Hvordan er reglerne, hvis lønmodtageren er syg på tidspunktet for feriens påbegyndelse eller melder sig syg under sin ferie? Få indblik i de gældende regler, så du som arbejdsgiver er klædt på til at håndtere eventuelle sygemeldinger før og under ferie korrekt.
Sygdom før feriens påbegyndelse
Såfremt en lønmodtager er syg på det fastsatte
tidspunkt for feriens begyndelse, kan ferien ikke påbegyndes, medmindre den pågældende selv ønsker det. Det gælder uanset sygdommens art og omfang. Det er samtidig ikke en betingelse, at sygdommen hindrer feriens rekreative udbytte. Afgørende er alene, at sygdommen gør lønmodtageren uarbejdsdygtig.
Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Hvis lønmodtageren således afholder ferie fra mandag til fredag, er det mødetidspunktet mandag morgen, hvor ferien begynder, der er relevant, når det skal vurderes, om lønmodtageren er syg på det fastsatte tidspunkt for feriens begyndelse.
Sygdom under ferien
Opstår sygdom
under ferien, og har lønmodtageren optjent 25 dages ferie, har denne ret til erstatningsferie efter 5. sygedag under ferie i det enkelte ferieår mod lægelig dokumentation, som lønmodtageren selv skal betale for. De 5 sygedage behøver ikke at være sammenhængende, men skal sammenlagt udgøre 5 sygedage under afholdt ferie i ferieåret. Der er herved først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag. Det vil sige, at hvis man under en sommerferie har oppebåret 3 sygedage og man under en efterfølgende ferie, i samme ferieår, oppebærer endnu 5 sygedage, så lægges disse 8 sygedage sammen, og lønmodtageren har derfor ret til 3 dages erstatningsferie.
Har lønmodtageren optjent
mindre end 25 dages ferie, har denne ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. F.eks. vil en lønmodtager, der har optjent 20 feriedage, have ret til erstatningsferie allerede efter 4. sygedag.
Såfremt lønmodtageren ikke har været ansat hos samme arbejdsgiver fra optjeningsårets begyndelse, kan det være vanskeligt for arbejdsgiveren at vide, dels hvor mange optjente feriedage lønmodtageren har til rådighed i ferieåret, dels hvor mange gange lønmodtageren har været syg under ferie i ferieåret. Har lønmodtageren været syg under ferie hos en tidligere arbejdsgiver, og er retten til erstatningsferie indtrådt, skal lønmodtageren dokumentere, at vedkommende har ret til erstatningsferie fra 1. sygedag.
Krav til sygemeldingen
Uanset om sygdommen indtræder inden eller under lønmodtagerens ferie, skal denne melde sig syg til sin arbejdsgiver med det samme og i det hele taget følge de regler, der gælder for sygemelding.
Hvad angår indhentelse af lægelig dokumentation, er der krav om, at denne indhentes med det samme, hvilket også gælder, selvom man befinder sig i udlandet. Der skal være lægelig dokumentation fra 1. sygedag. En lægelig erklæring, indhentet i udlandet, skal minimum indeholde tilsvarende betryggende dokumentation for sygdommen, som var den indhentet ved egen læge. En arbejdsgiver kan vælge at give afkald på en lægeerklæring, uden at det får indflydelse på retten til en erstatningsferie.
Bliver lønmodtageren rask, inden den planlagte ferie slutter, skal lønmodtageren melde sig rask og samtidig oplyse, om denne ønsker at møde på arbejdet, eller om lønmodtageren vil holde resten af sin ferie. Hvis lønmodtageren ikke oplyser noget herom til arbejdsgiveren, er udgangspunktet, at denne skal møde op på arbejdet.
Erstatningsferie
Hvis ferien ikke afholdes, på grund af sygdom, er lønmodtageren berettiget til at kræve erstatningsferie eller udbetaling af feriepenge. Udgangspunktet er, at erstatningsferien skal afholdes indenfor ferieåret. Hvis dette ikke er muligt pga. sygdom, kan ferien skubbes til det kommende ferieår.
Vi har stor erfaring med at rådgive i forhold til ansættelsessager, herunder om de regler, der gælder, når medarbejdere melder sig syge. Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte nedenstående.
-medium.jpg)
