En ny dom har kastet lys over beregningen af minimalerstatning. En medarbejder blev fritstillet på grund af sin arbejdsgivers konkurs og havde i den forbindelse ret til en minimalerstatning svarende til tre måneders løn. Lønmodtagernes Garantifond stod for udbetalingen af erstatningen og modregnede i minimalerstatningen et beløb svarende til den feriegodtgørelse, som medarbejderen havde krav på i fritstillingsperioden, og som medarbejderen efterfølgende fik udbetalt af FerieKonto. Landsretten fandt, at modregningen var berettiget.
Østre Landsrets dom af 5. juli 2017
Sagen kort
En funktionæransat medarbejder (M) havde under sin ansættelse hos en virksomhed (A) valgt at holde ferie med feriegodtgørelse svarende til 12 % af M's ferieberettigede løn, hvormed M ikke – hvad der ellers er udgangspunktet for månedslønnede – holdt ferie med løn og ferietillæg.
M blev i november måned 2014 i forbindelse med A's konkurs opsagt med 6 måneders varsel, og M blev fritstillet i hele opsigelsesperioden.
Lønmodtagernes Garantifond forestod som følge af A's konkurs udbetalingen af M's løn. Idet M i opsigelsesperioden havde fået nyt arbejde, blev lønnen fra den nye arbejdsgiver modregnet i M's løn fra A, dog ikke for de første tre måneders løn, jf. funktionærlovens § 3, stk. 2, hvorefter en medarbejder som minimum har krav på en erstatning svarende til tre måneders løn inklusiv tillæg mv. (også kaldet "minimalerstatningen") regnet fra tidspunktet for fritstillingen.
M fik således alene udbetalt minimalerstatningen svarende til tre måneders løn. I minimalerstatningen modregnede Lønmodtagernes Garantifond imidlertid et beløb svarende til feriegodtgørelsen for den ferie, som M blev anset for at have afholdt i fristillingsperioden. M fik i stedet udbetalt feriegodtgørelse fra FerieKonto og en feriegarantiordning.
M var af den opfattelse, at Lønmodtagernes Garantifond ikke var berettiget til at foretage modregningen i M's minimalerstatning, hvorfor M anlagde sag mod Lønmodtagernes Garantifond.
Østre Landsrets dom
Østre Landsret henviste til ferielovens § 16, stk. 2, hvoraf det fremgår, at såfremt en medarbejder fritstilles, vil al ferie anses for holdt i fritstillingsperioden, medmindre medarbejderen ikke har haft en arbejdsfri periode til at holde ferien i.
Kravet om en arbejdsfri periode gælder dog ikke i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren både er insolvent og ophørt inden opsigelsesperiodens udløb, jf. ferielovens § 16, stk. 3, hvis formål er at sikre, at en medarbejder ikke stilles bedre end arbejdsgiverens øvrige kreditorer i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Hvis det således ikke var muligt at anse en medarbejders ferie for afholdt i en fritstillingsperiode, ville medarbejderens krav i konkursboet blive større til skade for arbejdsgiverens øvrige kreditorer, da medarbejdere har ret til at få udbetalt lønkrav forud for de øvrige, simple kreditorer.
Landsretten fandt, at ferielovens § 16, stk. 2 og 3 gælder for såvel funktionærer med ret til ferie med løn som for funktionærer, der modtager feriegodtgørelse, fordi det modsatte resultat ville medføre, at funktionærer med ret til ferie med løn ville blive stillet ringere end funktionærer, der modtager feriegodtgørelse. Derfor havde Lønmodtagernes Garantifond været berettiget til at anse M's ferie for afholdt i fritstillingsperioden, jf. ferielovens § 16, stk. 3.
Herefter udtalte landsretten, at funktionærlovens § 3, stk. 2 om minimalerstatning alene kræver, at en funktionæransat medarbejder samlet modtager en erstatning svarende til tre måneders løn.
Østre Landsret fandt derfor, at reglerne om minimalerstatning ikke var til hinder for Lønmodtagernes Garantifonds modregning, da M ikke herved havde lidt et tab. M modtog således ved udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond samt fra FerieKonto og en feriegarantiordning en samlet erstatning svarende til tre måneders løn.
Lønmodtagernes Garantifond fik således medhold i, at Lønmodtagernes Garantifond var berettiget til at foretage modregning med M's feriegodtgørelse i udbetalingen af minimalerstatningen.
Hvad viser dommen?
Dommen slår fast,
- at beregningen af minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 2 skal ske således, at en funktionæransat medarbejder samlet set modtager en erstatning svarende til tre måneders løn inklusiv tillæg mv.
- at ferielovens § 16, stk. 2 og 3 gælder for både funktionærer, der holder ferie med løn og ferietillæg, samt funktionærer, der holder ferie med feriegodtgørelse svarende til 12 % af den ferieberettigede løn.
Endelig fastslår dommen, at beregningen af minimalerstatningen skal ske under iagttagelse af ferielovens regler om udbetaling af feriegodtgørelse. Det indebærer, at såfremt en fritstillet medarbejder anses for at have afholdt ferie i sin opsigelsesperiode, er arbejdsgiveren i minimalerstatningen berettiget til at modregne med et beløb svarende til den feriegodtgørelse, som medarbejderen får udbetalt.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
