvendelsesområde og gælder som udgangspunkt når fysiske personer eller virksomheder i et ikke-EU land foretager en investering i en medlemsstat med henblik på udøvelse af økonomisk aktivitet. Investeringer, der foretages med henblik på effektiv deltagelse i ledelsen af eller kontrollen med en virksomhed, der udøver økonomisk aktivitet, er også omfattet.
Det er dog en betingelse, at investeringen efter dets karakter har mulighed for at påvirke medlemsstatens sikkerhed eller den offentlige orden. Hvordan dette tolkes er op til den enkelte medlemsstat. EU-Kommissionen har dog i Forordningen anført nogle faktorer, som medlemsstaterne kan tage i betragtning, når det vurderes om investeringen kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Forordningen nævner som eksempel:
- Kritisk infrastruktur, herunder energi, vand, transport, sundhed, m.v.
- Kritiske teknologier, herunder robotteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, m.v.
- Forsyning af kritiske råvarer
- Adgang til følsomme oplysninger
- Mediefrihed.
Det kan herudover have en betydning, om den udenlandske investor kontrolleres af en regering eller et tredjelands statslige organer eller væbnede styrker, for eksempel gennem ejerforhold eller finansiering.
Samarbejdet og proceduren for sagsbehandlingen
Som følge af Forordningen er medlemsstaterne nu forpligtede til at give EU-Kommissionen meddelelse om enhver udenlandsk direkte investering, der er underlagt national screening. I meddelelsen skal medlemsstaten fremlægge en række oplysninger, herunder oplysninger om ejerforholdene hos den udenlandske investor, den omtrentlige værdi af investeringen m.v., samt en liste over medlemsstater, hvor sikkerheden og den offentlige orden også kan påvirkes af den udenlandske direkte investering.
EU-Kommissionen og de konkret berørte medlemsstater skal herefter inden 15 kalenderdage meddele den screenende medlemsstat, hvorvidt de har til hensigt at fremsætte bemærkninger. Hvis dette er tilfældet, skal EU-Kommissionen eller medlemsstaterne fremsætte sådanne bemærkninger senest 35 kalenderdage efter, at medlemsstatten oplyste Kommissionen om den udenlandske direkte investering. EU-Kommissionen og medlemsstaterne har dog også mulighed for at annmode om yderligere oplysninger, hvilket bevirker, at fristen for at fremkomme med bemærkninger skubbes, og proceduren forlænges.
Når den screenende medlemsstat har modtaget EU-Kommissionens og eventuelle øvrige medlemsstaters bemærkninger, er medlemsstaten forpligtet til at tage behørigt hensyn til bemærkingerne og lade dem indgå i sin vurdering, inden medlemsstaten træffer screeningafgørelse.
Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at medlemsstater, der foretager screeninger, ikke må træffe endelig beslutning, før EU-Kommissionen og medlemsstaterne er blevet hørt.
Dette kan i praksis betyde, at transaktioner kan forsinkes, og der bør tages højde for Forordningen og dens implikationer i forbindelse med planlægningen af transaktioner.
Endelig er det relevant at have for øje, at investeringer, der ikke har gennemgået en screeningsprocedure, alligevel kan blive genstand for en udtalelse fra EU-Kommissionen i op til 15 måneder efter gennemførelsen af den udenlandske direkte investering. Det er derfor ikke nødvendigvis forbundet med fordele at placere en udenlandsk direkte investering i en medlemsstat, som (endnu) ikke har en national screeningsordning.
Bech-Bruuns kommentarer
I lyset af Forordningen bør følgende forhold overvejes i forbindelse med planlægningen af en transaktion:
- Der bør tidligt gennemføres en undersøgelse af eventuelle screeningsordninger i den af medlemsstat, hvor investeringen påtænkes gennemført samt andre medlemsstater, hvor transaktionen vil have effekt. En liste over medlemsstaternes screeningsordninger kan findes her.
- Hvis relevant, bør det undersøges, om investeringen er egnet til at påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i relevante medlemsstater.
- Det bør sikres, at de oplysninger, som er krævet efter Forordningen er tilgængelige eller kan tilvejebringes uden unødigt ophold. Det bør i den forbindelse tidligt overvejes, hvilke supplerende oplysninger medlemsstaterne eventuelt måtte efterspørge. På den måde øges chancen for en smidig og hurtig proces.
- Indsæt nok tid til gennemførelsen af medlemsstaternes og EU-Kommissionens sagsbehandling, og tag højde for eventuelle forsinkelser i processen.
