Når modparten tager delvist bekræftende til genmæle i en retssag

Vi har tidligere omtalt ovennævnte situation, som fortsat er aktuel, hvilket også illustreres ved en nyere dom, som i dag er offentliggjort som SKM2022.387.BR.

Skatte- eller afgiftsager, som indbringes for domstolene forberedes på et skriftligt grundlag, hvilket betyder, at partsrepræsentanterne for henholdsvis Skatteministeriet samt skatte- eller afgiftsyder i første omgang på skriftligt grundlag forbereder sagen. Dette forud for, at sagen skal hovedforhandles i retten med deltagelse af én eller flere dommere afhængig af, hvorvidt sagen skal afgøres af byretterne, landsretterne eller Højesteret.

Denne skriftveksling pågår frem til det tidspunkt, hvor sagens forberedelse afsluttes, hvilket som hovedregel er fire uger før, at sagen skal hovedforhandles i retten.

Måtte én af parterne under denne skriftlige forberedelse konstatere, at modparten har ret, kan sagen opgives, hvorved modparten anerkender den anden parts påstand.

Måtte Skatteministeriet eksempelvis konstatere, at skatte- eller afgiftsyder har ret i en af skatte- eller afgiftsyder anlagt sag mod Skatteministeriet forud for, at hovedforhandlingen har været afviklet, da vil Skatteministeriets repræsentant meddele, at ”der tages bekræftende til genmæle”, hvorefter Skatteministeriet vil anses for den tabende part.

I nogle tilfælde tages der desuden delvist bekræftende til genmæle, hvorved den ene part delvist anerkender den anden parts påstand. De resterende dele af sagen, som parterne fortsat er uenige om, må herefter afgøres af retten. Efter rettens behandling af de resterende tvistepunkter, vurderes det ud fra en samlet bedømmelse, i hvilket omfang hver part anses for at have vundet henholdsvis tabt den samlede sag.

Nyere eksempel fra retspraksis

Som eksempel henvises til Retten i Roskildes dom af den 1. juni 2022 offentliggjort som SKM2022.387.BR.

Daværende SKAT havde ved en oprindelig afgørelse af den 21. januar 2016 foretaget en skønsmæssig forhøjelse af skatteyders skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2012-2014. Skatteyder påklagede ikke SKATs afgørelse, men anmodede derimod – efter klagefristens udløb – om genoptagelse af de omhandlede skatte- og momsansættelser. SKAT meddelte afslag herpå, hvilket blev påklaget.

I klagesystemet blev den skattemæssige genoptagelsessag behandlet først og adskilt fra den momsmæssige genoptagelsessag.

Skatteankenævnet fandt, at der ikke – efter reglerne om såkaldt ekstraordinær genoptagelse – var adgang til skattemæssig genoptagelse vedrørende indkomståret 2012.

Vedrørende indkomstårene 2013 og 2014, gjaldt de såkaldte ordinære genoptagelsesregler. Skatteankenævnet fandt for disse indkomstår, at skatteyder ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var grundlag for at ændre på SKATs skønsmæssige skatteansættelser, hvorfor SKATs afslag på genoptagelse for 2013 og 2014 blev stadfæstet.

Skatteankenævnets afgørelse blev – for så vidt angår indkomstårene 2012 og 2014 – indbragt for byretten.

Under skriftvekslingen ved byretten – og således forud for hovedforhandlingen i retten – tog Skatteministeriet delvist bekræftende til genmæle, og anerkendte, at der var grundlag for en genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 og indrømmelse af en større skattenedsættelse.

Skatteministeriet anførte i sit påstandsdokument blandt andet følgende:

”Skatteministeriet har efter omstændighederne anerkendt, at A har krav på yderligere fradrag for de beløb, der kunne afstemmes, og som kan opgøres til i alt 761.075,02 kr.”

Ved behandlingen af sagen i byretten lagde retten derfor til grund, at skatteyder skulle have medhold i samme omfang, som Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle, idet retten anførte følgende:

”Parterne er enige om, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med 761.075,02 kr.

Påstanden herom tages derfor til følge.” 

Retten gav dermed skatteyder medhold i samme omfang, som Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle, og retten tog således alene stilling til de resterende dele af sagen, som parterne var uenige om.

Omtalte sag er blot et eksempel på, hvorledes en sag kan afsluttes delvist, forinden en hovedforhandling har fundet sted.

Har du spørgsmål til processen for førelse af skatte- og afgiftssager? 

Du er altid velkommen til helt uforpligtende at kontakte os, hvis du har spørgsmål til førelsen af en skatte- eller afgiftssag, herunder eksempelvis konkrete spørgsmål til selve forløbet og sagsførelsen i øvrigt.