Motorskade på katamaran­færge var ikke dækket af kasko­forsikringen

En skade på den ene af fire hovedmotorer på en katamaranfærge blev anmeldt over for skibets kaskoforsikring. I skadesbilledet indgik udtrykket "fretting", som betyder, at to sammenspændte dele (bundramme/bedplate og motorstativ/crankcase) forskyder sig indbyrdes, hvorved der opstår et udmattelsesfænomen i materialet. Forsikringsselskabet afviste at dække skaden. Sø- og Handelsretten fandt, at rederiet ikke havde bevist, at skaden var opstået efter det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet overtog dækningen på skibet. Rederiet havde heller ikke bevist, at skaden skyldtes en ulykkelig hændelse i forsikringsmæssig forstand. Forsikringsselskabet blev derfor frifundet.

Sø- og Handelsrettens dom af 19. april 2016

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER
En katamaranfærges ene hovedmotor var blevet påført betydelige fretting-skader på anlægsfladen mellem stativ og bundramme. Fretting-skaderne var så omfattende, at hovedmotoren måtte kasseres. Årsagen til fretting-skaderne var manglende tilspænding mellem de relevante motordele, hvilket var et velkendt problem på den pågældende motortype.

Da kaskoforsikringsselskabet overtog forsikringen den 1. januar 2011, blev der foretaget en inspektion af skibet, hvor man konstaterede, at der havde været problemer med tilspændingen, og at bolte tidligere var gået løs og var knækket. Der havde dog ikke vist sig problemer i de seneste år, og forsikringen blev herefter tegnet uden forbehold.

Nogle måneder efter forsikringen var trådt i kraft, opstod der igen problemer med løse bolte. Motoren blev skilt ad, den omfattende fretting blev afdækket, og motoren blev herefter kasseret. Spørgsmålet for retten var, om skaden var dækket under forsikringen.

RETTENS VURDERING
Retten fandt – støttet af skønsmandens vurdering – at der var tale om en skade, som var opstået successivt gennem hele motorens driftstid, og at skaden – den ulykkelige hændelse – måtte anses for at være indtruffet, før forsikringen trådte i kraft.

Retten fastslog endvidere, at det ikke var bevist af rederiet, at skaderne kunne henføres til en dækningsberettiget konstruktionsmangel. Den manglende tilspænding måtte anses relateret til det driftsmæssige og var ikke en (generel) mangel ved konstruktionen.

Det forhold at forsikringen var bekendt med problemstillingen, og alligevel ikke tog forbehold, da policen blev tegnet, kunne ikke i sig selv føre til, at skaden var dækket. Rederiet havde stadig bevisbyrden for, at skaden skyldtes en dækningsberettiget ulykkelig hændelse.

HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Forsikringen var udtaget på danske vilkår og derfor i henhold til principperne i Dansk Søforsikringskonvention. I dag er de fleste skibe forsikret i henhold til nordiske vilkår, der ikke har begrebet "ulykkelig hændelse" som dækningsprincip. Sagen er derfor måske den sidste, vi vil se vedrørende fortolkning af de danske søforsikringsprincipper.

Rettens præmis om, at et forsikringsselskabs viden om et latent problem eller mangel ved et skib ikke i sig selv betyder, at skaden er dækket, når skaden manifesterer sig efter forsikringens ikrafttræden, selvom forsikringsselskabet ikke har undtaget sådanne mulige skader, da forsikringen blev tegnet, vil dog formentlig have mere generel betydning.
Kromann Reumert (Henrik Thal Jantzen) repræsenterede forsikringsselskabet under sagen.



 

---