Miljøstyrelsens Miljøgodkendelser skal også overholde kommuneplanen

Hvis en myndighed agter at meddele en tilladelse i strid med kommuneplanen, er det et krav, at de særlige grunde hertil er anført i den pågældende tilladelse. Landsretdom slår entydigt fast, at " virke for"-princippet i planlovens § 12, stk. 1 også gælder for andre myndigheder, herunder staten.


Ved Østre Landsrets dom af 6. februar 2017 blev det fastslået, at kommunerne ved meddelelse af miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelsesloven som udgangspunkt skulle virke for kommuneplanlægningens gennemførelse, og at en miljøgodkendelse specifikt skulle angive grundene til at fravige kommuneplanlægningen i en miljøgodkendelse, hvis den var i strid hermed. Nu har Miljø-og Fødevareklagenævnet i en ny afgørelse fastslået, at den samme retsstilling gør sig gældende, når Miljøstyrelsen træffer afgørelse om miljøgodkendelser.

I den konkrete sag var der tale om etableringen af en dampindvindingsenhed til fjernelse af oliedampe, hvilket ville modvirke lugtgener. Miljøstyrelsen var godkendelsesmyndighed, og kommunen var grundlæggende meget positiv i forhold til såvel anlægget som den meddelte miljøgodkendelse. Der var bare lige det problem, at vilkårene ikke sikrede, at kommuneplanen for nogle nærliggende havnearealer, der skulle udvikles til bl. a. erhverv og boliger, kunne realiseres.

Dampindvindingsenheden støjede på et højere niveau end de vejledende grænseværdier for støj for den mulige anvendelse i henhold til kommuneplanens rammebestemmelser.


Anerkendte "Virke for"-princippet

Kommunen så sig derfor nødsaget til at påklage miljøgodkendelsen, og det blev gjort gældende, at Miljøstyrelsen ved meddelelsen af miljøgodkendelsen skulle virke for kommuneplanen gennemførelse, og at Miljøstyrelsen burde have angivet de særlige grunde til at fravige kommuneplanen, hvis der skulle meddeles miljøgodkendelse som sket. Miljøstyrelsen gjorde for nævnet gældende, at der ikke var hjemmel til at pålægge virksomheden støjdæmpende vilkår med henvisning til kommuneplanen, idet den mulige anvendelse i henhold til rammebestemmelserne ikke var realiseret. Miljøstyrelsen anerkendte principielt " virke for"-princippet, men styrelsen vurderede ikke, at den meddelte miljøgodkendelse modvirkede kommuneplanens gennemførelse.

Miljø-og Fødevareklagenævnet fastslog, at det efter nævnets opfattelse følger af ovennævnte landsretsdom, at " en ændring af en virksomhed, som medfører en forøget forurening i strid med kommuneplanen, ikke kan godkendes, medmindre der i afgørelsen er anført særlige grunde, der taler herfor. Miljøstyrelsen bør derfor ved den fornyede sagsbehandling vurdere, hvorvidt der er sådanne særlige hensyn, som taler for at godkende anlægget i strid med kommuneplanen.".


Interessant afgørelse

Afgørelsen er interessant, fordi den entydigt fastslår, at " virke for"-princippet i planlovens § 12, stk. 1, også gælder for andre myndigheder, herunder staten. Hvis en myndighed agter at meddele en tilladelse i strid med kommuneplanen, er det således et krav, at de særlige grunde hertil er anført i den pågældende tilladelse.

Kommuneplanlægningen kan således i visse situationer være årsag til bebyrdende vilkår i miljøgodkendelser, dispensationer el. lign. - måske endda være til hinder for udvidelser eller ændringer, der giver anledning til en større påvirkning af omgivelserne, selvom omgivelserne, der påvirkes blot eksisterer i form af en mulig uudnyttet anvendelse i kommuneplanens rammebestemmelser.

 

 

---