Motorhavari dækket under kaskoforsikring trods overtrædelse af sikkerheds­forskrift. Fortolkning af franchise-bestemmelse i tidstabs­forsikringen.

En nylig dom bidrager til forståelsen af, hvad der udgør en sikkerhedsforskrift i forsikringsretlig forstand samt til fortolkning af franchise-bestemmelse i tidstabsforsikringen. Dommen viser, at en overtrædelse af en sikkerhedsforskrift ikke automatisk betyder, at der ikke er dækning under forsikringen.


Østre Landsrets dom af 13. februar 2015

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER

En højhastighedsfærge var forsikret i et dansk selskab for henholdsvis kasko og tidstab. Kaskoforsikringen var på almindelige danske betingelser med visse særlige vilkår, herunder bl.a., at alle fabrikantens servicebulletins/-letters skulle overholdes, og at det skulle dokumenteres, at de var overholdt. Det fremgik af tidstabsforsikringen, at franchisen pr. havari for maskinskader var 21 dage. Det fremgik ikke, om dette skulle forstås som en minimumsregel eller en selvrisiko-bestemmelse.

Stempler i motorer skulle/burde skiftes
Færgen var bygget i 1998, og motorerne havde i 2010 haft en driftstid på ca. 48.000 timer. I april 2010 modtog rederiet en servicebulletin fra motorfabrikanten vedrørende revner i stempelskørter på motorer af samme type som færgens motorer. Revnerne var observeret i motorer, som havde været i drift i under 30.000 timer. Fabrikanten oplyste på den baggrund, at stemplerne skulle/burde skiftes efter kun 30.000 timer mod tidligere 60.000 timer. Parterne var under sagen uenige om, hvorvidt fabrikantens servicemeddelelse skulle forstås som en anbefaling eller et krav.

Færge havarerede på grund af eksplosion i motor
Efter modtagelsen af servicebulletinen valgte rederiet at holde færgen i drift og løbende foretage udskiftning af stemplerne. Forsikringen blev ikke kontaktet herom. I juli 2010 under normal sejlads havarerede færgen, idet der skete en eksplosion ved to af cylindrene i den ene motor med omfattende skader til følge. På dette tidspunkt havde rederiet nået at udskifte tre stempler. Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til, at rederiet ikke havde overholdt motorfabrikantens servicebulletin.

Årsagssammenhæng kunne ikke bevises
Undersøgelser ved Force Technology konkluderede, at maskinhavariet var forårsaget af et stempelkollaps, men at der ikke var bevis for, at revner af den type, som var omtalt i motorfabrikantens servicebulletin var årsagen hertil. Samme konklusion blev nået ved syn og skøn under retssagen.

Efter havariet valgte rederiet efter aftale med forsikringen at tage den beskadigede motor ud af drift, og sejle med færgens øvrige motorer, indtil færgen kunne komme på værft. Presset på de øvrige motorer betød dog, at færgen var nødt til at sejle med nedsat kapacitet, dvs. med et reduceret maksimum for antallet af biler/lastbiler om bord.

Tidstabserstatning for nedsat kapacitet
Færgen sejlede med nedsat kapacitet i en periode på ca. 24 dage. Normalt kunne færgen sejle med 220 biler. Kapaciteten blev først reduceret til 130 biler, og senere 110 biler. Herefter var færgen på værft i ca. 18 dage og dermed helt ude af drift.

Rederiet gjorde gældende, at franchise-bestemmelsen (21 dage) i tidstabsforsikringen var en minimumsregel, og at man derfor havde krav på tidstabserstatning for den fulde periode på ca. 42 dage. Rederiet gjorde endvidere gældende, at dagsraten for tidstabet i den periode, hvor færgen sejlede med nedsat kapacitet, skulle nedsættes svarende til den procentvise nedsættelse i forhold til færgens maksimale kapacitet, dvs. 40,9 % i den periode, hvor den maksimale kapacitet var 130 biler (90/220) og 50 % i den periode, hvor den maksimale kapacitet var 110 biler (110/220).

Forsikringsselskabet gjorde gældende, at franchise-bestemmelsen (21 dage) i tidstabsforsikringen var en selvrisikobestemmelse, og at tidstabet derfor under alle omstændigheder skulle reduceres med 21 dage. Forsikringsselskabet gjorde endvidere gældende, at tidstabet ikke skulle beregnes på den måde, som rederiet havde gjort gældende, men ud fra den faktiske reduktion i antallet af biler set i forhold til færgens normale kapacitetsudnyttelse.

Under retssagen oplyste rederiet, at færgens normale kapacitetsudnyttelse i den relevante periode var 138 biler. På den baggrund kom forsikringsselskabet frem til, at motorhavariet reelt kun havde kostet rederiet et tidstab på 21,5 dage. Efter fradrag af franchisen på 21 dage, var tidstabet dermed kun 0,5 dage.

RETTENS VURDERING
Landsretten fandt indledningsvis, at motorskaden var en ulykkelig begivenhed i kaskoforsikringens forstand. Det forhold, at havariet indtraf under almindelige driftsforhold, og at der ikke var påvist ekstraordinære udefrakommende begivenheder, kunne ikke føre til andet resultat.

Der var enighed mellem parterne om, at kaskoforsikringens vilkår om overholdelse af servicebulletins/-letters var en sikkerhedsforskrift i forsikringsretlig forstand. Ved at tilsidesætte den konkrete servicebulletin vedrørende udskiftning af motorens stempler, havde rederiet udvist en sådan forsømmelse, at der kun ville være dækning under kaskoforsikringen, såfremt rederiet kunne bevise, at motorhavariet ikke skyldes overtrædelse af servicebulletinen.

Manglende overholdelse af servicebulletinen var ikke årsag til havariet
Resultatet af både det foretagne syn og skøn og undersøgelserne ved Force Technology var, at de revnedannelser, der var beskrevet i servicebulletinen, ikke var årsag til havariet. På den baggrund fandt landsretten, at rederiet i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at den manglende overholdelse af servicebulletinen ikke var årsag til havariet. Forsikringsselskabet skulle derfor dække rederiets krav under kaskoforsikringen.

Ved beregningen af tidstabet fandt landsretten, at opgørelsen af tidstabet skule reduceres forholdsmæssigt på samme måde som forsikringsselskabet havde gjort gældende. På baggrund af rederiets oplysninger om færgens normale kapacitetsudnyttelse i den relevante periode, var tidstabet derfor kun 21,5 dage. Franchise-bestemmelsen havde efter landsrettens vurdering karakter af en selvrisiko, og der skulle derfor fratrækkes 21 dage. Konklusionen blev, at rederiet alene havde krav på erstatning under tidstabsforsikringen svarende til 0,5 dag.

Kromann Reumert førte sagen på vegne af forsikringsselskabet.

HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Dommen bidrager til forståelsen af, hvad der udgør en sikkerhedsforskrift i forsikringsretlig forstand, og dommen viser, at en overtrædelse af en sikkerhedsforskrift ikke automatisk betyder, at der ikke er dækning under forsikringen. I en sådan situation er det imidlertid op til rederiet at føre bevis for, at overtrædelsen ikke har forårsaget skaden. De tekniske beviser medførte efter rettens vurdering, at rederiet havde løftet bevisbyrden.

Minimumsregel eller selvrisikobestemmelse
Dommen viser endvidere, at det i en tidstabsforsikring er vigtigt at præcisere, om en franchise-bestemmelse er tænkt som en minimumsregel (dvs. at der gives fuld dækning for tidstabet, når blot antallet af dage ligger ud over det antal dage, som fremgår af franchise-bestemmelsen), eller en selvrisikobestemmelse (dvs. at der kun dækkes i det omfang, antallet af dage ligger ud over det antal dage, som fremgår af franchise-bestemmelsen). I denne sag kom retten frem til, at den konkrete bestemmelse havde karakter af en selvrisikobestemmelse. For at undgå tvivl bør det imidlertid præciseres i policen/forsikringsbetingelserne, om franchise-bestemmelsen er af den ene eller anden type.

Dommen viser også, at der kan være stor forskel på, hvordan man beregner tidstabet, hvilket også kan give anledning til overvejelser om formuleringen af police/forsikringsbetingelser. Landsretten fandt i denne sag, at færgens nedsatte kapacitet kun havde begrænset betydning pga. færgens normale kapacitetsudnyttelse, og at det reelle tidstab dermed var begrænset. Rederiet havde kun krav på erstatning for tidstabet for det "reelle tab", som skaden medførte, og dette skulle beregnes i forhold til den normale kapacitetsudnyttelse i den relevante periode, hvor skaden havde betydning.

---