Nøl med årsrapporten kan koste dyrt

Personlige bøder til samtlige bestyrelsesmedlemmer og tvangsopløsning af din virksomhed er blandt de rigtig gode grunde til at indsende virksomhedens årsrapport, inden fristen udløber 1. juni. 

Fem måneder. Så lang tid har de danske selskaber til at indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Og da langt størstedelen af landets virksomheder følger kalenderåret og har regnskabsafslutning 31. december, så udløber fristen 1. juni.

Glipper den dato, kan det koste dyrt på flere fronter: 
”Afleverer man for sent, kan Erhvervsstyrelsen udskrive en afgift. Det specielle ved den afgift er, at den sendes personligt til medlemmerne af bestyrelsen eller direkte til direktionen, hvis det er en virksomhed uden bestyrelse. Da afgiften er personlig, skal den betales af den person, den er sendt til,” siger Ulla Brandt, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Gælder også tantebestyrelser
Den personlige afgift går direkte til hvert medlem i bestyrelsen uanset rolle eller aktivitetsniveau. Derfor skal man være opmærksom på det ansvar, som følger med, når man tager en bestyrelsespost. Der findes eksempler på selskaber, der har fået venner eller familie til at sidde mere eller mindre proforma i bestyrelsen, og hvor ejeren af den ene eller den anden årsag ikke får indsendt årsrapporten til tiden. Når afgiften så lander hos tante Olga, så har hun pligt til at betale uanset, at hun troede, at det var noget, som direktøren skulle klare.

Kreditorerne kigger med
Nøl med årsrapporten kan koste på kreditmulighederne, for både banker og såkaldte kreditrating-selskaber holder øje med, om der er virksoheder, der nøler med årsrapporten. Bankerne og andre kreditorer holder et vågent øje med deres nuværende og potentielle kunder, derfor kan det ikke udelukkes at en for sent afleveret årsrapport kan få indflydelse på kreditvilkårene, hvis der ikke ligger en god forklaring bag.

Sendes til tvangsopløsning
Et par tusinde virksomheder bliver årligt sendt til tvangsopløsning, fordi de ikke sender årsrapporten ind til tiden. Sker det, kan en hurtig reaktion få genoptaget selskabet, men det er ikke omkostningsfrit. Bliver et selskab sendt til tvangsopløsning, kan man have mulighed for at få selskabet genoptaget ved at sende en ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Gør man det, er det blandt andet et krav, at en revisor skal afgive en erklæring om, at selskabets kapital er til stede, og at der ikke er ulovlige kapitalejerlån. Ud over udgiften til re¬visor kan der også være krav om, at ejerne indskyder flere penge i selskabet.

Fakta: Hvad sker der, hvis en virksomhed afleverer årsrapporten for sent?
Har en virksomhed ikke indsendt årsrapporten senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, sender Erhvervsstyrelsen et rykkerbrev – et påkrav – om indsendelse af selskabets årsrapport senest otte hverdage fra brevets datering.

Hvis selskabet indsender årsrapporten inden denne frist, er der ingen konsekvenser fra Erhvervsstyrelsen. Hvis selskabet ikke overholder ottedagsfristen, bliver alle i selskabets bestyrelse pålagt en afgift. Hvis selskabet ikke har en bestyrelse, vil selskabets direktion få afgiften. Afgiften kan højst være på 3.000 kr. per person.

I påkravsbrevet (rykkerbrevet) fra Erhvervsstyrelsen indgår desuden en anden frist på fire uger. Hvis ikke selskabets årsrapport er ind¬sendt inden fire uger efter påkravsbrevets datering, kan Erhvervsstyrelsen oversende selskabet til tvangsopløsning hos skifteretten.